Ansatte, jobansøgere, tillidsvalgte og frivillige
Hovedformål med behandlingen af dine oplysninger
Jobansøgere:
Når du søger job hos Dansk Blindesamfund, administrerer vi både opfordrede og uopfordrede jobansøgninger til Dansk Blindesamfund, herunder sørger vi for, at din ansøgning og CV ender hos den rette person i vores organisation.
Ansatte:
Det er nødvendigt at behandle nødvendige personoplysninger om de nævnte registrerede dels i forbindelse med selve ansættelsessituationen, dels efterfølgende af hensyn til det løbende ansættelsesforhold. Det kan være nødvendigt at behandle følsomme personoplysninger i forbindelse med en aftale om refusion, PA eller hjælpemidler.
Vi behandler følgende oplysninger om dig
Jobansøgere:
- Kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse)
- Fødselsdato
- CV
- Ansøgning
- Profilbillede
- Uddannelsespapirer
Yderligere behandler vi dine helbredsoplysninger og andre typer af oplysninger, du vælger at oplyse i din ansøgning eller i dit CV.
Vi behandler muligvis din straffeattest og/eller børneattest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Formålet hermed er, at vi kan vurdere, om attesten er forenelig med kravene til den konkrete stilling. I så fald foregår dette på baggrund af dit udtrykkelige samtykke i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Hvis straffeattesten og/eller børneattesten derimod ikke indeholder oplysninger om strafbare forhold, er grundlaget interesseafvejningsreglen i GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f.
Ansatte:
- Kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse)
- Ad hoc registreringer om kursustilmeldinger
- Seminarer
- Julegaver og lignende
- CV
- Fødselsdag
- Lønoplysninger (herunder grundløn, bonus, fradrag, tillæg mv.)
- Medarbejderfoto
- Videoovervågning og overvågningsbilleder
- Personligheds- og/eller færdighedstest
- Referater fra MUS-samtaler
- Sygdom og fravær
- Tidsregistrering og arbejdstid
- Ansøgninger
- Ansættelses- og fratrædelsesdato (anciennitet)
- CPR-nummer
- Bankoplysninger
- Stillingsbetegnelse
- Oplysninger om personalegoder
- Uddannelsespapirer og certificeringer mv.
Derudover behandler vi følgende personoplysninger:
- Personalesager
- Arbejdsområder
- Skånehensyn
- Biometriske oplysninger
- Evt. kreds
Hvis nødvendigt kan vi indsamle yderligere personoplysninger om dig, såfremt vi har et sagligt og legitimt formål. Derudover vil vi behandle personoplysninger om dig i det omfang, du frivilligt afgiver sådanne oplysninger.
Yderligere kan det være nødvendigt at behandle yderligere følsomme personoplysninger i forbindelse med en aftale om refusion, PA eller hjælpemidler.
Vi vil som led i dit ansættelsesforhold behandle helbredsoplysninger om dig, da vi i relevant omfang vil registrere og behandle oplysninger om sygdom og fravær. Helbredsoplysninger er omfattet af begrebet følsomme oplysninger, og vi behandler disse oplysninger i overensstemmelse med kravene hertil.
Vi kan, i forbindelse med ansættelsesforholdet, indhente din straffe- og børneattest eller andre oplysninger om strafferetlige forhold, hvis det er nødvendigt til at varetage en berettiget interesse. Såfremt din straffe- og/eller børneattest ikke indeholder oplysninger om strafbare forhold behandles den med hjemmel i interesseafvejningsreglen i GDPR-artikel 6, stk. 1, litra f (private arbejdsgivere). Vi sletter attesten, så snart den ikke længere er nødvendig for ansættelsesforholdet, medmindre vi kan eller skal opbevare dem som følge af lovgivningen.
Vi registrerer også dine biometriske data (fingeraftryk og/eller ansigt) til adgang til systemer, herunder computere og telefoner, for at sikre, at det kun er de rette personer, der får adgang de oplysninger, Dansk Blindesamfund behandler.
Du skal undlade at registrere følsomme eller private personoplysninger om dig selv eller andre i vores systemer, medmindre vi direkte beder dig om dette. Følsomme personoplysninger omfatter oplysninger om race, etnicitet, religion (eller mangel herpå) eller filosofisk overbevisning, seksuel orientering, helbred, politisk standpunkt eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold. Vi vil dog gerne vide, om der er noget helbredsmæssigt, vi skal tage højde for i forbindelse med din ansættelse hos os, f.eks. hvis du har dårlig ryg eller knæ, handicap eller lignende – eller hvis du tager medicin for noget, vi skal være opmærksomme på såsom astma, allergi og lignende.
Sletning og opbevaring af oplysninger
Jobansøgere:
Oplysninger om afviste jobansøgere opbevares i op til 8 måneder fra stillingen er besat. Samtykke indhentes, hvis oplysningerne ønskes opbevaret i en længere periode.
Ansatte:
Når dit ansættelsesforhold ophører, opbevarer vi dine oplysninger i indeværende år + 5 år, jf. bogføringsloven. Personoplysninger kan dog befinde sig i vores backup-systemer i en begrænset periode herefter.