Psykologbistanden – brugere
Hovedformål med behandlingen af dine oplysninger
Brugere i samtaleforløb:
Vi administrerer dine oplysninger, så psykologen kan støtte dig bedst muligt og planlægge din behandling. Dine oplysninger kan også blive brugt til forskningsformål og statistik. I disse tilfælde vil oplysningerne blive anonymiseret.
Deltagere i “Ind i fællesskabet”-netværksgrupper:
Vi administrerer din oplysninger for at kunne afholde gruppen.
Kontaktpersoner, herunder pårørende og f.eks. brugerens bostøtte:
Vi administrerer dine oplysninger for at kunne have kontakt med dig om brugeren.
Vi behandler følgende oplysninger om dig
Brugere i samtaleforløb:
- Kontaktoplysninger (navn og telefonnummer)
- Alder
- Fødselsdato
- Evt. kontaktperson
Herudover behandler vi særlige kategorier af oplysninger, såsom:
- Helbredsoplysninger
- Hjemmeopgaver
- Hvad du har brug for psykologens hjælp til
- Oplysninger, du selv har givet under samtaler
- Årsag til henvisning
Deling af oplysninger med din kontaktperson:
Hvis der er behov for at dele oplysninger om dit forløb med en kontaktperson (f.eks. et familiemedlem eller en bostøtte), vil dette kun blive gjort efter dit ønske. Oplysninger, der her deles, er typisk tid og dato for din næste samtaletid.
I tilfælde, hvor der skal deles særlige kategorier af personoplysninger med din kontaktperson, vil det kun ske med dit udtrykkelige samtykke. Oplysninger, der her deles, er typisk tid og dato for næste samtaletid, et kort resumé af den seneste samtale samt hjemmeopgaven.
Deling af oplysninger med henviser:
Efter afsluttet samtaleforløb vil der, efter aftale med dig, blive delt oplysninger om dig med henviser. Det er drejer sig som dit navn, en kort opsummering af forløbet, og hvad din henviser kan hjælpe dig med fremadrettet.
Deltagere i “Ind i fællesskabet”-netværksgrupper:
- Kontaktoplysninger (navn og telefonnummer)
- Adresse (hvis taxaordning)
Herudover behandler vi dine helbredsoplysninger
Kontaktpersoner, herunder pårørende og f.eks. brugerens bostøtte:
- Kontaktoplysninger (navn, telefonnummer og e-mailadresse)
Sletning og opbevaring af oplysninger
Brugere i samtaleforløb:
Når du har været i et samtaleforløb, slettes dine oplysninger 2 år efter endt forløb.
Hvis du har været i kontakt med psykologen uden, at du er startet op i et samtaleforløb, slettes dine oplysninger 1 år efter sidste kontakt.
Deltagere i “Ind i fællesskabet”-netværksgrupper:
Hvis du har deltaget i en “Ind i fællesskabet”-netværksgruppe, slettes dine oplysninger 1 år efter gruppens afslutning.
Kontaktpersoner, herunder pårørende og f.eks. brugerens bostøtte
Din oplysninger slettes 2 år efter brugerens afsluttede samtaleforløb.