Forskelsbehandling på grund af dit synshandicap
På denne side får du en introduktion til, hvordan du kan klage over forskelsbehandling på grund af dit synshandicap, og hvilke typer sager Ligebehandlingsnævnet behandle
Hvis du oplever at blive forskelsbehandlet på grund af dit synshandicap, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.
Ligebehandlingsnævnet behandler følgende sagstyper:
- Klager vedr. forskelsbehandling på arbejdsmarkedet – for eksempel i forbindelse med ansættelse, afskedigelse eller arbejdsforhold.
- Klager vedr. forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet – for eksempel i forbindelse med uddannelse eller hvis du nægtes adgang til en café med din førerhund.
Bemærk at Ligebehandlingsnævnet kun behandler sager, der vedrører forskelsbehandling. Hvis din sag vedrører fortolkning af anden lovgivning, kan nævnet nægte at behandle den. Nævnet afviser sager der fx vedrører manglende tilgængelighed til websteder. Det skyldes, at der i loven ikke stilles nye krav til tilgængelighed. Klager over manglende tilgængelighed skal derfor rettes til den relevante myndighed i den sektor, sagen vedrører.
Det er samtidig en betingelse, at en eventuel administrativ klageadgang er udnyttet, at sagen ikke verserer eller er afgjort ved domstolene, samt at klagen ikke behandles i det fagretlige system.
Hvis du føler dig diskrimeret som førerhundebruger skal du dog kontakte førerhundeordningen på nedenstående kontaktoplysninger.
Du kan også få gratis juridisk rådgivning hos Diskriminationslinjen, hvis du har været udsat for forskelsbehandling. Diskriminationslinjen har åben fra mandag til torsdag 12.00 til 15.00 på nedenstående telefon nummer.
Hvis du ønsker at klage til ligebehandlingsnævnet, kan du enten udfylde klageskemaet direkte på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside eller du kan downloade en pdf. Begge dele finder du her (åbner i et nyt vindue)
Samme sted finder du også en fuldmagt, hvis du ønsker at en anden for eksempel Dansk Blindesamfund indsender sagen på dine vegne.
Klager vedr. forskelsbehandling kan indsendes til Ligebehandlingsnævnet på nedenstående mails.