FU-bevilling til foreninger og virksomheder

Støtte fra Dansk Blindesamfund kan tildeles foreninger og virksomheder, der aktivt bidrager til at støtte og forbedre livet for mennesker med synshandicap.

Hvad du skal vide?

Her kan du søge om en FU-bevilling, hvis du søger på vegne af en virksomhed eller en forening. Det er også her, at du kan søge om støtte til et forskningsprojekt. Søger du derudover som privatperson eller ejer af en enkeltmandsvirksomhed, så se venligst Dansk Blindesamfunds andre støttemuligheder.

Ansøgningsproceduren

Alle ansøgninger om en FU-bevilling forelægges Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg på FU-legatmøder, som afholdes hver anden uge. Her vil ansøgningerne bliver behandlet løbende.

Det anbefales, at ansøgningen indeholder følgende oplysninger:

  1. CVR-nr. eller CPR-nr.
  2. Bankoplysninger
  3. Budget og finansiering for projektet og evt. foreningen
  4. En kort beskrivelse af, hvem I er
  5. En god beskrivelse af behovet for det ansøgte, gerne med målsætninger og evt. målgrupper
  6. Andre relevante informationer om det ansøgte

Ansøgninger sendes til Dansk Blindesamfunds legatadministration per e-mail til

Hvis det sendes med post, sendes det til

Dansk Blindesamfund
Att. Legatadministrationen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup.

Alle får skriftligt svar på ansøgningen. Behandlingstiden er i gennemsnittet 1½ måned, men Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg og legatadministration tilstræber at behandle ansøgningerne hurtigst muligt. Bemærk, at hvis ansøgningen er mangelfuld, kan behandlingstiden være længere.

Alle beløb vil som udgangspunkt blive indberettet til SKAT.

Kontakt Legatadministrationen

Du er altid velkomen til at kontakte Dansk Blindesamfunds legatadministration

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Når du indsender en legatansøgning, behandler Dansk Blindesamfund dine personoplysninger med henblik på at vurdere, om ansøgningen kan imødekommes, så du kan få bevilget det ansøgte legat. Det er FU og legatadministrationen, der står for legatbehandlingen i samråd med konsulentordningen.

Dansk Blindesamfund er dataansvarlig for behandlingen og du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i Dansk Blindesamfunds Persondatapolitik, som du finder her