Medlemsstrategi 2022-2027

Medlemsstrategien er vedtaget på hovedbestyrelsens møde den 26. og 27. november 2021.

Introduktion til medlemsstrategien

Kapitel 1 indeholder korte beskrivelser af henholdsvis baggrunden for medlemsstrategien samt typer af medlemsskaber.

I kapitel 2 præsenteres de overordnede strategiske indsatsområder, der tilsammen kan være med til at sikre, at vi også i fremtiden opleves som en attraktiv og relevant forening for alle synshandicappede borgere. Der er udvalgt i alt tre indsatsområder:

Medlemsrekruttering og synlighed
Medlemsaktiviteter – fællesskaber og tilbud
Medlemskommunikation

De tre indsatsområder, der på mange måder hænger sammen og til dels er overlappende, indledes med en kort opsummering af erfaringerne fra de forarbejder, der tilsammen har bidraget til indholdet og retningen i medlemsstrategien.

Herefter sættes ambitionsniveauet i form af de pejlemærker, vi sigter efter, og hvert indsatsområde afrundes med en beskrivelse af forudsætninger, der skal være til stede for, at strategien kan realiseres.

Medlemsstrategien skal udmøntes i en årlig handlingsplan for de indsatsområder, der ikke hører naturligt til i vores øvrige handlingsplaner inden for rehabilitering, kommunikation og politik.

Formålet med en medlemsstrategi

Vi har i Dansk Blindesamfund – blandt andet med afsæt i den politiske strategi for 2020-2024 – en ambition om at favne bredere. Vi kan og vil være mere for flere, og vi tror på, at der er et stort uforløst potentiale af mennesker med synshandicap i varierende grad, som vi i dag ikke når ud til.

Vores udgangspunkt er, at vi som blinde og svagsynedes egen forening bør være det naturlige samlings- og omdrejningspunkt for blindesagens fortsatte udvikling. Vi bør være en forening, som alle blinde og svagsynede kan spejle sig i. Derfor ligger der også en stor og selvstændig opgave i at højne bevidstheden om værdien af et medlemskab af Dansk Blindesamfund.

Medlemsstrategien skal være med til at understøtte vores vision om et tilgængeligt samfund med fuld inklusion, hvor vi blandt andet understøtter blinde og svagsynede i bestræbelserne på at leve et aktivt liv og inspirere det omgivende samfund til at integrere og inkludere mennesker med synshandicap i alle dele af samfundslivet.

Medlemsstrategien skal være rammesættende for vores arbejde i alle kringelkroge af foreningen og går hånd i hånd med vores øvrige strategier i forhold til politik, rehabilitering, indsamling og kommunikation.

Om medlemskabet

Medlemmernes – og aktivitetsmedlemmernes – formelle rettigheder er beskrevet i Dansk Blindesamfunds vedtægter og regulativ om forholdet mellem Dansk Blindesamfund, medlemmer og andre personer med synshandicap.

Et medlemskab af Dansk Blindesamfund giver udover demokratiske rettigheder også adgang til en lang række særlige ordninger og tilbud, hvoraf nogle er eksklusive for medlemmer og eventuelt aktivitetsmedlemmer, mens andre er gældende for alle, der opfylder et specifikt synskriterium. Dette er resultatet af en kontinuerlig interessepolitisk indsats, hvor foreningens tillidsfolk gennem mere end 100 år har stået på hinandens skuldre for at skabe forståelse for og forbedringer af blinde og svagsynedes levevilkår.

Sidst men absolut ikke mindst er et medlemskab af Dansk Blindesamfund en adgangsbillet til fællesskaber med andre mennesker med synshandicap. Vi skaber frirum, hvor vi med afsæt i rollemodeltankegangen forsøger at inspirere hinanden til aktiv samfundsdeltagelse.

Indsatsområde 1: Medlemsrekruttering og synlighed

Tendenser

Nogle gennemgående tendenser fra forarbejderne er:

at værdien af at henvise til medlemskab af Dansk Blindesamfund ikke nødvendigvis er i bevidstheden hos alle øjenlæger og meget langt fra hos kommunikationscentre og synsrådgivninger eller hos optikere. Netop optikerne og deres rolle i forsyningskæden kan med fordel genovervejes,
at dette blandt andet har rod i manglende tydelighed om ansvars- og opgavefordeling mellem kredse, lokale konsulenter og hovedkontor i forhold til synliggørelse, for eksempel over for øjenlæger,
at de pårørende ofte spiller en meget central rolle i forbindelse med ind- og udmeldelse af foreningen, og det derfor er vigtigt, at de også får kendskab til og forståelse for værdien af vores arbejde og værdien af et medlemsskab,
at kategorierne ”bidragyder”, ”aktivitetsmedlem” og ”medlem” ofte blandes sammen, hvilket kan skabe bristede forventninger, hvilket særligt opleves i forhold til bidragydere og aktivitetsmedlemmer,
at vejen til en identitet som svagsynet eller blind kan være lang og brydsom, og at vores navn, Dansk Blindesamfund, i den sammenhæng kan være en barriere; blandt andet kan det af svagsynede opleves som ikke-inkluderende, og
at der mangler fokus på det gode værtskab. Det betyder, at modtagelsen af nye medlemmer/aktivitetsmedlemmer og særligt fastholdelsen af disse bliver for tilfældig, samt at opfølgningen i forhold til potentielle medlemmer, der ikke opfylder kriterierne for medlemskab/aktivitetsmedlemsskab, ikke er sat i system.

Pejlemærker/ambitioner

Vi skal være det naturlige samlingspunkt for alle med et synshandicap, uanset karakteren af dette, og den enkelte svagsynede eller blinde skal opleve, at det giver mening og værdi at være aktivitetsmedlem eller medlem af foreningen.
Vi skal gøre det nemt at blive og forblive aktivitetsmedlem/medlem, og vi skal være særligt opmærksomme på at sikre glidende overgange, for eksempel fra DBSU og på forløbet fra afslag på medlemskab til aktivitetsmedlemsskab til medlemskab.
Vi skal være synlige i de miljøer, der kommer i berøring med mennesker med et synshandicap og deres pårørende, for eksempel øjenlæger, øjensygeplejersker, optikere, kommunikationscentre og synsfaglige institutioner i øvrigt.
Vi skal gøre det nemt at henvise til Dansk Blindesamfund for alle, der er i kontakt med blinde og svagsynede.
Vi skal gennem oplysning og kampagner generelt højne bevidstheden om vores arbejde og værdien af et medlemsskab.

Forudsætninger

En forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde flere aktivitetsmedlemmer og medlemmer er, at potentielle medlemmer oplever Dansk Blindesamfund som relevant og kan spejle sig i foreningen uanset synsstatus. Det forudsætter desuden, at potentielle og nuværende medlemmer samt deres pårørende har:

et kendskab til (aktivitets-)medlemsskabets indhold og de muligheder, det giver, og
en oplevelse af, at de tilbud, aktivitetsmedlemmer og medlemmer har adgang til, og den interessevaretagelse, vi som forening varetager for dem, er relevant og værdiskabende. Dette er uanset, hvem man er, og hvor man er i livet, og uanset hvor nærværende Dansk Blindesamfund i øvrigt er for den enkelte i dagligdagen.

Derudover er det vigtigt, at vores samarbejde med øjenlæger og synsfaglige institutioner får et eftersyn. Noget kunne tyde på, at vi ikke er tilstrækkeligt til stede i bevidstheden hos dem samt hos potentielle medlemmer og deres pårørende i øvrigt.

Den indbyrdes, interne rollefordeling mellem hovedkontor, kredse og konsulentordning synes ligeledes uklar.

Konsulentordningen kunne med fordel tilrettelægges, så opgaverne fordeles med udgangspunkt i medlemmernes livssituation og behov og ikke i deres postnumre.

Indsatsområde 2: Medlemsaktiviteter – fællesskaber og tilbud

Tendenser

Nogle gennemgående tendenser fra forarbejderne/erfaringerne er:

at vi lokalt er gode til at igangsætte aktiviteter, hvor alle kan være med, for eksempel i form af klubaktiviteter og sociale sammenkomster, mens det ofte opleves som vanskeligt at få iværksat aktiviteter for mindre målgrupper (”noget for enhver”). En væsentlig barriere i den sammenhæng er også, at det i kredsene kan være vanskeligt – rent menneskeligt – at finde ressourcerne til dette arbejde,
at befordring til og fra arrangementer opleves som en barriere,
at aktivitetsmedlemmer/medlemmer er lige så forskellige som alle andre. Coronakrisen har blandt andet lært os, at lokale kurser er en brobygger til lokale netværk,
at nærhed er vigtigt for nogle, men langt fra for alle. Ved at fokusere på nye samværsformer (herunder digitale) samt nye aktivitetstyper har vi været i stand til at nå ud til målgrupper, som ikke tidligere har benyttet sig af vores aktivitetstilbud,
at ligemandsarbejdet stadig er et væsentligt fundament, men at der – ud over rådgivning og udvikling af færdigheder – også er en efterspørgsel på mere viden om øjensygdomme, samt at vi gennem aftaler og partnerskaber udvikler en pallette af tilbud og særlige ordninger eksklusivt for medlemmer og aktivitetsmedlemmer, og
at vi med afsæt i ovenstående bør have en mangfoldig tilgang til forståelsen af fællesskaber. Der skal kun to til at skabe et fællesskab med mening. Et fællesskab skal dog grundæggende kunne noget og afsættet kan såvel være at indhente erfaringsudveksling og inspiration i forhold til en konkret livssituation (uddannelsessøgende, forælderrollen, på grænsen til et medlemskab, nysvagsynet/nyblind osv.) som et interessefællesskab (idræt, litteratur, naturoplevelser, teater, højteknologiske hjælpemidler, viden om øjensygdomme osv.).

Pejlemærker

Vi skal sikre, at alle medlemmer og aktivitetsmedlemmer – uanset postnummer – får adgang til relevante tilbud.
Vores tilbud skal afspejle, at mennesker med synshandicap er lige så forskellige som alle andre, og skal derfor blandt andet kunne rumme medlemmer og aktivitetsmedlemmer med yderligere funktionsnedsættelser samt minoritetsgrupper uanset boform.
Vi skal kunne rumme og understøtte eksistensen af såvel små som store fællesskaber.
Vi skal have fokus på det gode værtskab og sikre, at alle føler sig velkomne. Dette gælder overalt i foreningen og fra det øjeblik, man træder ind over dørtærsklen.
Vi skal samarbejde og indgå strategiske partnerskaber med andre relevante foreninger og/eller institutioner om inklusion af blinde og svagsynede i aktiviteter samt specifikke tilbud og særlige ordninger til medlemmer/aktivitetsmedlemmer og deres pårørende.

Forudsætninger

At vi løbende arbejder på at få beskrevet og tydeliggjort værdien af et aktivitetsmedlemsskab/medlemskab.
At vi med udgangspunkt i forarbejderne afsætter ressourcer til at få igangsat og understøttet igangsættelse af aktiviteter, der afspejler medlemmernes og aktivitetsmedlemmernes ønsker og behov. Dette kræver et bredt udvalg af varer på hylden, og at disse er tilgængelige. Det at komme til og fra arrangementer må for eksempel ikke blive en uoverstigelig barriere i sig selv, og der bør ses nærmere på, hvordan økonomien på området er skruet sammen. Det kræver desuden, at kredsene understøttes ift. igangsættelse af aktiviteter. Det kan ske ved at bygge videre på de gode erfaringer med ansættelse af en eller flere aktivitetskoordinatorer præcis som vi kender det fra coronaindsatsen.
At vi arbejder målrettet på at få formidlet mere viden om de emner, som optager medlemmerne i hverdagen, herunder øget fokus på øjensygdomme og behandlingsmuligheder.
At aktiviteterne og deres afviklingsformer afspejler mangfoldigheden blandt medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
At vi indleder dialog med relevante samarbejdspartnere ift. konkrete tiltag og særlige ordninger.

Indsatsområde 3: Medlemskommunikation

Tendenser

Nogle gennemgående tendenser fra forarbejderne er:

at vi generelt har en udfordring med kommunikationen til vores medlemmer, og at medlemsbladet ikke kan stå alene, men bør gentænkes og/eller suppleres med forskellige former for mere målrettet medlemskommunikation,
at vores medlemmer og aktivitetsmedlemmer har vidt forskellige forudsætninger, interesser og bevæggrunde for at mødes omkring Dansk Blindesamfund. Det stiller store krav til, at der ikke skydes for meget med spredehagl, men at der kommunikeres på flere måder i forhold til at sikre, at kommunikationen rammer rent, og
at vores medlemmer og aktivitetsmedlemmer desuden har meget forskellige kompetencer ift. at tilgå varierende medietyper, herunder digitale medietyper. Det til trods for, at erfaringerne fra coronaaktiviteter viser, at det med den rette understøttelse og oplæring kan lykkes at rykke på det digitale område også.

Pejlemærker

Vores medlemskommunikation skal understøtte medlemsskarens mangfoldighed både i forhold til indhold og kanaler (digitale og ikke-digitale) samt afspejle, at mennesker med synshandicap er lige så forskellige som alle andre, herunder det forhold at ikke alle har forudsætninger, muligheder eller ønsker i forhold til at blive digitale.
Vores medlemskommunikation skal desuden afspejle, at vi ser en værdi i mangfoldighed, og at forskelligheder tales op og ikke ned.

Forudsætninger

At vi løbende får tilvejebragt viden om aktivitetsmedlemmer og medlemmers behov og medievaner/ønsker.
At medlemskommunikationen differentieres herefter og i højere grad målrettes det enkelte medlems behov og interesser. Det kan for eksempel ske ved øget brug af sms, der er en hurtig måde at få informationer ud på og samtidig har potentiale til at kunne være et værktøj til dialog. Medlemsbladets form og indhold skal justeres, og derudover kan der arbejdes videre på en udvikling af coronanyhedsbrevet. Ovennævnte differentiering har den konsekvens, at ikke alle nødvendigvis vil få de samme informationer på nøjagtigt samme tidspunkt.
At vi er i stand til at understøtte kompetenceudvikling af aktivitetsmedlemmernes/medlemmernes bestræbelser på at tilgå nye kanaler afhængigt af og tilpasset synshandicappets sværhedsgrad og medlemmets kognitive funktionsevne.