Kredsudflugt til Brunkulslejerne ved Søby

Torsdag den 13. august afholdes kredsens sommerudflugt, der går til Brunkulslejerne ved Søby. Vi kører i fælles bus, og der er opsamling ved de sædvanlige 2 opsamlingssteder.

Kl. 9.15: Busafgang fra Den Røde Kirke i Skive.
Kl. 10.00: Busafgang bag Borgerhuset Stationen i Viborg.
Kl. 11.00: Ankomst til Brunkulslejerne. Vi drikker en kop medbragt kaffe og spiser et smurt rundstykke i spisehuset.
Kl. 11.30: 2 timers rundvisning med guide i Brunkulslejerne.
Kl. 14.00: Vi spiser en menu bestående af 2 retter på Søbyhus Træstedet. Menuen er flæskesteg og fløderand med frugt.
Kl. 15.30: Vi kører hjem mod Viborg og Skive efter en dag fyldt med gode oplevelser.

Vi forventer at være i Viborg kl. 16.30 og i Skive kl. 17.
Prisen for udflugten inkl. bus, rundvisning, formiddagskaffe og middag er 200 kr. pr. person.

Drikkevarer er for egen regning.

Du er velkommen til at tage en ledsager med til samme pris.

Tilmelding kan ske til Hanne Torp på tlf. 30 85 90 30 eller på mail hmt@blind.dk senest den 4. august.

På bestyrelsens vegne

Hanne Torp