Temamøde – Prepping
Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer
Klub Aalborg inviterer hermed alle kredsens medlemmer til et helt specielt og spændende temamøde på Vesterbro 62A tirsdag den 15. september kl. 17-20.
Vi serverer Briocheboller/sliders med øl eller vand til.
Vi får besøg af en medarbejder fra Beredskabsforbundet, som vil gøre os klogere på, hvordan vi forbereder os på en eventuel krisesituation, med beredskab, prepping og andet praktisk.
Os med et synstab kan have ekstra udfordringer, derfor kan du stille spørgsmål i forhold til, hvad som kører rundt i hovedet på dig, så du forhåbentlig kan gå klogere hjem efter dette foredrag.
Arrangementet er gratis, og du er velkommen til at tage en ledsager med.
Der arrangeres fælleskørsel for dem, som har behov efter endt tilmelding.
Tilmelding senest søndag den 5. september til Palle på tlf. 21 44 87 45 eller til mail tilmelding@dbsaalborg.dk.
Fortsat god sommer til jer alle.
Mange hilsener
Bestyrelsen / Aktivitetsudvalget


