Vi kunne meget mere, end vi troede
Både Lene og Dennis fik masser af motion og troen på sig selv tilbage, da de var på kursus i krop, sind og bevægelse.
Bøgen står tætpakket med lysegrønne blade og strækker sig højt mod himlen. Den bløde, mudrede jord giver efter, for hvert skridt kondiskoene tager. Fuglene kvidrer som baggrundskor til kursisternes snak. Tre aktive dage på det nye kursus ”Krop, sind og bevægelse” venter forude. Der er udsigt til sved på panden, ro i sjælen og en masse sjove aktiviteter.
Skoven danner ramme for dagens oplevelser. Kursisterne går raskt til, og har alle fat om et tov, så de går på rad og række. Underviseren Nadia Maria Luczynska går forrest og viser vej.
”Det er dejligt at være fri for stokken. Jeg tror ikke, snakken ville flyde lige så let, hvis vi gik med hver vores stok”, konstaterer Lene, som holder meget af at gå ture i skoven med sin ledsager.
”Det er lige præcis det, som er tanken. Vi kan gå hurtigt, og I skal ikke bruge lige så mange ressourcer, dem skal I spare til træningsøvelserne”, smiler Nadia og tager et stop, da de når en tværgående pæl, som kursisterne finder sig til rette på.
Naturen som træningscenter
Hvilet varer dog ikke længe, for snart skal de bruge pælen som afsæt for træningen.
”I samler benene foran jer og krydser armene. Nu tager I en dyb indånding, og på en udånding rejser I jer op. Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden”, forklarer Nadia, mens kursisterne følger trop.
Kursisterne pruster i takt med, at de rejser og sætter sig igen uden brug af hænderne, men alligevel er der overskud til at grine. Øvelsen gentages i et par minutter, hvorefter de begiver sig længere ind i skoven til flere øvelser. De skal både gå stærkt, baglæns, slalom, armbøjninger, englehop, svinge med benene og meget mere, hvor naturen bruges som motionsredskaber. Træer, sten, bakker og grene tages i brug for at aktivere alle musklerne.
”Hvor har I bare været seje, I er så gode alle sammen. Det har virkelig været en fed tur, og jeg håber, at I har nydt den lige så meget som mig”, roser Nadia, som oprindelig er uddannet performanceskuespiller med danseoverbygning, men som også har adskillelige kurser og erfaring som yogainstruktør, massageterapeut, kostvejleder og åndedrætsterapeut. De seneste år har hun også haft fitness- og styrketræningshold specifikt rettet mod mennesker med synshandicap.
”Det fysiske har altid været mit talerør, fra jeg var barn. Jeg har også altid været fysisk, sanselig og følende, så derfor befinder jeg mig godt i den sanselige verden”, fortæller Nadia, der gerne vil sætte barren højt og måske senere nedjustere niveauet efter behov.
”Der er ingen grund til at skrue ned for vores ambitioner, det skal ingen af os som mennesker. Uanset om vi er svagsynede, blinde eller døvblinde. Vi vil alle sammen give os fuldt ud. Mit håb med kurset er at rykke kursisternes grænser og troen på dem selv”, siger Nadia.
Succesoplevelser i vand
En af dem, som har oplevet det, er 53-årige Lene, som læste kursusbeskrivelsen og med det samme tænkte, at det lige var noget for hende. Under gårsdagens udfordringer med vandgymnastik opdagede Lene nemlig, at hun kan meget mere, end hun forventede.
”Vi skulle løbe i vandet, og jeg troede kun, at jeg kunne klare to omgange, inden jeg måtte give op. Men så viste det sig, at jeg kunne løbe hele fire omgange.
Det var fedt at finde ud af, at jeg kunne meget mere, end jeg havde regnet med. Den erfaring vil jeg tage med i min hverdag, for det er med at samle på de små successer”, fortæller Lene, som er glad for at være sammen med ligestillede, der kender til en hverdag med synshandicap.
”Det betyder rigtig meget, for når vi bumper ind i hinanden, er der ingen som vender sig om og snerrer. Der er en forståelse for hinanden og de udfordringer, vi oplever med synshandicap. Derfor oplever vi et særligt sammenhold”, fastslår Lene og anser det som den perfekte kombination, at hun både kan få motion og socialt sammenhold. Hun håber derfor at gå motiveret fra kurset med overskud på positivitetskontoen.
Tramp i pedalerne og høj puls
Efter en god lang pause med tid til at lade batterierne op, er kursisterne klar til udendørs træning på motionsredskaberne. De skal lave cirkeltræning og skifte mellem maskinerne. Connie kaster sig over stepmaskinen, men de andre hopper på en motionscykel.
”Vi tager korte intervaller og giver den fuld gas i fem minutter, og så skifter I maskine. Er I klar? 3,2,1, sæt i gang. Husk vejrtrækning gennem næsen og pust ud gennem munden", siger Nadia, mens der bliver trådt igennem og givet fuld gas.
”I gør det så godt, to minutter igen”, siger Nadia, mens kursisterne ufortrødent fortsætter, indtil de fem minutter er gået, og det er tid til at skifte. Dennis går nu i gang med skulderpres, mens Lene er klar til at give den alt, hvad hun har, på romaskinen. Nadia opmuntrer med, at der kun er tre minutter igen.
”Det er tre minutter for lang tid. Tiden snegler sig af sted”, hvæser Lene, mens hun hiver og skubber frem og tilbage. Ved siden af står Dennis, som også giver sig fuldt ud.
”Er du okay?”, spørger Nadia henvendt til Dennis, som får fremstammet et nej. Dog efterfulgt af et grin.
”Kom så Dennis, du må ikke give op nu. Der er kun ti sekunder igen. I er simpelthen så gode”, anerkender Nadia.
”Hvis jeg havde vidst, at det var så hårdt, så havde jeg ikke tilmeldt mig”, griner Lene og snupper en tiltrængt tår vand.
Den svære start
Efter to timers motion udenfor har en kop kaffe aldrig været mere tiltrængt, og her falder snakken på nogle af de udfordringer, der kan være ved at være aktiv som blind, svagsynet eller døvblind. For når det kommer til motion og sundhed, halter mennesker med synshandicap bagud sammenlignet med den øvrige befolkning. Og det kender 55-årige Dennis Aabank godt, for hans største udfordring er netop at komme i gang.
”Jeg har en kondicykel derhjemme, men jeg kan ikke finde ud af at sætte mig op på den. Jeg er meget bedre til at gå forbi eller hænge tøj derpå”, konstaterer Dennis.
”Måske vil det hjælpe, hvis du satte kondicyklen ud i den friske luft. Det er vigtigt at komme ud i naturen og væk fra hjemmet, da det er vores helle, hvor vi slapper af”, siger Nadia og henviser til de mange træningsredskaber, som står og samler støv i de danske hjem.
”Det lyder til, at du har forbundet kondicyklen med en sur pligt, du skal overstå. Men vi skal helst finde glæden ved det. Hellere starte lavt og sige, at du går en tur i skoven en gang om måneden, for så kan det være, at det føles så godt, at du får lyst til at gøre det oftere. Vi skal finde nydelsen. Ligesom de ting vi har lavet i dag, har I ikke nydt dem”, spørger Nadia.
”Jo, når det er overstået. Men bagefter overvældes jeg af en god følelse i kroppen over, at jeg har klaret det og gjort noget godt for mig selv”, fastslår Lene.