Hvilken forskel gør din arv hos Dansk Blindesamfund?

Underviser Lene går med Jonathan og Nicoline uden for. De går med hver deres blindestok

Din arv gør en stor, mærkbar forskel hos det enkelte medlem af Dansk Blindesamfund. Når man mister synet, er man ikke garanteret hjælp, for synshandicappede har ingen ret til rehabilitering.

Samtidig kan det være meget tilfældigt fra kommune til kommune, hvorvidt der er tilbud til mennesker med synshandicap, eller om kommunen er villig til at betale for specialiserede tilbud samt investere i at lære mennesker med synshandicap, hvordan man genfinder en dagligdag og livsglæden med et synshandicap.

Ønsker du at tilgodese Dansk Blindesamfund i dit testamente, er vi og hvert enkelt medlem dig dybt taknemmelig – og du kan helt selv bestemme, hvorvidt din arv skal gå til et specifikt formål hos os, for eksempel førerhunde eller familier med blinde børn, eller om det skal gå til vores arbejde bredt set..

Det er dit testamente, din arv og din sidste vilje.

Din arv kan være med til at:

  • Hjælpe alle danskere, der mister synet med at bringe lyset og livsglæden tilbage i deres liv
  • Skabe bedre inklusion af børn og unge med synshandicap
  • Sikre, at flere blinde og svagsynede skal have en uddannelse
  • Få flere blinde og svagsynede i beskæftigelse
  • Skabe muligheder for, at flere blinde og svagsynede kan leve et aktivt og selvstændigt liv
  • Bidrage til vores arbejde med rådgivning, netværk og aktiviteter for mennesker med synshandicap; for eksempel gratis kurser på Fuglsangcentret, Dansk Blindesamfunds hotel- og rehabiliteringscenter
  • Skabe håb og livsglæde hos mennesker, der har mistet synet.

Har du prøvet vores arveberegner?

Med Dansk Blindesamfunds arveberegner kan du i ro og mag afprøve forskellige muligheder og udforske, hvordan du kan betænke både dine nærmeste og en god sag, du tror på.


Det Gode Testamente er et fællesskab på mere end 50 af landets velgørende organisationer. Alle med forskellige sager og interesseområder.

Som velgørende organisation er Dansk Blindesamfund fritaget for arveafgift.
Læs mere på detgodetestamente.dk

Logo der tilkendegiver at Dansk Blindesamfund er med i Det Gode Testamente