Synshandicappedes Motionsfond

Synshandicappedes Motionsfond har det formål at fremme sport, bevægelse og motion for derigennem at stimulere og gøre det muligt for personer med et synshandicap, som har bopæl i Danmark, at få pulsen op.

Ansøgere skal enten være medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylde betingelserne herfor. Tilbuddet rettes ikke mindst til børn og unge. Dette vil uvægerligt føre til gladere og sundere mennesker, som kan indgå som en del af sociale motionsnetværk.

Hvad du skal vide, før du søger et legat

Du skal enten være medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylde kriterierne herom for at kunne søge dette legat.

Ansøgningsfrist

Det vil blive annonceret i Dansk Blindesamfunds medlemsblad i efteråret, hvornår det er muligt at søge dette legat og, hvornår der er ansøgningsfrist i januar.

Svar på ansøgningen

Alle får skriftligt svar på ansøgningen. Du kan forvente at modtage svar på ansøgningen inden for 1. kvartal. Bemærk, at hvis begrundelsen er mangelfuld, kan du modtage et afslag på ansøgningen.

Hvilke formål kan du søge legat til?

Bemærk venligst, at der kun kan søges om ét formål i ansøgningen.

  • 1a) motionsudstyr (cykel, romaskine, løbebånd)
  • 1b) tandemcykel
  • 1c) aktiviteter for blinde og svagsynede
  • 1d) rejseaktivitet
  • 1e) andet – Uddyb venligst

Ansøgningsskemaet

Digital ansøgningsportal

Det er nu muligt at søge legater digitalt hos Dansk Blindesamfund via vores nye digitale ansøgningsportal hos GrantOne. Hvis du opretter en profil, kan du nemt følge med i status for din legatansøgning og kommunikere direkte med legatadministrationen. Det er også muligt at dele legatansøgningen med andre såsom din lokale konsulent, så denne også kan følge med i ansøgningsprocessen. Opret en profil på følgende link med enten et brugernavn og en adgangskode eller ved hjælp af MitID her:

Klik her for at søge legat:

Det er naturligvis fortsat muligt at søge legater som hidtil. Se mere herund

Søg legat på traditionel måde

Det er også muligt at søge legater på samme måde som før.

Tryk på dokumentet herunder, hvorefter du downloader en beskyttet visning af skemaet i en Word-fil. Filen vil først være tilgængelig, når der er åbent for modtagelse af ansøgninger.

Ansøgningsskemaet kan også rekvireres hos legatadministrationen. Se kontaktoplysninger længere nede.

Det udfyldte ansøgningsskema samt evt. bilag sendes til

Det anbefales at sende mailen sikkert med kryptering. Hvis det sendes med post, sendes det til

Dansk Blindesamfund
Att. Legatadministrationen
Blekinge Boulevard
2630 Taastrup

Skatteforhold

Hovedreglen er, at modtagne legater fra danske fonde og foreninger er skattepligtige personlige indkomster for modtagerne.

Uddelinger på op til kr. 16.400,00 i 2024 er skattefri, når de kommer fra danske foreninger og fonde, som er godkendt af Skattestyrelsen efter Ligningsloven § 7, nr. 22. Dansk Blindesamfund er godkendt af Skattestyrelsen. Det samme er nogle af de fonde, som vi administrerer. Hvis legatet stammer fra en ikke-godkendt fond, vil legatet være skattepligtigt og dette vil blive indberettet til SKAT. Hvis de samlede legater fra Dansk Blindesamfund overstiger den skattefri grænse, vil Dansk Blindesamfund indberette det beløb, som overstiger denne grænse.

Legater til studierejser i udlandet kan være skattefri. Se mere på Skattestyrelsens hjemmeside her:

Kontaktoplysninger til Dansk Blindesamfunds legatadministration

Du er altid velkommen til at kontakte legatadministrationen, hvis du ikke kan finde svaret i Udfyldelsesvejledningen. Kontakt legatadministrationen:

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Når du indsender en legatansøgning, behandler Dansk Blindesamfund dine personoplysninger med henblik på at vurdere, om ansøgningen kan imødekommes, så du kan få bevilget det ansøgte legat. Det er FU og legatadministrationen, der står for legatbehandlingen i samråd med konsulentordningen.

Dansk Blindesamfund er dataansvarlig for behandlingen og du kan læse mere om den konkrete behandling i Udfyldelsesvejledningen og i Legatansøgningsskemaet. Herudover kan du læse, hvornår personoplysninger bliver behandlet i Dansk Blindesamfunds persondatapolitik her: