RoboBraille

RoboBraille er en mailtjeneste, der oversætter tekst til syntetisk tale eller punktskrift.

RoboBraille kan oversætte dokumenter til syntetisk tale (Mp3-fil) eller punktskrift. Oversættelsen sker automatisk og tager ofte kun 2-3 minutter, fra du sender dokumentet, til du får oversættelsen retur på mail.

Alle dokumenter bliver behandlet fortroligt og bliver automatisk slettet, når din oversættelse er færdig.

Det er gratis for privatpersoner at bruge RoboBraille, mens virksomheder, institutioner og lignende kan bruge tjenesten, hvis de køber en licensaftale.

Punktskriften er mit skriftsprog. Jeg tænker i punkttegn, når jeg overvejer at formulere noget på skrift. Og jeg skriver simpelthen bedre, når jeg bruger punktskriften, end når jeg skriver seendes skrift. Punktskriften er det, der giver mig og andre blinde mulighed for at udtrykke os kreativt.

– Henning Eriksen