IGDF-Certificering

Alle førerhunde i Dansk Blindesamfund er kvalitetsgodkendt og certificeret efter den anerkendte kvalitetsstandard fra den internationale førerhundeordning IGDF.

Sort labrador førerhund med bøjle og i snor foran International Guide Dog's skilt

Førerhundene i Dansk Blindesamfund er blandt verdens bedste. I foråret 2023 blev de optaget og certificeret efter internationale kvalitetsstandarder i verdens fineste forening for førerhunde, International Guide Dog Federation, kaldet IGDF. Dansk Blindesamfunds førerhunde er således de første og eneste i Danmark rykket op i verdenseliten med optagelsen i den internationale førerhundeorganisation.

Der ligger fem års hårdt arbejde og mange arbejdstimer bag medlemskabet af IGDF. Træningen og den høje kvalitet i uddannelsen af førerhunde sikrede Dansk Blindesamfund den internationale certificering, som betyder, at førerhundene har den højeste internationale kvalitet og efterlever de højest mulige kvalitetsstandarder for træning og udplacering.

Mennesker med synshandicap har brug for sikkerhed, når de bevæger sig omkring i trafikken. De skal have tillid til, at førerhunden har den højeste kvalitet. Det sikrer den internationale certificering med sit kvalitetsstempel.

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten af førerhunde. Mennesker med synshandicap har brug for sikkerhed, når de bevæger sig. Vi skal have tillid til, at førerhunden har den højeste kvalitet. Det sikrer den internationale certificering med sit kvalitetsstempel. Ligesom alle andre mennesker forventer, at alt fra biler og fly til husholdningsapparater overholder vedtagne standarder, ønsker vi, at en førerhund er uddannet efter de højest mulige kvalitetsstandarder,

Ask Abildgaard, landsformand i Dansk Blindesamfund