Jeg blev et helt nyt menneske
Bjarne fik fornyet livsglæde og troen på egne evner tilbage på nyblindekursus.
Forvandlingen er ikke til at tage fejl af. Det var en usikker mand, som vaklede ind på Fuglsangcentret for første gang. Han havde ikke bare mistet synet, men også livsglæden og troen på, at livet kunne fortsætte med et synshandicap. Men et nyblindekursus på Fuglsangcentret i Fredericia blev vendepunktet for Bjarne.
”Jeg var psykisk knækket, da jeg ankom. Men på nyblindekursus fik de hevet mig op. Jeg fik succesoplevelser og ny tro på egne evner. Min kone Britta siger, at det var et helt nyt menneske, der kom hjem”, siger 74-årige Bjarne Petersen, der på et splitsekund mistede synet.
Hverdagen vendt på hovedet
En blodprop i Bjarnes gode øje væltede hele hans hverdag omkuld. Han mistede ikke bare evnen til at se, men også muligheden for at køre bil, læse avis eller færdes alene. Alt det, han plejede at kunne, og som han fandt værdifuldt, blev pludselig en udfordring.
”Jeg skulle lære alting forfra, og det er ikke helt nemt i min alder. Det kræver både tilvænning og accept at leve uden syn, men jeg blev heldigvis hjulpet godt på vej af kursisterne og de dygtige undervisere”, konstaterer Bjarne, som er positiv over den modtagelse, han fik i Dansk Blindesamfund. For bare 14 dage efter hans kone tog kontakt til foreningen, deltog han på sit første kursus om at mestre livet med synshandicap. Det blev dog langt fra det sidste. På bare et halvt år har han deltaget i tre kurser: ”Når synet svigter”, ”Nyblindekursus” og ”Grundkursus i VoiceOver”, og han glæder sig allerede til næste gang, han skal af sted.
Mod på nye udfordringer
Særligt nyblindekurset gjorde indtryk på Bjarne, da undervisningen er særligt tilrettelagt efter kursisternes specifikke ønsker og behov. Inden kursets start havde Bjarne derfor en grundig snak med kursuslederen, hvor de blev enige om tre fokusområder, som Bjarne skulle arbejde indgående med.
”Det betyder alverden at få succesoplevelser. De små sejre styrker selvtilliden og giver mere mod på livet og nye udfordringer”, påpeger Bjarne, der også fik undervisning i køkkenteknikker, så han kunne forsætte madlavningen derhjemme. På matriklen i Skive er det nemlig altid Bjarne, der har udfoldet sig i køkkenet, og det håber han at fortsætte med.
Friheden med blindestokken
Den helt livsændrende oplevelse kom dog, da en underviser foreslog en gåtur med den hvide stok. Underviseren havde bemærket, at Bjarne gik foroverbøjet med meget små skridt for at koncentrere sig om eventuelle forhindringer.
”Det er noget af det bedste, jeg har lært, for det giver mig så meget selvtillid og frihed. Jeg føler mig tryg ved at færdes på egen hånd. Jeg har fået min frihed tilbage”, siger Bjarne, som allerede efter fem minutter med blindestokken i hånden var klar over, at han skulle have sådan en. Det første han gjorde, da han kom hjem fra kurset var derfor at søge om en blindestok og en talende køkkenvægt. Det fik han godkendt, og i dag går han ingen steder uden sin trofaste følgesvend, den hvide stok.
Et helt nyt menneske
For Bjarne var det også enormt givende at møde andre ligestillede, der også havde mistet synet for nylig. De kunne relatere til mange af de bekymringer og udfordringer, han oplevede i dagligdagen. Mange gange tog Bjarne sig selv i at tænke, at det var fuldstændig de samme tanker, han gjorde sig, da hans syn blev dårligere. Han følte sig ikke længere alene med sit synstab, for i mødet med ligestillede fandt Bjarne en forståelse og anerkendelse, som han ikke havde oplevet før.
”Det var enormt værdifuldt at møde andre i samme situation. På nyblindekurset blev vi rystet godt sammen og havde et helt unikt sammenhold, hvor kursuslederen havde svært ved at få et ord indført, fordi vi snakkede så meget”, fortæller Bjarne, der også havde stor glæde af det sociale fællesskab uden for undervisningen, selvom han var lidt modvillig og tilbageholdende i begyndelsen.
”Jeg kan huske den første aften, hvor vi blev spurgt, om vi ville deltage i nogle arrangementer om aftenen. Jeg meldte mig ikke til noget, men så kom en af kursisterne og tog mig i hånden for at høre, om der var noget galt. Det var meget betænksomt, men lige der havde jeg bare behov for at sove på den og vænne mig til alt det nye”, siger Bjarne, som fremover meldte sig til alle aktiviteter.
Han har også kun ros til underviserne, der alle har et synshandicap, så kursisterne kan spejle sig i dem og opdage, at man kan rigtig meget som blind eller svagsynet.
”Det betyder meget, at underviserne også har et synshandicap, for så kan de nemt sætte sig ind i, hvordan det er at leve uden synet. De har sikkert stået samme sted som jeg, men har formået at komme godt videre. Det giver håb for fremtiden og motivation til at knokle på”, smiler Bjarne og fortætter:
”Jeg har kun rosende ord til hele lærerteamet og kurset. Jeg tog hjemmefra slukøret og nedtrykt, og vendte hjem som et helt nyt menneske med rygsækken fyldt med gode tips og tricks, der gør det muligt at fortsætte livet og de daglige gøremål med nedsat syn. Jeg vil klart anbefale kurset til andre”.