Nyblind – Hvad nu?
Ny podcast-serie om at blive blind.
Hver dag mister 3-4 danskere synet. I Dansk Blindesamfunds sommer-podcast ”Nyblind, Hvad nu?” sætter vi ansigter på statistikken med seks gribende historier om at blive blind. Det er fortællinger fra mennesker, der har oplevet, hvad et synstab egentlig betyder. Historier om mod, tab, sejre og nederlag. Men først og fremmest styrke og viljen til det gode liv.
Hvad sker der, når alt bliver sort? Bliver man forladt af konen? Det gjorde Bjarne. Eller må man vinke farvel til venner, fordi deres medfølelse bliver for meget? Det gjorde Kim. Og hvad gør Grethe, der har rejst verden rundt, men nu knapt tør forlade hjemmet for at købe ind? Svarene findes i de seks historier om at blive blind.
Kim: Jeg skulle ændre mit syn på min egen identitet
"Det første halvandet år brugte jeg på at ændre mit syn på min egen identitet fra at være pensionschef Kim med styr på alting til at blive den rigtige Kim. Lære, at mine sønner synes, at deres far stadig er fuldstændig lige så sej som blind, som han var som pensionschef."
Vi møder Kim fra Ebeltoft, der skulle til øjenlægen for at udskifte brillerne med kontaktlinser. Hverdagshændelsen hos optikeren, som de fleste kender, blev en livsomvæltning for Kim. Han mistede synet og mistede sit job, men genfandt også sig selv på det åbne hav, hvor han i dag lærer andre med synshandicap at ro kajak.
Grethe: Jeg savner min frihed
”I 26 år har jeg klaret mig selv, efter min mand døde, så det er rædsomt pludselig at blive afhængig af andre. Det har jeg grædt mange tårer over. Jeg savner min frihed og at være impulsiv”, siger Grethe, som brugte lang tid på at erkende, at hun ikke længere kunne se.
På nyblindekursus på Fuglsangcentret lærte Grethe at være blind. "Jeg lærte at acceptere, jeg ikke kan se. Jeg lærte at spørge om hjælp. Jeg mødte andre og fandt ud af, at jeg ikke var alene med mit handicap. Jeg fik flettet en kurv og fandt langsomt ud af, at jeg jo godt kan noget stadigvæk."
Marlene: Jeg har stadig mange dage, hvor det hele kollapser
"Jeg har virkelig presset mig selv fysisk og psykisk for at finde ud af, hvem jeg er og hvad jeg kan, selv om jeg har mistet synet. Det, jeg savner mest, er selvstændigheden i at kunne cykle, og det er meget hårdt at være i større selskaber, hvor jeg ikke kan følge med. Jeg har stadig mange dage, hvor det hele kollapser."
Marlene fra Odense på bare 28 år fik fem nethindeløsninger, fra hun var 17, til hun var 26 år. Adskillige gange har hun fået brændt nethinden på plads, og hver gang er en del af synet blevet reddet, men der er også en del, der er forsvundet. Hvordan lever man som ungt menneske med den evige trussel om, at det sidste syn kan forsvinde fra den ene dag til den anden?
Bjarne: Så kom det oveni hatten, at vi skulle skilles
"Jeg var en gør-det-selv mand. Alt det, jeg kunne engang, det kan jeg ikke mere. Det sociale samvær forsvandt, og så kom det oveni hatten, at vi skulle skilles. Det kom bag på mig. Efter 40 år. Det var en stor nedtur. Men nu er det sådan, og så må jeg bare tage den derfra."
Bjarne fra Frederikssund er stadig ved at genfinde sig selv efter et synstab, der også betød et farvel til konen gennem mange år.
Mette: Jeg må sige til mig selv, at jeg godt kan – bare på en anden måde
"Jeg savner meget at køre bil og have min frihed. Bare at kunne køre ud et sted, stille bilen og gå en tur. Det savner jeg utrolig meget. Der skal ikke så meget til at hyle mig ud af den, fordi jeg ikke kan de samme ting, som jeg kunne før. Jeg må sige til mig selv, at jeg godt kan – bare på en anden måde."
Mette fra Liseleje er uddannet skrædder og har altid arbejdet med sine hænder, men har pludselig ikke sit syn.
Ann-Sofie: Jeg vil give alt for at se mine børn
”Det, jeg savner mest ved ikke at have mit syn, er at se mine børn. Jeg ville give alt for at se mine børn. Men det er jo, fordi jeg ved, hvad det vil sige at have mimik. Det gør så mega ondt, når andre fortæller, hvordan børnene smiler til mig, fordi jeg bare gerne vil se det”, siger Ann-Sofie.
Ann-Sofie fra Give er ved at gøre sin uddannelse til landmand færdig. Hun er til eksamen, da hun får det skidt. Hendes hud brænder og hæver op. Få døgn senere er hele Ann-Sofies krop så hævet, at lægerne frygter blokering af luftvejene. Feberen er skyhøj. Hun mister al sin hud og bliver behandlet som en 3. grads forbrændt. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad der er galt. Ann-Sofie kæmper for sit liv og mister synet, da lægerne må fjerne begge hendes øjne.