Den Blinde Historie
Den Blinde Historie er en fortløbende serie, der udkommer årligt med mini-serier af 2-3 afsnit. Denne podcast er på sporet af mennesker med synshandicaps historie, fra den dybe oldtid til i dag.

Arketyperne fra Valhal
Hvad har de ældgamle nordiske guder og Ragnarok at gøre med nutidens fordomme om personer med synshandicap?
Hazel er på jagt efter den blinde i historien og i dette afsnit er hun rejst tilbage til den nordiske gudeverden for at lede efter de tidligste eksempler på blinde arketyper: Den blinde seer - og den blinde stakkel.
Gennem den almægtige gud Odin, hans søn Høder og øjets betydning i de nordiske guders verden undersøger Hazel, hvordan synet er lig med magt, viden og orden - og hvordan blindhed er lig med kaos, afhængighed og afmagt.
Måske kan den dybe historie kaste lys på nogle af de forestillinger, vi stadig har i dag?
Medvirkende: George Hinge og Annette Lassen
Tilrettelæggelse: Hazel Gezen, Ole Fugl Hørkilde og Maria Dønvang
Research: Hazel Gezen, Ole Fugl Hørkilde og Anne Jeppesen
Klip og lyddesign: Maria Dønvang
Mix: Tristan Wieleman
Intro- og outromusik: Nina Vadsholt
Redaktør: Rikke Houd
Profeter og kaninhuller
Den blinde seer er overalt i film, kunst og litteratur. Men hvor kommer denne figur egentlig fra?
Hazel er rejst længere sydpå i blindehistoriens mytologiske landskab - til de oldgræske myter, hvor guderne kontrollerer verdensordenen fra deres højsæde på Olympen. Her støder hun på arketypens fader, spåmanden Teiresias - en helt almindelig mand, der af guderne først straffes med blindhed, men så kompenseres med særlige, profetiske evner. I sin research falder Hazel ned i et kaninhul, der er svært at komme op af igen: Findes den blinde seer i virkeligheden?
Medvirkende: George Hinge
Tilrettelæggelse: Hazel Gezen, Ole Fugl Hørkilde og Maria Dønvang
Research: Hazel Gezen, Anne Jeppesen og Ole Fugl Hørkilde
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde, Maria Dønvang og Tristan Wieleman
Mix: Tristan Wieleman
Intro- og outromusik: Nina Vadsholt
Redaktør: Rikke Houd