Årets hyggeligste juletræsfest

Det er måske tidligt at tænke på jul…, men det er bestemt ikke for tidligt at sætte kryds i kalenderen til årets hyggelige juletræsfest!

Dansk Blindesamfund Kreds Midt-Vestjylland inviterer alle ordinære medlemmer og aktivitetsmedlemmer til en hyggelig og stemningsfuld juletræsfest.

Tag din ægtefælle, ven eller ledsager under armen og kom og vær med til en dejlig eftermiddag fyldt med julehygge, god mad, sang, fællesskab og gode traditioner, når vi mødes 1. søndag i advent den 29. november kl. 12-16.00.

Sted: hos Bent Graakjær, Østre Holmgård, Holmgårdvej 4, 6900 Skjern. Kører du selv, er det vigtigt at indtaste 6900 Skjern i GPS’en for at komme til den rette adresse.

Program

Vi begynder eftermiddagen med en lækker julemiddag, hvor der bliver god tid til hyggeligt samvær.

Efter middagen kommer Jane Vennersdorf og synger julen ind med kendte og elskede julesange.

Når julestemningen for alvor har sænket sig, samles vi omkring juletræet og danser om det, som traditionen byder.

Herefter serveres der eftermiddagskaffe, og vi synger julesange sammen.

Der uddeles mandelgaver til de heldige og slikposer til alle, så ingen går hjem uden en lille juleoverraskelse.

Traditionen tro afsluttes dagen med en lille julehistorie.

Pris
• 300 kr. pr. person
• Drikkevarer til middagen købes særskilt
• Taxakørsel: 80 kr. pr. person

Tilmelding
Tilmelding skal ske i perioden 4. november til 20. november. Ring til Anette på tlf. 70 24 04 19. Får du telefonsvareren, så læg venligst en besked med navn og telefonnummer, så bliver du kontaktet hurtigst muligt. Det er ikke muligt at tilmelde sig via SMS.

Har du særlige hensyn til maden, bedes du oplyse det ved tilmeldingen.

Betaling
Betaling via MobilePay til 51 15 11 64 (Kim Christensen) skal ske ved tilmeldingen.

Du kan også betale kontant ved ankomst. Medbring venligst lige penge.
Vi glæder os til at se jer

Tag det gode humør under armen og find din indre nisse frem. Så sørger vi sammen for julestemning, fællesskab og en omgang dans om juletræet, som måske ikke er helt efter bogen.

Vi glæder os til at fejre julens komme sammen med jer!

Med venlig hilsen

Arrangementsudvalget
Susanne, Marianne, Claus og Anette