Vigtig information om ledsageordning fra 67 år    

Ledsageordningen for blinde og stærkt svagsynede over 67 år ændres fra 1. august 2025

Birgitte Borrebye holder fast i hendes ledsagers arm og har blindestokken i den anden hånd. De går tur i skoven

Dansk Blindesamfund har siden 2021 visiteret borgere til et fireårigt forsøg med ledsagelse til blinde eller stærkt svagsynede over 67 år. Siden 1. juli 2024 har der været mulighed for at få 15 timers ledsagelse om måneden. Fra den 1. august 2025 ændres dette, og det månedlige timetal justeres til det oprindelige niveau på 7timer pr. måned. Ændringerne er nødvendige for at få den tildelte pulje til at række længst muligt.

Forsøgsordningen har nemlig vist sig at være en stor succes, og det står klart, at synshandicappede over 67 år har akkurat samme behov for ledsagelse som synshandicappede under 67 år. Derfor arbejder Dansk Blindesamfund også målrettet på at sikre politisk opbakning og finansiering, så ordningen kan blive gjort permanent.

Vigtig ændring pr. 15. juli 2025

  • Der visiteres ikke flere til forsøgsordningen.

Vigtige ændringer fra 1. august 2025:

  • Der er 7 timers ledsagelse pr. måned til rådighed.
  • Opsparing af timer vil ikke længere være muligt.
  • Eventuelle opsparede timer fra tidligere måneder vil ikke kunne bruges.
  • Det årlige aktivitetstilskud på 400 kr. vil ikke blive udbetalt.

Hvis du benytter ordningen og har spørgsmål omkring de nye vilkår, er du meget velkommen til at kontakte din lokale konsulent for rådgivning i din konkrete situation. Du kan også kontakte Dansk Blindesamfunds Medlemsservice: