Foredrag om de mest almindelige øjensygdomme hos børn

Afholdt 30. oktober

Børns øjensundhed er et vigtigt område, hvor tidlig opdagelse kan gøre en stor forskel. Nogle øjensygdomme hos børn er hyppige og ufarlige, mens andre kan have alvorlige konsekvenser for synet, hvis de ikke opdages i tide. Det kan derfor være afgørende at vide, hvad man skal være opmærksom på som forælder.

Professor i øjensygdomme hos børn, Line Kessel, fra Rigshospitalet, delte i sit foredrag ud af sin viden om de mest almindelige og alvorlige øjensygdomme hos børn. Hun fortalte om, hvordan sygdommene opdages, hvordan de behandles, og hvordan man bedst støtter børn og familier, der lever med synsproblemer.

Line Kessel er professor ved Københavns Universitet og ledende overlæge ved Rigshospitalet med ansvar for behandlingen af børn i hele Region Hovedstaden. Hun leder desuden en stor forskergruppe, der undersøger øjensygdomme, som kan føre til betydeligt synstab hos børn. Som Danmarks første kliniske professor i øjensygdomme hos børn i over 30 år spiller hun en central rolle i forskningen i arvelige øjensygdomme og udviklingen af nye behandlingsmetoder som genterapi.

Se foredraget her: