2 millioner kroner til dansk øjenforskning
Behandling af inflammation i øjet, synsrehabilitering og blodpropper i øjnene var i fokus, da Dansk Blindesamfunds Øjenfond uddelte 2 millioner kroner til ny øjenforskning.
Over 1.000 sygdomme kan føre til blindhed. Derfor er det vigtigt at forske i øjensygdomme, så de i fremtiden kan forebygges, og bidrage til, at færre børn og voksne mister synet. Nye behandlingsmuligheder opstår dog ikke af sig selv, men er derimod resultatet af årelang forskning. Derfor har Øjenfonden, der er stiftet og drevet af Dansk Blindesamfund, i 40 år bidraget med økonomisk støtte til forskning, der skal forebygge blindhed og fremme øjensundheden i Danmark.
I år uddelte Øjenfonden 2 millioner kroner til fem førende øjenforskere, der har ambitioner om at komme et skridt nærmere nye og mere effektive behandlinger af øjensygdomme eller forbedret livskvalitet for mennesker med synshandicap. Uddelingen fandt sted på øjenklinikken Kennedy Centret i Glostrup, som dannede rammerne om en eftermiddag i øjenforskningens tegn.
Bred vifte af øjenforskning
Ask Abildgaard, landsformand i Dansk Blindesamfund og formand for Øjenfondens bestyrelse, bød velkommen og pointerede vigtigheden af at bidrage til nye behandlingsmuligheder.
”Vi er samlet i dag for at markere øjenforskning og de dygtige mennesker, som bruger deres viden og kunnen til at bringe os et skridt videre i forskningen og i at bekæmpe blindhed. Det som er lidt særligt ved Øjenfonden er, at vi insisterer på at dække hele spektret fra grundforskning til rehabilitering og afhjælpning af følgerne ved at have et synshandicap”, siger Ask og fortsætter.
”Det er ud fra en betragtning om, at synshandicap kan være forårsaget af en ulykke, en medicinsk tilstand eller en genetisk medfødt tilstand. Men synshandicap er ikke kun det; synshandicap er også levede liv. Derfor behøver vi også forskning, der handler om at forstå, hvad det er for en situation, mennesker med synshandicap lever, og finde systematiske måder til at forbedre den livskvalitet, når behandlingsmulighederne er udtømt”, forklarer Ask, der er stolt af, at Dansk Blindesamfund også er med til at støtte uddannelsen af øjenforskere. Han fremhævede, at der er brug for dygtige forskere på området, så vi kan komme et skridt nærmere bekæmpelse af blindhed og nedbringe synstab.
Fem stolte prismodtagere
Toke Bek, overlæge, professor, dr.med., ved Aarhus Universitetshospital og Daniella Bach-Holm, overlæge ph.d. ved Rigshospitalets Glaukomklinik, præsenterede årets forskningsprojekter og overrakte forskningsmidler til dagens legatmodtagere.
Først var det Sine Sjölander, som modtog årets hoveddonation på knap 1 million kroner til hendes ph.d.-projekt, der har til formål at etablere en national database om øjensygdommen uveitis, der dækker over betændelsestilstande i øjets regnbuehinde og årehinde. I Danmark findes ikke et samlet overblik over uveitis, selv om øjensygdommen er årsag til 10 procent af alle nye tilfælde af blindhed i den vestlige verden og dermed er den tredjehyppigste årsag til blindhed, som kan forebygges.
Det håber Sine at ændre med etableringen af en landsdækkende uveitis-database, der skal give øjenlæger et fingerpeg om forekomsten, udredningsresultater, behandlingseffekt og dermed sikre, at uveitis-patienter får den bedste behandling.
Herefter fik Henrik Vorum og Marie Ørskov overrakt 500.000 kroner til deres forskning omhandlende blodpropper i nethinden, der hvert år rammer cirka 20.000 danskere og kan føre til blindhed og alvorlig synstab. Derfor er det vigtigt at opnå ny viden, der kan forbedre håndteringen af denne sygdom og være medvirkende til at forebygge og reducere antallet af patienter, der får en blodprop i øjet.
De vil særligt have fokus på mulige geografiske og sociale uligheder i patientgruppen. Til det formål ønsker de at undersøge, om andelen af patienter med blodpropper i øjet viser markante geografiske variationer, og om der er en sammenhæng med deres indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Næste prismodtager var Nina Milde, der fik 160.000 kroner til sit ph.d.-projekt, der har fokus på at frembringe evidens for synsrehabilitering rettet mod unge i alderen 12-17 år. Undersøgelser viser nemlig, at blinde og stærkt svagsynede unge i højere grad end deres jævnaldrende har nedsat selvvurderet livskvalitet, begrænset uddannelse og har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Forskningsprojektet har derfor til formål at identificere disse faktorer og skabe indsigt i problemets omfang med henblik på at fremme livskvaliteten og udvikle konkrete løsningsforslag.
Niklas Telinius fik overrakt 225.000 kroner til at undersøge, om det nytter at dryppe øjnene inden operation mod grøn stær, som dæmper inflammationen og dermed øger prognosen for en vellykket operation. Den primære behandling for grøn stær er øjendråber, laser og til sidst operation, der har til formål af sænke øjentrykket, således at yderligere forværring af sygdommen bremses. Efter man har fået lavet et dræn, kan trykket i øjet stige igen, fordi inflammation gerne vil lukke den etablerede kanal igen. Derfor skal Niklas undersøge, om det er muligt at kontrollere inflammationen efter operation for grøn stær og dermed øge behandlingseffekten.
Slutteligt fik Afrouz Ahmadzadeh 126.000 kroner til at forlænge sit projekt, så det er muligt at følge patienter med grøn stær i fem år efter operation i stedet for de planlagte to år. Afrouz har nemlig afsluttet sit Ph.d.-forløb og holdt derfor et oplæg til Øjenfondens uddeling for at gøre de fremmødte klogere på hendes resultater.
Bedre behandling efter operation for grøn stær
Afrouz har i sit projekt undersøgt, hvilken type antiinflammatoriske øjendråber, der på langt sigt sikrer bedst kontrol af øjentrykket hos patienter med grøn stær, som har fået foretaget en operation, der skal sænke øjentrykket, så yderligere forværring af sygdommen bremses. For at forhindre at hullet lukkes til, og øjentrykket atter stiger efter operation, bliver patienterne i dag behandlet med øjendråber indeholdende steroid. Det er dog ikke alle patienter, der kan tåle steroid, så derfor har hun undersøgt, om en anden type øjendråber kaldet NSAID har samme effekt, men færre bivirkninger.
”Det er vigtigt at prioritere glaukomforskning, for på verdensplan er der 80 millioner med glaukom, og med en aldrende befolkning stiger tendensen til, at flere får glaukom. Glaukom behandles typisk med tryksænkende øjendråber, laser og kirurgi, men det er ikke altid muligt at behandle. Der er op til 15% af de behandlede patienter, der ender med at blive blinde. Derfor er det vigtigt at prioritere forskning i glaukom, så vi kan finde bedre behandlingsmuligheder og sikre patienternes syn”, fortæller Afrouz, der har fulgt 58 grøn stær-patienter i to år efter operation.
Godt alternativ til kontrol af øjentrykket
Patienterne var inddelt i tre grupper, så det var muligt at sammenligne det kirurgiske resultat af grøn stær. Den ene gruppe fik standardbehandling med steroid, den anden gruppe blev behandlet med NSAID øjendråber, og den sidste gruppe fik en kombinationsbehandling.
”Ved undersøgelser kunne vi se, at trykket var lavest en dag efter operation, og derefter begyndte det stille og roligt at stige, men trykket var alligevel lavere end før operationen. Vi undersøgte også patienternes synsfelt fire gange efter operation og så ingen signifikant forskel. Synsfeltet blev ikke værre under det første år, det forblev stabilt”, forklarer Afrouz, der også målte patienternes synsstyrke. Her var det tydeligt, at synsstyrken faldt efter operationen, men efter tre måneder havde det stabiliseret sig til den samme værdi inden operationen og forblev stabilt. Undersøgelsen indikerede også, at de forskellige patientgrupper ikke oplevede forskelle i bivirkninger.
De foreløbige resultater efter to år peger derfor på, at der ikke er nogen forskel i behandlingseffekten, men at NSAID øjendråber har samme effekt og er mere skånsomt for patienterne.
”NSAID som behandling adskilte sig ikke signifikant fra steroid i forhold til at regulere eller stabilisere trykket. Derfor kan NSAID overvejes som et sikkert alternativ til steroid i behandlingen for grøn stær efter operation”, siger Afrouz, der glæder sig over, at hun med støtte fra Øjenfonden kan følge behandlingseffekten i yderligere tre år efter operationen.