Louis Braille – opfinder af punktskrift

Historien om Louis Braille er fantastisk. Allerede som teenager opfandt han den første version af det taktile symbolsystem, som ved hjælp af seks små prikker gør det muligt at læse en bog med fingerspidserne.

Louis Braille blev født den 4. januar 1809 i en lille by, Coupvray, lidt uden for Paris. Han boede sammen med sine to ældre søstre og sine forældre i et lille hus, hvor der også var plads til farens seletøjmagerværksted. Allerede som 3-årig mistede Louis Braille synet, da han stak sig i det ene øje med en kniv i farens værksted. Synet kunne være reddet, men desværre gik der betændelse i såret i øjet, og betændelsen spredte sig til det andet øje (Sympathetic ophthalmia). Og derfor blev Louis Braille blind på begge øjne.

Ganske usædvanligt for tiden begyndte Louis i en almindelig fransk landsbyskole, men ikke uden modstand. Lærerne var bekymrede for, om hans deltagelse i undervisningen ville bremse udviklingen hos de andre elever. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var grund til bekymring – Louis blev på kort tid den bedste elev i klassen.

Optaget på Blindeinstituttet

Allerede som 10-årig blev den talentfulde Louis Braille i 1819 optaget på det franske blindeinstitut i Paris. Her blev eleverne primært undervist gennem tale. Læsning var også på skemaet, men var besværligt og tidskrævende, fordi teksterne var skrevet med almindelige bogstaver udhugget i træ. 10-årige Louis klarede sig godt på skolen i Paris og lærte også at spille både klaver og orgel.

Efter et par år på skolen bliver Louis Braille præsenteret for et sonografisystem, som en kaptajn i den franske hær havde udviklet, så soldaterne kunne læse og skrive i mørket. Systemet med taktile prikker blev vist til eleverne på blindeinstituttet, men med 12 prikker og gengivelse af lyde i stedet for bogstaver var systemet for mangelfuldt og uoverskueligt at bruge.

Hos Louis Braille havde priksystemet i den grad bidt sig fast, og som 16-årig kunne han i 1825 præsentere det punktskriftssystem, som vi kender i dag. Ved hjælp af 6 prikker blev det muligt for blinde og stærkt svagsynede at skrive og læse!

Pioner på Blindeinstituttet

Louis Braille blev i 1829 ansat som lærer på Blindeinstituttet i Paris og udgav sin lærebog om punktskrift ”Method of Writing Words, Music and Plain Song by Means of Dots, for Use by the Blind and Arranged by Them”.  Eleverne var begejstrede for punktskriften og havde stor respekt for deres blinde lærer, men systemet mødte modstand hos skolens seende lærere, som nu ikke kunne følge med i, hvad eleverne skrev. Først i 1844 blev punktskrift accepteret som skriftsprog på det franske blindeinstitut, men samme år blev Louis Braille syg og måtte stoppe som lærer. Han bevarede dog sin tætte relation til eleverne, som han hjalp og vejledte trods sit dårlige helbred. 

I løbet af 1840’erne begynder rygtet om det interessante punktskriftsystem at sprede sig til resten af Europa, i takt med, at Louis Brailles helbred bliver stadigt dårligere.

2 dage efter sin 43 års fødselsdag, den 6. januar 1852, døde Louis Braille af tuberkulose. Han nåede således ikke at opleve, at den franske nationalforsamling i 1854 officielt anerkendte punktskrift for blindes skriftsprog.

Ved hundredeåret for Louis Brailles død i 1952 blev hans kødelige rester flyttet fra den lille, beskedne kirkegård i Coupvray til Pantheon i Paris, og her blev han æret som nationalhelt. I dag kan man besøge hans grav i Pantheon, hvor han ligger side om side med andre nationale helte som Voltaire, Rousseau, Victor Hugo og Marie Curie. Louis Brailles vigtigste redskab til at læse og skrive punktskrift er dog blevet på kirkegården i Coupvray – her ligger en urne med hans hænder. Teksten på gravstenen er: ”I denne urne bevarer Coupvray kommune ærbødigt hænderne fra den geniale opfinder Louis Braille.”

Punktskrift i Danmark

I 1890 kom punktskriften til Danmark, hvor eleverne på det Kongelige Danske Blindeinstitut på Kastelsvej i København blev præsenteret for systemet. Også her var eleverne vant til at bruge forhøjede bogstaver, når de skulle lære at læse og skrive – derfor var begejstringen blandt eleverne, ligesom i Paris, stor, da punktskriften vandt indpas. Men heller ikke de danske, seende lærere delte elevernes begejstring for punktskrift. Lærerne brød sig ikke om, at de ikke vidste, hvad eleverne skrev og krævede, at de fortsat brugte relief-bogstaver.