Foredrag om hornhinden

Afholdt 29. august 2024

Hornhinden, som sidder yderst på øjet, fungerer normalt som vores klare “vindue” til verden. Den er blot omkring en halv millimeter tyk og har en diameter på 11-12 millimeter. Sygdomme i hornhinden kan inddeles i tre hovedtyper. 1) Sygdomme der påvirker synskvaliteten. Disse sygdomme kan medføre, at hornhinden bliver uklar eller får en forkert form, hvilket resulterer i nedsat syn. 2) Sygdomme der påvirker de mange smertefølsomme nerver i hornhinden, hvilket kan forårsage betydelige smerter. 3)Sygdomme med risiko for hornhindeskade. Visse tilstande kan føre til, at der opstår huller i hornhinden, hvilket kan true hele øjets funktion og bevarelse.

Hornhindesygdomme kan i sjældne tilfælde være medfødte, mens andre kan være helt eller delvist arvelige. Derudover kan visse sygdomme skyldes ydre forhold.

Jesper Hjortdal, øjenlæge på Skejby Sygehus, vil i sit foredrag give os indblik i de mest udbredte hornhindesygdomme og forklare, hvordan de kan behandles medicinsk eller ved kirurgi.

Lyt til foredraget her: