Vi hjælper medlemmerne med at finde håbet igen
Rikke bruger den værdi, det skabte for hende selv at blive hjulpet i sit eget handicap, til at hjælpe Dansk Blindesamfunds medlemmer med at finde håbet ved livet igen – også på de sorgfulde dage.
Tekst: Camilla H. Gjedde. Foto: Jakob Helbig.
42-årige Rikke Hebsgaard fra Varde har altid haft udfordringer med sit syn. Først som 34-årig fik hun konstateret genfejlen Usher 2A-syndrom, der medfører både høre- og synsnedsættelse. Hendes nedsatte hørelse er medfødt, mens synsnedsættelsen blev større i takt med, at hun blev teenager.
"Jeg har altid været natteblind, og da jeg cyklede med aviser som barn, kunne jeg ikke rigtig se husnumrene. Da jeg fik kørekort, var det med tiden svært for mig at se de hvide streger på vejen, når de ikke var lige foran mig", siger Rikke og pointerer, at hun til gengæld kan se alt i sit synsfelt helt tydeligt.
I dag har hun seks til otte graders synsfelt tilbage. Det svarer til at klippe en stanniolrulle midt over, sætte dem fast i et par dykkerbriller, tape dem til, så alt omkring bliver helt mørkt, og så kigge ud af de små huller. En sygdom, der hele tiden udvikler sig.
"Gennem hele livet har jeg selv fået meget hjælp af hørekonsulenter og talepædagoger, og jeg har derfor oplevet, hvilken stor værdi det giver at blive hjulpet. Det har gjort, at jeg har en enorm empati for andre mennesker", siger hun og forklarer, at hun ikke ved, hvorvidt hun nogensinde bliver helt blind, men hun ved dog, at ligegyldigt hvad vil hun altid hjælpe andre med deres synshandicap.
Gensidig forståelse og respekt
Rikke har i sit tidligere arbejdsliv altid arbejdet med at hjælpe andre mennesker, både som handicaphjælper og fysioterapeut. Og da hun for fire år siden så den opslåede konsulentstilling i Dansk Blindesamfund, vidste hun, at det var et job for hende. Hun kan nemlig også bruge sin egen rejse som synshandicappet som det spejl, medlemmerne kan bruge til at finde vejen tilbage til livet i:
"Det gør noget helt særligt, at jeg ved, hvordan medlemmet har det. Fordi jeg selv lever med et synshandicap, har jeg en dyb forståelse for de udfordringer, de møder i hverdagen. Det gør mig i stand til at møde dem i øjenhøjde og tilbyde rådgivning, der ikke kun er fagligt, men også personligt funderet".
Mødet med medlemmerne bygger for Rikke på rådgivning og støtte i både praktisk, social og følelsesmæssig forstand. At hun kan tilgå ethvert møde med udgangspunkt i egne erfaringer, bygger i hendes optik en naturlig troværdighed og tillid, som er en stor uvurderlig styrke i arbejdet som konsulent:
"At jeg er ligestillet med medlemmerne, skaber en gensidig forståelse og respekt, som er umulig at opnå uden at kunne drage personlige paralleller, som vi konsulenter qua vores eget handicap kan. Det kræver en stor portion tillid at komme ind på livet af et fremmed menneske", siger hun og tilføjer:
"For det handler ikke om, at jeg skal komme med færdige løsninger til deres liv, men om, at jeg lytter, forstår og støtter dem i deres egen vej i livet med et synshandicap. Også, når det er allersværest".
Her er mit synshandicap mit stærkeste kort på hånden
Medlemmerne befinder sig vidt forskellige steder i livet, når Rikke møder dem første gang. Hun husker især sit allerførste besøg som konsulent. Det var hos en mand, der havde mistet synet helt i løbet af fem måneder. En forholdsvis hurtig proces, der var en rigtig svær omvæltning, forklarer hun:
"Han fortalte mig, at efter synet forsvandt, havde han hver dag lyst til at gå ud foran en lastbil. Han kunne simpelthen ikke se meningen med livet mere. For ham var et helt mistet syn et helt mistet liv".
Det var et hårdt første møde som konsulent. Ikke desto mindre møder Rikke og hendes kolleger flere medlemmer, der er i deres livs krise. For mange er det nemlig et helt nyt liv, der nu skal lære at leves – men hvordan hjælper konsulenterne mon medlemmerne bedst på vej i den proces?
"I de rigtig svære situationer gælder det virkelig om at lytte og snakke ud fra sit eget liv. Det er næsten et af mine vigtigste kort på hånden; at bringe mit eget synshandicap i spil. Jeg fortæller, at jeg kan ’de her’ og ’de her ting’, og at det kan medlemmet også komme til", siger Rikke og fortsætter:
"Vi skal bare have fundet ud af, hvordan personen også kommer til at gøre det igen. De skal have håbet tilbage, for det er det, der er forsvundet. Dét er vores vigtigste opgave som konsulent: at hjælpe medlemmerne med at genfinde håbet og glæden ved livet".
Et nyt livsvilkår
Ofte kræver det mange forskellige bolde i luften at hjælpe medlemmerne, da der også skal søges om hjælpemidler, praktisk hjælp i hjemmet, rehabiliteringskurser skal findes, og samtidig skal hun sidde med som bisidder til møder. Men de forskellige facetter i jobbet gør det i Rikkes optik bare endnu mere spændende – især når hun kan følge det enkelte medlem helt i mål. Fuldstændig, som hun har gjort det med det medlem, hun mødte under sit allerførste besøg som konsulent:
"Det har været fantastisk at være med på hans rejse. Han deltager nu aktivt i et foreningsliv og har en førerhund for netop at kunne dét. Han spiller musik igen, men gør det på sine egne præmisser, og er generelt blevet social igen. Ting, han havde mistet håbet og troen på at få igen", siger hun.
Mange må netop erkende præmissen om, at de ting, de kunne før, højest sandsynligt ikke kan udføres til samme perfektion som tidligere. Det er svært. Men det er også et nyt livsvilkår, fortæller Rikke og understreger, at vi alle har ”øv-dage, hvor det hele bare er rigtig trælst”:
"Fælles for os med synshandicap er, at vi altid vil have dage, hvor vi bliver rigtig kede af det. Nærmere sørgmodige. Men det er også okay. Når det sker, er det bare vigtigt at have et godt bagland, der kan støtte og hjælpe os videre. Enten i form af familie og venner – eller os konsulenter", siger hun og forklarer, at det ofte hænger sammen med, at du som synshandicappet savner en masse ting.
Og den del er helt naturlig og helt okay, forsikrer Rikke og forklarer, at det i disse situationer er nemt at hænge lidt fast i de ting, man ikke kan mere. Det gør det ofte svært at se muligheder frem for begrænsninger, og når det er tilfældet, prøver hun at inspirere medlemmerne til at tænke anderledes:
"Jeg tror på, at den største styrke ligger i at kende sine egne udfordringer. Det gør jeg selv, og så bruger jeg dem til at løfte andre. Derfor er jobbet her så meningsfuldt for mig", afslutter hun.