Politisk strategi 2019-2024

Indledning

Dansk Blindesamfund har vundet flere gode politiske sejre i de seneste år – også sejre, der kan gøre en positiv forskel for vores strategiske pejlemærker. Men vores område står fortsat foran store udfordringer.

Vi har ambitioner om at forbedre levevilkårene for mennesker med synshandicap, men i de senere år har vi faktisk set en negativ trend inden for nøgleindikatorer, eksempelvis uddannelsesgraden blandt blinde og svagsynede.

I vores nationale arbejde går vi på to ben for at vende denne udvikling: Dels et rehabiliterings- og aktivitetsben og dels et interessepolitisk og folkeoplysende ben. Begge dele skal bidrage direkte til at skabe bedre vilkår og muligheder for mennesker med synshandicap i Danmark.

Der er allerede udarbejdet og vedtaget en femårig rehabiliteringsstrategi, der udmøntes i årlige handlingsplaner. Nærværende strategi sætter rammerne og principperne for vores interessepolitiske og folkeoplysende arbejde i de næste fem år.

Vi skal bygge videre på de erfaringer og fremskridt, vi har skabt i de senere år, og blive endnu bedre til at skabe målrettede politiske resultater til gavn for mennesker med synshandicap.

Først udvikles de overordnede målsætninger for vores politiske arbejde i de kommende år: Hvad vil vi gerne opnå – og hvad er de vigtigste forudsætninger? Derefter fastsættes principperne for vores politiske interessevaretagelse: Hvordan arbejder vi i praksis, og hvad er vores metoder? Og endelig skitseres vejen frem mod konkretisering af prioriteter og aktiviteter i de årlige interessepolitiske handlingsplaner, som hovedbestyrelsen – på linje med øvrige indsatsområder – skal beslutte hvert år forud for budgetvedtagelsen.

Den politiske strategi og de kommende handlingsplaner sætter rammerne for både hovedkontoret og kredsenes interessepolitiske arbejde i årene fremover. Dette er således en fælles ramme for hele foreningen.

Målsætninger

Dansk Blindesamfunds hovedmission er at bidrage til bedre levevilkår for blinde og svagsynede i Danmark. I de kommende fem år vil vi gerne måle succes for vores politiske arbejde på konkrete fremskridt inden for følgende syv pejlemærker, jævnfør også målsætningerne i FN’s Handicapkonvention og Verdensmål:

At flere blinde og svagsynede får en uddannelse

Forudsætninger, som er nødvendige for realiseringen af denne målsætning:

At børn med synshandicap og deres familier får tilbud om relevant (re-)habilitering i umiddelbar forlængelse af diagnosticering. I forlængelse heraf lægges en langsigtet plan for (re-)habiliteringen, hvor der er særlig opmærksomhed i forbindelse med overgange, for eksempel fra vuggestue til børnehave, børnehave til indskoling osv. hele vejen op igennem skoleforløbet.
At personale omkring børn med synshandicap i dagtilbud oplæres med relevante kompetencer og har adgang til rådgivning og sparring fra uddannede fagfolk, og at familien har umiddelbar adgang til rådgivning og vejledning fra disse uddannede fagfolk.
At uddannelsessøgende samt synshandicappede børn, unge og voksne har hurtig adgang til relevante hjælpemidler og undervisningsmaterialer af en høj kvalitet, og at de samtidig løbende bliver fortrolige med brugen af såvel lavpraktiske som højteknologiske kompenserende teknikker.

At flere blinde og svagsynede skal i beskæftigelse

Forudsætninger, som er nødvendige for realiseringen af denne målsætning:

At synshandicappede unge – gennem fritids- og studiejobs – opnår konkrete erhvervserfaringer.
At synshandicappede unge og voksne tilbydes målrettet uddannelses- og erhvervsvejledning, der tager højde for den enkeltes synshandicap, herunder at uddannelses- og erhvervsvejledere på undervisningsinstitutioner, jobcentre mv. gør brug af relevant, synsfaglig ekspertise.
At potentielle arbejdsgivere tilbydes massiv støtte og synsfaglig rådgivning i forbindelse med ansættelse af personer med synshandicap, herunder relevant vejledning, støtte til indretning af arbejdspladsen, tilpasning af it-løsninger, træning af relevante kolleger samt eventuelt økonomisk tilskyndelse i en indfasningsperiode.
At synshandicappede medarbejdere tilbydes smidig og hurtig tildeling af relevant kompensation i form af hjælpemidler, personlig assistance osv. og desuden får den nødvendige ”time-out” til opkvalificering og eventuel omskoling.

At færre blinde og svagsynede er ensomme

Forudsætninger, som er nødvendige for realiseringen af denne målsætning:

At alle synshandicappede får et reelt tilbud om (re-)habilitering og derigennem blandt andet lærer at mestre kompenserende teknikker, for eksempel i form af mobilityundervisning, så den enkelte bliver fortrolig med at færdes.
At alle synshandicappede har adgang til psykologisk rådgivning, der kan bistå den enkelte i mestring af handicappet og/eller får tilbudt et kursus for nyblinde eller nysvagsynede med særligt fokus på den psykosociale del af rehabiliteringen.
At alle synshandicappede får mulighed for – gennem ledsager- og befordringsordninger – at deltage i aktiviteter uden for hjemmet.

At flere blinde og svagsynede lever sundt og dyrker regelmæssig motion

Forudsætninger, som er nødvendige for realiseringen af denne målsætning:

At synshandicappede børn og unge så tidligt som muligt får øget kropsbevidsthed gennem deltagelse i idrætsaktiviteter.
At alle synshandicappede får adgang til oplysning og viden om kost og motions indvirken på helbred og velvære.
At alle synshandicappede får adgang til reelle motionstilbud i deres lokalområde.
At idrætsklubber, fitnesscentre og så videre løbende bliver bevidstgjorte om, at mennesker med synshandicap godt kan deltage med de fornødne tilpasninger på plads.

Forudsætninger, som er nødvendige for realiseringen af denne målsætning:

At alle personer med et alvorligt synshandicap har adgang til ledsageordning og fleksible befordringsordninger, der sikrer en grad af mobilitet, der er sammenlignelig med seendes.
At såvel offentlige som private elektroniske kommunikationskanaler, herunder apps, efterlever høje standarder for tilgængelighed.
At beslutningstagere, bygherrer og deres rådgivere – med udgangspunkt i standarder – tænker fysisk tilgængelighed ind fra starten i planlægning af adgangen til for eksempel befordringsmidler, bygninger, byrum og øvrige offentlige arealer.
At personale, der arbejder med borgere med synshandicap, herunder synskonsulenter og mobilityinstruktører, har relevant uddannelsesmæssig baggrund, de fornødne pædagogiske kvalifikationer samt adgang til løbende kompetenceudvikling og sparring.
At dansk medieindhold i stigende grad er tilgængeligt for mennesker med synshandicap, herunder med øget brug af synstolkning på film, i tv og på øvrigt visuelt indhold, for eksempel videoer på sociale medier.
At der gives gratis adgang for ledsager til mennesker med alvorlige synshandicap på alle relevante kulturelle institutioner.

At flere blinde og svagsynede får mulighed for at leve et værdigt liv

Forudsætninger, som er nødvendige for realiseringen af denne målsætning:

At pleje- og omsorgspersonale på botilbud og plejecentre gennem uddannelse og relevant efteruddannelse opnår kendskab til blinde og svagsynedes behov.
At plejekrævende personer med et synshandicap får adgang til aktivitetstilbud, der er tilpasset deres særlige behov.
At alle borgere med synshandicap får mulighed for at udfolde deres potentiale på baggrund af et rimeligt indtægtsgrundlag.

At færre mister synet

Forudsætninger, som er nødvendige for realiseringen af denne målsætning:

At der er en tilstrækkelig øjenlægedækning i hele landet, at ventetiderne hos såvel privatpraktiserende øjenlæger som på sygehusenes øjenafdelinger monitoreres, og at der indføres maksimale ventetider på udvalgte behandlingsformer, der vil kunne redde hele eller dele af synet.
At der gennem oplysningsarbejde skabes større bevidsthed om forebyggelse af øjensygdomme hos befolkningen i almindelighed.
At nye behandlingsformer, herunder genterapi, anerkendes og tages i brug uden skelen til økonomi.

Principper for vores politiske arbejde

Mennesker med synshandicap taler vores sag

Blinde og svagsynede kender bedst til livet med synshandicap og repræsenterer bedst vores politiske sager i offentligheden. Derfor er det altid relevante tillidsfolk – som udgangspunkt forretningsudvalget i nationale sager og kredsformændene i kommunespecifikke sager – der repræsenterer Dansk Blindesamfund i det offentlige rum og i dialog med relevante politikere og interessenter.

Interessepolitik er en faglig disciplin

Moderne politik er et komplekst professionelt spil, der kræver stærke netværk, stor indsigt i de politiske processer og betydelig faglig indsigt – også lokalt. Lobbykampen om politisk opmærksomhed stiger markant i disse år og lobbyisme er en selvstændig profession på linje med eksempelvis økonomistyring og indsamling.

Det betyder, at vi løbende skal investere i interne og eksterne ressourcer, der kan støtte vores politiske repræsentanter med analyser, strategier og konkret rådgivning i fortalerarbejdet. Desuden er det vigtigt, at der løbende sker en kapicitetsopbygning i kredsenes fortalerarbejde, idet de politiske erfaringer og kompetencer, der løbende udvikles i foreningen, bør deles og spredes bredt i organisationen.

Det skal blandt andet ske via tillidsmandsuddannelsen, fokuskurser og løbende evalueringer af konkrete politiske indsatser, så vores fortalerarbejde ikke står og falder med enkeltpersoner.

Fakta og følelser

Moderne politik kræver både, at man har styr på fakta og følelser. Det er ualmindeligt vanskeligt at få en sag forbi relevante embedsmænd – uanset om det er i Finansministeriet eller i kommunen – uden at der er styr på tallene, herunder relevant statistik om målgruppen, social effekt af indsatser og, om muligt også gerne, økonomisk gevinst af samme indsatser.

Uden stærkt og uangribeligt talmateriale er det meget svært at lave moderne effektiv interessepolitik. Derfor skal vi fortsat fremover investere løbende i solide dataanalyser, der kan underbygge vores politiske arbejde.

Samtidig er det mindst lige så vigtigt, at vores politiske kampagner formår at ”tale til hjertet”. For at få ørenlyd i et meget intenst og konkurrencepræget offentligt debatklima skal vi evne at omsætte vores faglige og saglige prioriteter til skarpe og letforståelige budskaber, der kan appellere til følelser og mobilisere støtter til forslaget.

Vi vælger altid pragmatisk vores metoder og samarbejdspartnere

I vores interessepolitiske arbejder vælger vi altid de metoder og indflydelseskanaler, der vurderes at være mest effektive i den konkrete sag. Uanset om det er diskret lobbyisme og dialog med embedsmænd, larmende kampagner på sociale medier eller langsigtet oplysningsarbejde. Det er altid sagen før metoden.

Det samme gælder samarbejdspartnere. Vi er ikke ”gift” med nogle politikere, partier eller andre aktører, men samarbejder frit med alle, der kan fremme vores sager.

Kredse og medlemmer er en vigtig ressource, også i det landspolitiske arbejde

I mange landspolitiske sager er der behov for massivt pres på alle kanaler. Her kan der være stor brug for aktiviteter på sociale medier, læserbreve og kommunikation til lokale politikere som stærke supplementer til en central lobbyindsats.

I disse sager bruger vi vores interne kanaler – herunder interessepolitisk nyhedsbrev – til at engagere og mobilisere foreningen i fælles indsatser. I andre sager kan der imidlertid være behov for diskretion og fokus på bureaukratiske processer – og så er involveringen selvsagt meget mere begrænset.

Interessepolitik er ikke blot Christiansborg

Mange vigtige rammevilkår for mennesker med synshandicap afgøres af national lovgivning og beslutninger i Folketinget.

Men der er ofte stort behov for kommunalpolitiske indsatser til at bane vejen for ny lovgivning, og lige så ofte er der brug for en stædig indsats på kommunalt niveau for at gøre ny lovgivning til konkret og implementeret virkelighed.

Derfor har vi fortsat et stærkt kommunalt fokus i vores interessepolitiske arbejde.

Mennesker med synshandicap er lige så forskellige som alle andre

Vi kæmper politiske kampe for alle blinde og svagsynede. Derfor har vi politiske prioriteter, der kan komme synshandicappede med forskelligartet synsstatus samt eventuelt yderligere funktionsnedsættelser til gavn.

Vi har således brug for at styrke vores politiske indsatser på svagsynsområdet og over for synshandicappede med yderligere funktionsnedsættelser.

Vi bygger på internationale normer

Vores politiske arbejde og målsætninger for konkrete forandringer i Danmark har et stærkt udgangspunkt i blandt andet FN’s Handicapkonvention og Verdensmål (SDG’er). Vi henter inspiration i og anvender disse vigtige rammer i vores politiske kommunikation, når det er relevant.

DBS bidrager konkret til indfrielsen af Handicapkonventionen og SDG’erne, når vi fremmer inklusion og rettigheder for mennesker med synshandicap i Danmark.

Veje mod opfyldelse af vores mål

Når målsætninger og principper for det politiske arbejde er på plads, skal der udvikles konkrete interessepolitiske indsatser og aktiviteter, der kan flytte lovgivning, administrative praksisser eller offentlige budgetter, så vi kan opfylde vores ambitioner.

Dette sker i de årlige handlingsplaner, der vil rumme det kommende års få udvalgte politiske prioriteter og konkrete planer for, hvordan disse prioriteter vil blive realiseret i praksis.

I de kommende år vil det først og fremmest være nødvendigt at modvirke yderligere afspecialisering og skabe en evidensbaseret vidensopsamling på synsområdet.

Den direkte vej hertil vil være at samle kræfterne på synsområdet i markant færre enheder end i dag. Kun derved kan man sikre den fornødne vidensopsamling og koordination mellem lovgivningskomplekser, der er afgørende for, at sektoransvaret kan udleves i praksis.

Samtidig bør der indføres en ret til rehabilitering for borgere med synshandicap, der knytter sig til en national, fagligt funderet standard for at sikre ligebehandlingen af alle borgere med et synshandicap uanset bopæl.

Hertil kommer imidlertid også en række mere sektorspecifikke lovændringer og bevillinger, eksempelvis på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, som skal defineres og afgrænses i de kommende år for at realisere strategiens målsætninger.