Vi tillod os faktisk at have høje forventninger til regeringen
Dansk Blindesamfund er skuffet over regeringens handicappolitik. "Nu ser det ud til, at endnu en regering lader handicapområdet sejle i egen sø med store konsekvenser for de mennesker, det handler om."
Af Ask Løvbjerg Abildgaard, landsformand i Dansk Blindesamfund. Udgivet i NB Social 08.02.2024
Vi tillod os faktisk at have høje forventninger, men nu ser det ud til, at endnu en regering lader handicapområdet sejle i egen sø med store konsekvenser for de mennesker, det handler om.
Alt tyder på, at det igen bliver kommunernes økonomi, formodentlig bakket op af Tranæs-udvalgets anbefalinger, der kommer til at definere kvaliteten af den hjælp og støtte, som mennesker med handicap bliver tilbudt.
Indsatserne bliver ikke stillet til rådighed med udgangspunkt i faglige vurderinger, der vil sikre, at en borger med fx synshandicap får det optimale rehabiliteringsforløb.
Det på trods af, at det netop er et sådant forløb, der kan gøre nysynshandicappede i stand til at mestre en lang række dagligdagssituationer ved egen hjælp: Tage en uddannelse, tage del i arbejdsmarkedet, og ikke mindst få et værdigt liv som synshandicappet.
Gevinsterne ved den rette indsats på det rette tidspunkt lader ikke til at veje tungt, når det fortsat er den kortsigtede økonomiske styringslogik, som råder.
Statsministeren sang med på kommunernes klagesang
Måske burde jeg allerede i sidste uge have lugtet lunten, da selv statsministeren istemte omkvædet på kommunernes klagesang om, at det specialiserede socialområde er for dyrt, og at der kan være en risiko for, at det går ud over hjælpen til ældre, de kommunale vejreparationer osv.
Det er uklædeligt, at også landets statsminister på den måde spiller sårbare befolkningsgrupper ud mod hinanden.
Selv kommunale embedsmænd har på det seneste offentligt tilkendegivet, at pengene på det såkaldte specialiserede socialområde bliver forvaltet helt igennem uhensigtsmæssigt, fordi staten og kommunerne har fået opbygget et regelregime, som er helt urimeligt dyrt at drive.
Hvis man i stedet var villig til - og turde - at tænke på tværs af både sektorer og forvaltningsniveauer, er jeg overbevist om, at man ville få et langt smidigere og fagligt stærkt system, som vil komme borgeren til gavn.
Vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi faktisk får kvalitet for borgere med handicap ud af den indsats, der betales for i dag. Statistikkerne på synshandicapområdet peger på, at noget er helt galt.
Hvis jeg havde illusioner om, at et livtag med virkeligheden på handicapområdet er nært forestående, er de nu ved at være helt forsvundet - særligt efter aflysningen af udspillet til en reform af det specialiserede socialområde.
"Jeg bliver ikke mindre blind år for år"
Det tegnede ellers godt i årets spæde begyndelse, hvor regeringspartierne stod i kø for at offentliggøre, at man nu vil gøre det lettere at få bevilget hjælpemidler. Ikke mindst at genvurderinger af samme hjælpemidler skal lægges i graven.
Jeg bliver desværre ikke mindre blind år for år. Tværtimod er mit behov for hjælpemidler til at klare min arbejdsdag og hverdag konstant.
Det vil virkelig være en lettelse ikke at skulle bruge tid på at forklare og argumentere for, hvorfor jeg fortsat har brug for en talesyntese til min computer og en blindestok til at kunne finde rundt. Så det er helt rigtigt at lave om på reglerne om bevilling af hjælpemidler.
Men i lyset af den egentlige reforms fravær bliver udspillet om mere smidige regler på hjælpemiddelområdet blot et eksempel på, at man fra politisk side hopper fra tue til tue og justerer lidt hist og her. Det bliver handicapindsatsen grundlæggende hverken bedre eller billigere af.
Som landsformand for Dansk Blindesamfund skal jeg tro på, at den virkelighed, som blinde og svagsynede møder, kan blive bedre.
Det er meget svært at bevare den tro i disse dage.