Legitimationskort
Alle der er fyldt 15 år har mulighed for at ansøge om at få et legitimationskort, der kan anvendes som et alternativ til pas eller kørekort i de hverdagssituationer, hvor du normalt har behov for at dokumentere, hvem du er fx ved køb af en ny telefon eller afhentning af pakker.
Opdateret juni 2024
Legitimationskortet kan kun udstedes til personer med folkeregisteradresse i Danmark og kan ikke erstatte et pas ved rejser til udlandet.
Legitimationskortet udstedes af Borgerservice i din bopælskommune. Husk at bestille tid i forvejen ved at ringe til kommunen eller ansøge om kortet på borger.dk.
Du skal medbringe original dåbs-, navne- eller fødselsattest eller fx pas eller sundhedskort for at bekræfte din identitet.
Der skal være et billede af dig på kortet. Borgerservice kan vejlede dig om reglerne. I nogle kommuner er det muligt at få taget billedet på Borgerservice.
Kortet koster op til 150 kr. og er gyldigt i 10 år.