Strategi for international udvikling 2023-2028
Denne strategi udstikker retningen og fundamentet for Dansk Blindesamfunds (DBS) internationale udviklingssamarbejde for den kommende femårige periode fra 2023-2028.
Igennem Dansk Blindesamfunds historie har vi altid arbejdet for et samfund, der giver fuld tilgængelighed, og som sikrer de samme muligheder for blinde og svagsynede som for alle andre medlemmer af samfundet. Vi arbejder for at udmønte lovsikrede og konventionsbaserede rettigheder i konkrete politiske forandringer, der kan forbedre de samfundsmæssige rammer og hermed sikre blinde og svagsynedes muligheder for aktivt at deltage i og bidrage til samfundet.
Det er et erklæret mål i Dansk Blindesamfund at anvende vores danske erfaringer i en international sammenhæng. Dette indebærer også at drage nytte af vores mangeårige erfaring med opbygning af en stærk og aktiv demokratisk organisation.
Vores samarbejde er således bygget på et fælles fundament i solidaritet mellem mennesker med synshandicap og med fælles bestræbelser på, at alle har lige rettigheder.
Vi ser vores internationale samarbejde som kilde til værdifuld gensidig læring og inspiration. I vores international arbejde trækker vi på en bred vifte af kontakter, studier og teknisk ekspertise, som giver os mulighed for at tænke nyt og sikre bedst mulig støtte til internationale projekter til støtte for blinde og svagsynedes forhold.
Vi søger således gennem vores internationale samarbejder at styrke blinde og svagsynedes organisationer i udviklingslandene og deres arbejde for blinde og svagsynedes forhold i de enkelte lande. Samtidig søger vi bredt set at deltage i internationalt arbejde for blinde og svagsynede (DBS’s vedtægter, § 2, stk. 2.).
Vi tilstræber samtidig, at det internationale arbejde foregår i sammenhæng med det øvrige arbejde i Dansk Blindesamfund. Uagtet de store forskelle i kontekst er der betydelige ligheder i de udfordringer som blinde og svagsynede oplever i Danmark og andre steder i verden, og således også i det interessepolitiske og fortalermæssige arbejde i relevante netværk og med myndigheder og beslutningstagere.
Verden, vi arbejder i
Mere end 295 millioner mennesker verden over lever med et synshandicap. Heraf er 43 millioner mennesker blinde, og 252 millioner er svagsynede. 90 procent af blinde og svagsynede lever i lavindkomstlande, hvor fattigdom og blindhed ofte går hånd i hånd.
Mennesker med handicap, herunder blinde og svagsynede, udgør ofte de fattigste blandt de fattige. Fattigdom kan både være en konsekvens af og en årsag til synshandicap. Synshandicap kan forårsage fattigdom som følge af eksklusion fra aktiv deltagelse i samfundslivet. Samtidig er mennesker med synshandicap ofte både direkte og indirekte ekskluderet fra store dele af samfundet på grund af manglende tilgængelighed, uvidenhed, stigmatisering og negative forestillinger om evner og muligheder. Negative kulturelle stigmatiseringer fremmedgør mennesker med handicap fra deres lokalsamfund, og fører ofte til tab af social status og beslutningskompetence i både private og offentlige sammenhænge.
Fattigdom forårsager handicap som følge af en række mangelfulde samfundsmæssige sektorer med bl.a. mangelfulde eller dårlige sundhedstilbud og pleje, begrænset adgang til uddannelse, og generelt ringe levevilkår.
Kvinder og piger med synshandicap er ofte særligt ugunstigt stillet og udgør en stærkt marginaliseret gruppe. Det samme gør blinde og svagsynede i humanitære kriseområder, naturkatastrofer, krige og konflikter, samt i de humanitære indsatser og beredskabsplaner der iværksættes.
FN’s handicapkonvention og verdensmålene, der har et underliggende og tværgående krav om ”ikke at lade nogen tilbage” (”leave no one behind”), danner for de fleste af verdens lande et grundlæggende afsæt for arbejdet med at sikre deltagelse og opnåelse af rettigheder for mennesker med handicap.
Vi ser handicapkonventionen som et menneskerettighedsinstrument med en eksplicit social udviklingsdimension, der bekræfter, at alle personer med alle former for handicap skal nyde godt af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Derfor er handicapkonventionen bærende for vores internationale arbejde.
Vores vision og grundlag for vores internationale arbejde
Visionen for vores udviklingssamarbejde er, at blinde og svagsynede kvinder, mænd og børn udøver rettigheder på lige fod med alle andre i landet i overensstemmelse med den respektive nationale lovgivning og i særdeleshed i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention. Dette rettighedsbaserede princip er den overordnede ledestjerne for alle vores indsatser.
Styrkelse og beskyttelse af det enkelte menneskes rettigheder er i centrum for vores arbejde, der med dette afsæt arbejder for at øge blindeorganisationernes kapacitet til at kæmpe for rettigheder på deres medlemmers vegne. Dette arbejde tager samtidig udgangspunkt i, at kampen for at forbedre synshandicappedes livsvilkår og muligheder, er et spørgsmål om ligestilling frem for særbehandling, privilegier eller velgørenhed.
I FN’s verdensmål for 2030 med de 17 mål for global bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals, SDG) er mennesker med handicap specifikt nævnt som en gruppe, der skal være særligt fokus på. Inklusion er det ledende princip for bæredygtig udvikling i de 17 udviklingsmål, som omfatter løftet om, at ”ingen lades tilbage” og at skabe en “retfærdig, ligelig, tolerant, åben og socialt inklusiv verden, hvor de mest sårbare menneskers behov opfyldes”.
Forpligtelsen til inklusion omhandler specifikt personer med handicap og er i overensstemmelse med handicapkonventionen. Personer med handicap bør tages i betragtning i arbejdet med de fleste af de 17 mål. Derfor er disse mål en vigtig ramme for os og vores partneres arbejde.
Formålet med vores udviklingssamarbejde er at sikre varige positive forandringer i inklusion og levevilkår for mennesker med synshandicap i det globale Syd. Vi vægter bæredygtighed af vores indsatser højt, således at de opnåede resultater kan videreføres efter en afsluttet indsats. Vi søger desuden at minimere den økonomiske afhængighed, der kan opstå gennem langsigtede samarbejder. Det gør vi ved fra starten at være tydelige omkring den forventede længde af samarbejdet, samt at der vil ske en gradvis udfasning af den økonomiske støtte i takt med styrkelsen af organisationen, herunder ofte også udvikling af organisationens evne til at mobilisere ressourcer. I fællesskab udvikler og iværksætter vi exitstrategier og bæredygtighedsstrategier som en del af det samelede projektsamarbejdet.
Partnerskab og netværk
Vi arbejder for at virkeliggøre vores vision i samarbejde med en række forskellige partnere.
Med udgangspunkt i FN’s verdensmål 17 – Partnerskaber for Handling – anser vi i Dansk Blindesamfund partnerskabet for grundlaget for at understøtte en bæredygtig forandring i vores samarbejdslande. Partnerskabet spiller en vigtig rolle i vores forståelse af, hvordan forandring kan skabes, og er således centralt i vores strategiske tilgang i det internationale arbejde for lige rettigheder og ligeværdige forhold for blinde og svagsynede.
I partnerskabet søger vi en konstruktiv dialog baseret på fælles værdier og gensidig inspiration. Vi finder, at der ligger en særlig værdi i det fælles udgangspunkt og ønsker at sende et klart signal om gensidig respekt og ligeværd. Vi arbejder for, at et stærkt partnerskab kan fortsætter ud over den periode, hvor projekter støttes økonomisk.
Det fælles udgangspunkt indebærer blandt andet, at vi i Dansk Blindesamfund kan tilføre samarbejdet en række værdier, erfaringer og specialviden, fordi vi i Danmark arbejder med de samme problemstillinger og mål som vores søsterorganisationer. I Dansk Blindesamfund har vi mange års erfaring fra vores danske arbejde, og det er denne erfaring og viden, vi gerne vil sætte i spil med vores partnere. Det omfatter organisationsudvikling, herunder opbygning af lokale strukturer, træning af tillidsvalgte og frivillige, rehabiliteringsarbejde generelt, samt fortalervirksomhed omkring bl.a. lovgivning, statslige og kommunale indsatser.
Dansk Blindesamfunds primære partnere vil som hovedregel være organisationer, som ledes og drives af et flertal af synshandicappede, og som er anerkendt af Verdens Blindeunion. Vores erfaring viser, at stærke organisationer er kernen til fremme af rettigheder, og vi arbejder derfor i vores primære arbejde sammen med lokale rettighedsbaserede søsterorganisationer.
Vi anerkender, at vejen til stærke og velfungerende blindeorganisationer også vil kunne styrkes gennem partnerskaber med andre typer af organisationer, og vi søger derfor ligeledes at skabe strategiske eller tematisk funderede partnerskaber og samarbejder.
Vi ønsker langvarige partnerskaber med vores søsterorganisationer i det globale syd, da vi ved, at varige forandringer oftest kræver tid, og da vi arbejder for at sikre udvikling af bæredygtige strukturer og organisationer. Vi inddeler som udgangspunkt vores længerevarende partnerskaber i fem overordnede faser; en identificerende fase, en indledende fase (ca. år 0-3), en implementerende fase (ca. år 3-12), en udfasende (ca. år 12-15), og en post-exit fase (jf. bilag 1).
Partnerskaber og projekter med søsterorganisationerne kan også være opbygget om et konkret tema (sundhed, uddannelse eller andet) og eller en specifik lokal kontekst. Et sådan samarbejde vil typisk være af kortere varighed (2-4 år).
Det bilaterale samarbejde med søsterorganisationer i det globale syd udgør vores primære partnerskaber.
Idet globale syd er vores søsterorganisationers forhistorie, legitimitet, kompetencer, lokalkendskab og netværk afgørende forudsætninger for indsatsen. Vi iværksætter derfor kun aktiviteter, hvis det sker i et samarbejde med en lokal organisation, hvor vi fra Dansk Blindesamfunds side kan tilføre vores specifikke kompetencer og erfaring. Vi søger at opbygge relationer baseret på tillid, åbenhed, læring og respekt, som et væsentligt fundament i et godt partnerskab. Det er afgørende, at aktiviteterne giver mening lokalt, og at partnerne fra begyndelsen samarbejder om alle relevante processer. Vi bestræber os på, at vores søsterorganisationer har reelt medejerskab. Det sikrer vi blandt andet ved, at vores samarbejde bygger på lokale strategiske prioriteter, og at partnerorganisationerne har hovedansvaret for planlægning og implementering af aktiviteterne.
Vores samarbejde med vores søsterorganisationer i nord er anderledes, fordi de økonomiske, sociale og kulturelle forhold i højere grad er sammenlignelige med vores. Her vedrører samarbejdet primært udveksling af erfaringer og koordination af det globale og regionale arbejde for at øge fælles strategiske mål og synergi i arbejdet.
Ud over partnerskaber med søsterorganisationer vil vi altså også samarbejde med en række andre aktører, som ikke nødvendigvis er organisationer af blinde og svagsynede. Dette kan både være andre organisationer inden for handicapbevægelsen, men også andre typer af strategiske samarbejdspartnere, som kan medvirke til at fremme vores mål og vision. Dette kan bl.a. være civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer, fonde, virksomheder, banker, stat og kommuner. Specielt i et samarbejde med civilsamfundsinstitutioner, der internationalt arbejder med udvikling, søger vi at sætte Dansk Blindesamfunds kompetencer i spil i et øget strategisk samarbejde, der søger at mainstreame inklusion af blinde og svagsynet på tværs af udviklingsstrategier og udviklingsprojekter. Et eksempel herpå er etablering af samarbejde med en humanitær aktør for sammen at øge fokus på og opbygge erfaringer med systematisk involvering af blinde og svagsynede i humanitære indsatser.
Netværk i partnerskabet. Vi anser globalt og netværksbaseret samarbejde blandt (syns)handicaporganisationer som afgørende for udvikling af overordnede politiske strukturer og processer og som vigtige læringsfora. Deltagelsen i internationale netværk bidrager til at øge fælles koordinering, læring og erfaringsudveksling både mellem ligesindede organisationer og mellem organisationer baseret i det globale nord og det globale syd. Vi vil bruge det globale netværk til at skabe et bindeled mellem det internationale og nationale niveau til gavn for arbejdet på begge planer. Blandt andet vil vi understøtte, at der skabes større viden og forståelse for, hvordan blindeorganisationer kan promovere, deltage i og udnytte internationale monitoreringsmekanismer, hvor det er relevant. Det kan bl.a. ske gennem deltagelse i udarbejdelse af skyggerapporter omkring national konventionsopfølgning eller andre lignede processer.
Vi er repræsenteret i Verdens Blindeunion (WBU), og søger indflydelse i WBU blandt andet med det formål at styrke forholdene for blinde og svagsynede i det globale syd, og vi tilstræber at øge samspillet mellem dette engagement og vores bilaterale samarbejder blandt andet via fokus på udveksling af gode eksempler på kapacitetsopbygning af stærke blindeorganisationer.
Vi deltager aktivt i det nordiske netværk, Nordisk Bistandskomité, som vi anser for et væsentligt forum til udveksling af idéer og koordination af indsatser og tiltag, såvel i partnerlande som i internationale fora.
Fokus på bæredygtige forandringer
Dansk Blindesamfunds internationale arbejde søger forandring i de samme grundvilkår for blinde og svagsynede som vores arbejde i Danmark, hvor vi arbejder for fuld tilgængelighed og samme muligheder som alle andre medlemmer af samfundet. Mange af vores mærkesager er således overlappende, men forholdene og vilkårene er forskellige.
Sammen med vores partnere har vi identificeret syv centrale og overlappende områder inden for hvilke, vi vil søge at skabe positive og bæredygtige forandringer. Disse områder vedrører hver især centrale konventionsrettigheder, og flere er indeholdt i FN’s verdensmål.
Adgang til habilitering og rehabilitering (art. 26 i handicapkonventionen)
Uanset om man har haft et synshandicap siden fødslen eller har oplevet tab af syn senere i livet, er (re)habilitering afgørende for at mestre tilværelsen, øge uafhængighed og mindske isolation. Et sådant arbejde udføres bedst i tæt samarbejde med og støtte og forståelse fra familie og lokalsamfundet. Vi læner os op ad WHO’s definition af rehabilitering, ligesom vi gør i vores danske arbejde,og bruger WHO’S retningslinjer for udvikling og planlægning af lokalt baseret inklusiv udvikling (community based inclusive development, CBID). Gennem vores indsatser søger vi at fremme muligheder for – og offentlig støtte til – træning i grundlæggende kompenserende færdigheder (mobilitet, orienteringsevne, almindelig daglig levevis), erhvervsfaglige og it-færdigheder, psykosocial støtte til accept af livssituation samt styrkelse af selvværd og evne til at tale på egne vegne m.m. Familier og pårørende bliver inddraget, hvor det er relevant. Vores tilgang søger i udgangspunktet bred samfundsstøtte for at sikre bæredygtighed og vedvarende adgang til rettigheder og en mere inkluderende indsats.
Adgang til uddannelse (art. 24 i handicapkonventionen, SDG 4)
Vores indsatser på uddannelsesområdet kan omfatte såvel grundskole, højere uddannelse som erhvervsfaglig uddannelse. Principielt arbejder vi for inkluderende uddannelse støttet via de nationale og lokale myndigheder i partnerlandene. Baseret på styrkelse af lokal fortalervirksomhed arbejder vi altid for at sikre bæredygtighed i uddannelsesorienterede aktiviteter. Vi erkender imidlertid, at nødvendige skridt på vejen til universel inkluderende uddannelse kan involvere private eller offentligt støttede specialskoler for blinde og svagsynede og i nogle tilfælde specialundervisning udbudt af vores partnerorganisationer, for eksempel for at udstyre enkeltpersoner med de færdigheder, der er nødvendige for at deltage i almen skoleundervisning, herunder punktskrift.
Adgang til beskæftigelse (art. 27 i handicapkonventionen, SDG 8)
Adgang til beskæftigelse er som regel afgørende for at kunne leve et uafhængigt, selvstændigt og værdigt voksenliv. Forudsætningen er, at man har adgang til uddannelse, træning, rådgivning, hjælpemidler og eventuelt økonomisk støtte. Vi arbejder for lighed i adgang til beskæftigelse og for specifik støttet til dette via nationale og lokale myndigheder. Vi erkender, at vi ofte må prioritere støtte til de medlemmer, der har et minimum af basale færdigheder. Dette gøres bl.a. for at kunne demonstrere over for beslutningstagere og andre aktører, at blinde og svagsynede har de kompetencer, der skal til for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan indirekte bane vejen for at få flere med, også dem, der som udgangspunkt har færre færdigheder og ressourcer.
Lighed i adgang til sundhed (art. 25 i handicapkonventionen, SDG 3)
Lige adgang til sundhed er en fundamental menneskerettighed og er afgørende for at kunne leve et værdigt liv. Både voksne og børn skal kunne leve uden smerter og frygt for død på grund af et diskriminerende og utilgængeligt sundhedssystem.
Vi arbejder for, at vores partnerorganisationers medlemmer får adgang til almene offentlige sundhedssystemer med lige vilkår og service, og således har mulighed for at udøve deres samfundsmæssige ret og opnå lige adgang og tilgængelighed til sundhedssystemets service, medicin, samt støtte til handicapkompenserende hjælpemidler og personlig assistance.
Tilstrækkelig levefod og social tryghed (art. 28 i handicapkonventionen, SDG 10)
Vi arbejder for, at vores partnerorganisationers medlemmer får adgang til almene offentlige programmer og initiativer, der sigter mod fattigdomsbekæmpelse og sikring af rimelige bolig- og leveforhold, ikke mindst for kvinder og piger med synshandicap. Hertil kommer støtte til handicapkompenserende hjælpemidler (teknisk tilgængelighed, personlig assistance m.m.) og fremme af lovgivning, der udstikker rimelige vilkår for adgang til sådanne hjælpemidler.
Deltagelse i det politiske og offentlige liv (art. 29 i handicapkonventionen, SDG 16)
Vi støtter op om både lovgivningsmæssige og administrative initiativer, der søger at fremme blinde og svagsynedes deltagelse i demokratiske politiske processer inklusiv tilgængelighed ved valg m.v. og offentlige initiativer, der sigter mod at involvere blinde og svagsynede, og deres repræsentative organisationer, i nationale diskussioner, debatter, inklusion i relevante beslutningsprocesser, og ikke mindst, deltagelse og inklusion i beslutninger om eget liv gennem konsultationer, medlemskab af rådgivende organer, anmodninger om information og ekspertise m.v.
Sikre beskyttelse og sikkerhed for personer med synshandicap i risikosituationer, herunder væbnede konflikter og humanitære nødsituationer (art. 11 i handicapkonventionen)
Adgang til støtte, service, rådgivning, mobilitetstræning og andre former for interventioner specifik målrettet mennesker med synshandicap i humanitære krisesituationer er afgørende for at minimere den dobbelt sårbare tilstand, de befinder sig i.
Vi arbejder for at påvirke og bevidstgøre centrale humanitære NGO’er og statslige institutioner om synshandicappedes behov for hjælp i forbindelse med humanitære indsatser i krise- og flygtningeområder. Vi arbejder samtidig på at øge kommunikation og samarbejde mellem lokale blindorganisationer og aktuelle humanitære organisationer, således at de kan bidrage med værdifuld erfaring og viden.
Veje til forandring
Vi vil bidrage til at styrke vores søsterorganisationer gennem bilateralt samarbejde.
Vores erfaring er, at vi kan skabe mest værdi for flest via bilaterale og målrettede samarbejder med nationale søsterorganisationer. Kapacitetsopbygning og konsolidering af stærke demokratiske organisationer som talerør og forkæmper for medlemmers interesser står derfor centralt i størsteparten af vores indsatser.
I arbejdet med styrkelsen af demokratiske organisationer arbejder vi både med fokus på styrkelsen af en stærk organisation og styrkelsen af de individuelle medlemmer gennem empowerment, samt med fokus på forandring af de overordnede politiske rammer via fortalervirksomhed. Desuden søger vi at styrke forankringen i samfundet gennem en bredere holdningsændring i samfundet (bl.a. via oplysning/bevidstgørelse). Disse elementer er gensidigt afhængige og er hver især afgørende for, at der kan opnås varige positive forandringer for mennesker med synshandicap i forhold til (re)habilitering, uddannelse, beskæftigelse, sundhed, social tryghed og politisk deltagelse. Derfor arbejder vi sammen med vores partnere for at styrke kapacitet og iværksætte strategiske tiltag på disse niveauer.
I det konkrete arbejde for at skabe stærke organisationer tager vi således afsæt i en strategisk sammenhæng, der sammenkæder 1) opbygningen af stærke organisationer med 2) organiseret fortalervirksomhed på policy niveau, og som støttes af 3) strategiske serviceorienterede aktiviteter. Empowerment på individuelt niveau er tværgående og en forudsætning for at kunne arbejde med disse tre dele i den strategiske tilgang.
Vores brug af begrebet empowerment inkluderer: At have selvsikkerheden, styrken og overskuddet til at ytre sig og blive lyttet til, at tage egne beslutninger, at være uafhængig, at være i stand til at kæmpe for sine rettigheder, samt at blive anerkendt og respekteret som en ligeværdige borger og et menneske, som kan bidrage. De tre strategiske elementer er gensidigt afhængige og er hver især afgørende for, at der kan opnås varige positive forandringer for mennesker med synshandicap. Elementerne er ikke vægtet ligeligt i alle projektstrategier, men er strategisk afbalancerede i forhold til konteksten.
En forudsætning for at have en stærk demokratisk blindeorganisation er, at der findes kompetente og ’empowered’ medlemmer, som kan lede og bidrage til den. En overordnet forudsætning for, at det enkelte menneske med synshandicap kan tage ansvar for eget liv, tage aktivt del i det lokale samfund, kræve sine rettigheder, samt tage del i udviklingen af en stærk blindeorganisation, er opnåelse af basale kompenserende færdigheder. Der er en række indbyrdes afhængige faktorer, som afgørende påvirker individets muligheder for opnå dette. Disse faktorer anskues helhedsorienteret med den grundlæggende opfattelse, at flere faktorer kan have indflydelse på hinanden. F.eks. kan sundhed, rehabilitering og sociale aspekter have stor indflydelse på muligheden for lønarbejde. Derfor støtter vi i vores bilaterale partnerskaber en vifte af tiltag, som kan styrke individuelle blinde og svagsynede, herunder rehabilitering. Specifikke strategier udvikles ud fra specifikke lokale situationer og i samarbejde med den enkelte partner.
Vores forståelse og organiseringen af, hvad der skaber empowerment og herunder kompenserende færdigheder, kan med fordel ses ud fra WHO’S retningsligner for udvikling og planlægning af lokalt baseret inklusiv udvikling CBID (community based inclusive development). CBID er en tilgang, der tilskynder til mere inkluderende, lydhøre og ansvarlige samfund. CBID er en måde at arbejde på, der sikrer, at personer med handicap bliver respekteret og inkluderet i deres lokalsamfund på lige fod med andre i alle områder af livet.
Vi vil styrke vores indsats for, at blinde og svagsynede ikke bliver ladt tilbage i de generelle udviklingsindsatser i det globale syd
Med baggrund i enigheden om, at ingen skal lades tilbage i den globale udvikling, er der et centralt arbejde i at sikre, at mainstream-NGO’er, der arbejder med partnerlande i det globale syd, opfylder deres forpligtelser til at inkluderer mennesker med handicap i deres konkrete udviklingsarbejde. Der er flere årsager til, at udviklings-NGO’er ikke tilstrækkeligt inkluderer et fokus på mennesker med handicap, herunder blinde og svagsynede, i udviklingsarbejdet, bl.a. manglende viden og bevidsthed om blinde og svagsynedes udfordringer, manglende ekspertise, samt manglende træning og oplysning om bl.a. rettigheder og muligheder i samarbejdslandene.
Vi vil bruge vores mangeårige viden om og erfaring med at arbejde i det globale syd, og med inklusion af personer med synshandicap, til at skabe samarbejdsrelationer med mainstream-NGO’er, der kan styrke et stærkt fokus på blinde og svagsynede i projekter inden for en række centrale sektorer i udviklingsarbejdet. Hermed vil vi både skabe øget opmærksomhed og viden, samt fremme konkrete tiltag i forhold til synshandicappedes særlige behov.
Vi vil udvikle vores arbejde til fordel for blinde og svagsynede i humanitære krisesituationer
Flygtninge- og krisesituationer er en del af den virkelighed, vi lever i, og flygtningespørgsmålet og humanitære indsatser i de såkaldte nærområder er genstand for markant politisk bevågenhed og debat. Mennesker med handicap, herunder blinde og svagsynede, i humanitære krisesituationer, både i akutte kriser, katastrofesituationer og flygtningesituationer, er dobbelt udsatte. Samtidig er konkrete tiltag til fordel for mennesker med (syns)handicap i sådanne situationer endnu meget begrænsede, og realiteten er, at flygtninge med synshandicap i høj grad er ekskluderet fra humanitære programmer. Vi ønsker at have specielt fokus på at udvikle samarbejder og viden til gavn for mennesker med synshandicap, der befinder sig i humanitære krisesituationer.
Vi vil søge at bringe vores viden og erfaring i spil gennem at udvikle og teste modeller for, hvordan blinde og svagsynede kan blive en mere integreret del af humanitære indsatser og interventioner. Samtidig vil vi arbejde for en promovering af sådanne modeller blandt humanitære aktører og hermed skabe større opmærksomhed og viden, og fremme konkrete tiltag i forhold til synshandicappedes særlige behov i flygtningesituationer. Med dette vil vi arbejde for en permanent mainstreaming af, fokus på og inklusion af mennesker med handicap i krise og flygtningesituationer.
Vi vil styrke forankringen af det internationale udviklingssamarbejde
Vi ønsker at sprede kendskabet til Dansk Blindesamfunds engagement i det globale syd, kendskabet til forholdene for mennesker med synshandicap, samt til de resultater, som er blevet skabt i samarbejdet med partnerorganisationerne. Ikke bare blandt dem, der allerede har kendskab til og interesse for det, men også blandt dem, der intet eller kun ganske lidt kender til indsatserne. Både i medlemskredsen og i den brede offentlighed. Generelt vil vi lægge vægt på at formidle konkrete historier og resultater fra vores projekter og på at portrættere stærke rollemodeller blandt mennesker med synshandicap, som på trods af deres vilkår formår at overkomme udfordringer i livet.
I særdeleshed vil vi gerne oplyse om, at vi reelt er med til at forbedre livet for mennesker med synshandicap i det globale syd. Vi vil også gerne sprede budskabet om, at mennesker med synshandicap kan bidrage til deres samfund, hvis de får den rette støtte. Dette vil vi gøre via målrettede oplysningsindsatser i Dansk Blindesamfunds bagland og på vores kommunikationsplatforme, gennem Verdenssyn, Dansk Blindesamfunds podcastunivers med internationale historier samt via Dansk Blindesamfunds kommunikationskanaler på sociale medier og skriftlige publikationer.
Vi vil dog ikke alene oplyse, vi vil også inddrage frivillige kræfter blandt medlemmerne ved blandt andet at engagere frivillige medlemmer til at deltage i studieture til partnerlande, hvor de vil mødes med ledere og medlemmer, og mødes med aktører i den lokale handicapbevægelse m.m. Efter hjemkomsten vil de frivillige sammensætte et foredrag, som de vil turnere med.
Vores mærkesager i det danske samarbejde med de øvrige handicaporganisationer vil omfatte et stærkt og kontinuerligt fokus på fælles brede oplysningsindsatser, samt at flere danske civilsamfundsorganisationer får viden og redskaber til at medtænke mennesker med (syns)handicap i deres udviklingsindsatser, gerne gennem et konkret og direkte samarbejde med Dansk Blindesamfund og de øvrige handicaporganisationer. Herudover ønsker vi en større vidensdeling omkring det globale arbejde samt en konkretisering af og fælles bestræbelser på, at FN’s verdensmål bruges som løftestang i det politiske arbejde i partnerlande i sammenhæng med handicapkonventionen.
Vi vil være en aktiv spiller i handicapbevægelsen i Danmark
Vi tilstræber fortsat at bidrage som et aktivt medlem af den danske handicapbevægelse med henblik på at skabe effektiv koordination, læring og synergi i det samlede internationale udviklingssamarbejde, som den danske handicapbevægelse er involveret i og til fordel for vores søsterorganisationer. Dette indebærer blandt andet fortsat at være aktiv i relevante udviklingsstrategiske og policy orienterede fora.
Læringstilgang
Vi ønsker at være en læringsorganisation. Vi anser læring som en central del af udviklingen af vores internationale arbejde, både internt i DBS og som organiseret kapacitetsopbygningsproces med vores partnere.
Vi vil overordnet arbejde med læring på flere måder.
- Vi vil fremskrive læring via monitorering, refleksion og evaluering af projektimplementering, således at vi samler læring og bruger den til strategiudvikling i vores videre projektarbejde. Hermed har vi fokus på at styrke og opretholde en læringskultur i projektteamet med henblik på at forbedre vores internationale samarbejde og planlagte resultater.
- Læring gennem målrettede kapacitetsudviklingsprocesser med vores partnere. Det kan indeholde udvikling af læringspartnernetværk, brede læringsprocesser for alle partnere samt udvikling af læringsmuligheder mellem søsterorganisationer.
I den kommende strategiperiode vil der være fokus på at videreudvikle mulighederne for at få vores internationale indsatser til at bygge på en læringskultur.
Implementering
I de kommende år vil vi arbejde for en bredere tilgang til vores arbejde, der samtidig vil betydet et øget fokus på andre typer af finansiering og fundraising. Vi ser først og fremmest en øget diversificering af fundraising som en mulighed for at udvikle vores strategiske tilgang og skabe nye projekter og nye projekt-perspektiver og resultater.
Med dette arbejde for en bredere tilgang til vores arbejde, vil vi således inkluderer flere forskellige typer af partnerskabssam-arbejder uden at kompromittere vores fokus på opbygning af stærke blindeorganisationer i vores samarbejdslande. For at støtte op om disse nye strategiske mål og øge vores handlefrihed vil vi således i de kommende år arbejde for at styrke vores fundraising gennem en målrettet strategi, der understøtter en bredere og mere diversificeret finansiering af vores internationale arbejde. Dette vil samtidig styrke vores evne til at imødegå usikkerheden omkring finansiering.
Overordnet set er vores projektportefølje i disse år i en transitionsfase. Flere af de længerevarende partnerskaber er gradvis ved at blive udfaset efter lange aktive samarbejder. Vi vil i strategiperioden tilstræbe at opretholde den samme volumen for vores samlede internationale arbejde, men fordelingen på indsatser og partnerskabstyper kan således ændre sig bl.a. i forhold til de ændrede forhold i henseende til finansiering. Disse overvejelser dækker både over muligheden for nye bilaterale partnerskaber, men også over identifikationen af muligheden for nye donorer uden for handicappuljen. Naturligt indebærer dette, at porteføljen i en periode antager en lettere ændret karakter, da nye projekter vil være af en mindre skala.
Ud over den eksterne støtte afsætter Dansk Blindesamfund internt 1 % af de årlige ikke øremærkede indtægter til en intern pulje, Bistandsreservationen, der administreres af DBS’s forretningsudvalg. Denne pulje sætter os i stand til konkret at støtte vores partneres demokratiske processer, at imødegå akut opståede situationer, samt at supplere de større projektindsatser finansieret gennem andre kilder som konkrete aktiviteter eller som medfinansiering, der kan bane vejen for nye indsatser.
Vi har et centralt forandringsfokus i vores arbejde og vil gerne dokumentere den forandring, vi bidrager til at skabe inden for vores forandringsfokus. Under de syv områder beskrevet under afsnit 5 Forandringsfokus vil vi på baggrund af vores specifikke års- og implementeringsplaner, og med reference til internationale strategiske indikatorer, årligt vurdere omfang og niveau af vores indsatser og vurdere succesen af resultaterne.