Ålegilde
I skrivende stund skinner solen fra en skyfri himmel, og sommerferien venter forude, men efteråret er over os, før vi aner, og hvorfor ikke byde det velkommen med en omgang stegt ål.
I år er det Reersø Kro, som huser og bespiser os med dejlige velsmagende ål. Bryder man sig ikke om ål, så tal med vores kasserer om dette ved tilmeldingen.
Reersø ligger smukt mellem Slagelse og Kalundborg. Kroen er fra 1738 og placeret i den gamle bydel. En af kroens specialiteter er netop pandestegte ål ad libitum. I 3 generationer har den samme familie værnet om kroens historie og gode mad.
Under hele arrangementet vil Surviving Vikings / Ditte og Rene stå for underholdningen. Når vi har spist, vil der være mulighed for en travetur på egen hånd eller bare at sidde og nyde musikken og sludre ved bordene.
Vi slutter dagen af med kaffe og kage. Kl. 17 kører bussen os hjem igen.
Prisen for at deltage er 375 kr. Din ledsager kommer med til samme pris.
Der arrangeres bustransport med opsamlingssteder i Vig, Asnæs, Holbæk, Ringsted, Sorø, Slagelse og Kalundborg.
Har du lyst til at deltage, så tilmeld dig til kredskasserer Michael Kok på tlf. 20 41 59 19.
Betaling skal ske til vores konto i Danske Bank reg.nr. 15 51 konto nr. 665 49 08. Hvis du hellere vil bruge MobilePay, gøres det på tlf. 21 58 03. Husk at skrive dit navn ved betaling.
Ved tilmelding skal du huske at oplyse, hvis du vil have noget andet end stegt ål.
Du vil efter tilmeldingen blive kontaktet med nærmere besked om hvilket opsamlingssted og tidspunkt på, hvornår bussen henter netop dig. Hvis du selv står for transporten, er adressen Strandvejen 46, 4281 Gørlev.
Sidste frist for bindende tilmelding er tirsdag den 1. september.


