Punktskrift betyder alt for Annelise

Annelise kan slet ikke forestille sig en verden uden punktskrift, da den er helt afgørende for, at hun kan kommunikere med omverdenen på lige fod med andre. Punktskrift giver hende frihed og selvstændighed.

Når Annelise læser, glider fingrene over de ophøjede prikker, som udgør bogstaver i punktskrift. For Annelise er de følbare punkter helt afgørende for, at hun kan læse og formulere sig på skrift. De er hendes adgang til et skriftsprog på lige fod med seende. Hun stiftede allerede bekendtskab med punktskrift i 6. klasse, men det var først i begyndelsen af 30-årsalderen, at prikkerne for alvor fik en vigtig betydning for Annelise.

Annelise elsker at læse på sit notatapparat. Copyright Henrik Frydkjær

”Punktskrift betyder alt for mig. Det er mit skriftsprog. Det gør mig i stand til at kommunikere med omverdenen og giver mig en enorm frihed og selvstændighed, da jeg ikke er afhængig af andre til for eksempel at læse min post. Hvis punktskrift ikke var opfundet, vil det svare til, at der ikke findes bogstaver for seende”, forklarer Annelise Jepsen, som er begejstret for de ophøjede punkter og bruger dem hver dag.

Når øjnene sidder på fingrene

Faktisk allerede inden man træder ind ad døren til hjemmet i Sydjylland, støder man første gang på punktskrift, da alle Annelises skraldespande er udstyret med punktskrift. Oven på skraldespandenes låg sidder der mærkater med punktskrift, så Annelise kan skelne skraldespandene fra hinanden, når hun sorterer affald.

Alle Annelises krydderiglas er også afmærket med punktskrift, ligesom hylderne i viktualierummet og ringbind også er udstyret med punktskrift, så hun nemt og hurtigt kan kende forskel, når fingeren glider over mærkaterne. Til det formål bruger hun en Dymo labelmaskine på punktskrift, som flittigt bliver brugt i hverdagen.

Copyright Henrik Frydkjær

”Det er nok et af mine bedste punktskrifthjælpemidler ud over mit notatapparat. Jeg er meget glad for den og bruger den tit og ofte i min hverdag. Det giver mig en stor frihed, at jeg ikke skal huske det hele i hovedet. Selv min drikkedunk er udstyret med punktskrift, så min søn ikke risikerer at få en lilla drikkedunk med i skole”, griner Annelise, der også finder punktskrift anvendelig, når hun skal til møder, for så kan hun tage noter undervejs og møde velforberedt op. Til det formål bruger hun sit uundværlige notatapparat, som kan tilsluttes computeren og omsætte tekstfiler til punktskrift. 

Punktskrift er presset

Når Annelise læser bøger, foretrækker hun også punktskrift frem for lydbøger, da hun husker indholdet bedre, når hun læser det med fingrene. Det seneste, hun har givet sig i kast med, er strikkeopskrifter på punktskrift.

Annelise sidder ved siden af sin 13-årige søn. Annelise læser med sit punktapparat, og sønnen læser i en bog. Copyright Henrik Frydkjær

”Jeg kan godt være bekymret for, at punktskrift får mindre betydning fremover, fordi udbredelsen af talesyntese og lydbøger sætter punktskrift under pres. Jeg vil slet ikke kunne klare mig udelukkende med lyd, da det aldrig vil kunne give den samme følelse af frihed og fleksibilitet. Det er vigtigt, at blinde har et skriftsprog ligesom seende”, konstaterer Annelise, der lige har læst den samme bog som hendes 13-årige søn, så de kunne tale om bogens handling. Det ville ikke være muligt uden punktskrift. Da sønnen var lille, var billedbøgerne også afmærket med punktskrift, for så kunne de læse i bøgerne sammen.   

Første møde med de følbare prikker

Annelise er født med den genetiske øjensygdom Retinitis Pigmentosa, der gradvist gør synsfeltet mindre og mindre. I dag er Annelise helt blind. Første gang, hun stiftede bekendtskab med punktskrift, var i 6. klasse, men efterhånden gled det lidt i baggrunden, fordi synet blev bedre. Det var derfor først i 2014, at Annelise for alvor fik glæde og gavn af de ophøjede prikker, da synet var blevet så dårligt, at der ingen anden udvej var end at få genopfrisket punktskriftalfabetet.

Fokus på Annelises fingre, der læser på et notatapparat. Copyright Henrik Frydkjær

”Jeg er virkelig glad og taknemmelig for, at punktskrift findes, for ellers vil jeg ikke have den samme frihed og selvstændighed, som jeg har i dag. Det er en genial opfindelse, at seks punkter kan danne 63 forskellige tegn”, fortæller Annelise, der ser bogstaver for sig, når fingeren let glider over de følbare punkter.

En helt ny verden

Hun har for ganske nylig været på punktskriftkursus hos Dansk Blindesamfund, hvor der sammensættes et individuelt koncentreret forløb, der har fokus på at løfte punktkompetencerne hos den enkelte. Annelise havde tilmeldt sig, da hun havde behov for at få genopfrisket punktforkortelser. Punktskrift fylder væsentligt mere end almindelig skrift. Det fylder cirka 33% mere. Derfor bruger blinde og svagsynede i stor udstrækning forkortelser for de mest almindelige ord og orddelinger for at øge læsehastigheden.

”Jeg har svært ved at skrive forkortelser og fandt ud af, at punktskrift havde ændret sig i forhold til, da jeg lærte det. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det nogle gange var det rene volapyk, som jeg læste. Derfor havde jeg brug for at få min punktskrift genopfrisket, så jeg kan få endnu mere gavn af det i hverdagen”, siger Annelise, som var rigtig glad for at deltage på kurset. I løbet af en uge med intensiv undervisning, fik hun udvidet sit ordforråd af punktforkortelser. Derfor går det nu meget hurtigere, når hun skal sende beskeder.

Portræt af smilende Annelise udenfor. Copyright Henrik Frydkjær

”Det betyder rigtig meget for mig, at der tilbydes kurser i punktskrift, så jeg har mulighed for at blive bedre. Det er en fordel, at underviserne er blinde eller svagsynede, da de bruger det hver dag og selv kan huske, hvor svært det er at lære”, forklarer Annelise, der også oplevede et godt sammenhold med de andre kursister. De blev inspireret og motiveret af hinanden.

”Jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag uden punktskrift. Det vil være helt utænkeligt. Det er en vigtig forudsætning for, at jeg kan tilegne mig viden og kommunikere med omverdenen. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig, da jeg lærte punktskrift”, siger Annelise.