10-finger kursus – Lær at skrive på tastatur med alle ti fingre
Som synshandicappet er det en stor hjælp, at føle sig helt hjemme med et traditionelt pc tastatur. Det kræver rigtig mange ressourcer, hvis man hele tiden skal se efter, hvor man har fingrene. Vi præsenterer en god metode til at træne det man i gamle dage kaldte blindskrift. På dette kursus vil du lære tastaturet udenad, så du kun behøver at koncentrere dig om det du skriver. Vi skriver små ord helt fra starten, så du skal ikke igennem meningsløse remser af bogstaver.
Første undervisning er et døgn på Fuglsangcentret hvor du får en grundig oplæring i fingerstilling og hvad der er vigtigt når du skal lære 10-finger. Herefter får du øvelserne med hjem på en USB og så holder vi dig til ilden ved, at vi alle mødes 5 gange via Zoom (online) hjemmefra to gange om ugen over 2-3 uger. Du skal regne med at øve dig ca. 30 minutter hver dag i op til 3 uger.
Kurset er på 6 lektioner fra lørdag den 31. oktober kl. 13.30 til søndag den 1. november 2026 kl. 13.00. Datoer for zoom forløb bliver vi enige om, når vi nærmer os kurset.
Prisen er kr. 1.090,00 kr. inkl. undervisning samt forplejning.
Tilmelding til kursusafdelingen på tlf. 76 20 22 03 eller mail kursusafdelingen@blind.dk.


