Gurli har trænet sig til bedre syn
Kondicykler og vægtstænger tages i brug, når Sjællands Universitetshospital står i spidsen for at undersøge, om fysisk træning kan bremse øjensygdommen tør AMD.
88-årige Gurli træder hurtigt og taktfast i pedalerne på motionscyklen. Det gør hun hver tirsdag og torsdag, hvor hun deltager på et motionshold med tre andre deltagere, der alle har nedsat syn. Formålet er ikke bare at komme i bedre form, men at undersøge om fysisk træning kan redde synet hos patienter med øjensygdommen tør AMD, som rammer cirka 20 procent af alle borgere over 60 år. I dag findes der ingen behandling af den tørre variant, så derfor kan forskningsprojektet ”Kan du se fremtiden?” få afgørende betydning for AMD-patienters hverdag og livskvalitet.
”Jeg håber meget, at motion kan have en positiv effekt på AMD og bremse udviklingen af sygdommen. Lige nu findes der ingen behandling, så vi kan bare stå på sidelinjen med patienterne, mens sanseceller går til grunde, uden vi kan gøre noget”, siger Torben Lykke Sørensen, klinisk professor på øjenafdelingen og forskningsleder på Sjællands Universitetshospital.
Indvirkning på hverdagen
Tør AMD er en nethindesygdom, som angriber den midterste del af synsfeltet og resulterer i nedsat centralsyn.
”I det område hvor sansecellerne nedbrydes, kan man ikke se. Jeg plejer at forklare det med, at det nærmest svarer til, når mænd taber hår på hovedet, hvor der langsomt forsvinder mere og mere, som ikke kommer igen. Tør AMD kan medføre vanskeligheder med at læse, genkende ansigter, håndarbejde og madlavning. Mange bliver også inaktive og isolerede, fordi de er bange for at færdes udenfor på egen hånd og er nervøse for ikke at genkende folk på gaden”, forklarer Torben, som er glad og beæret over at bidrage til øjenforskning, der kan medvirke til fremtidens behandling af tør AMD.
”Det vil være helt fantastisk, hvis jeg kan sige til mine patienter, at der findes en måde, hvorpå vi kan bremse øjensygdommen i stedet for at sige, at der ikke er noget at gøre. Endda helt uden bivirkninger, men med positive afledte effekter af behandlingen. Det kan få enorm betydning for AMD-patienternes hverdag og livskvalitet”, fastslår Torben.
Muligt gennembrud i behandling
200 personer med sen tør AMD skal deltage i projektet, hvoraf halvdelen skal motionere regelmæssigt i hold to gange om ugen og udføre træningsøvelser derhjemme, mens den anden halvdel indgår som kontrolgruppe. Under træningsforløbet foretages der løbende øjenundersøgelser og billeder af nethinden for at sammenligne træningens indvirkning. De resultater sammenholdes også med fokusinterviews for at finde ud af, hvad det betyder for deltagerne at leve med AMD, og hvilken forskel fysisk aktivitet har på patienternes generelle sundhed og livskvalitet.
"Vi vil undersøge, om systematiseret træning kan stoppe udviklingen, så tabet af sanseceller sker langsommere. Det er vores hypotese, at det er signalstoffer i immunsystemet, som driver væksten. Det vil sige, at det faktisk ikke er noget i selve øjet, som driver væksten af området, hvor man ikke kan se, men at det derimod sker i kroppen. Vi ved, at et af de signalstoffer som er forbundet med væksten, kan påvirkes med fysisk aktivitet”, forklarer Torben, som derfor vil undersøge, om regelmæssig træning kan bremse væksten af signalstoffet.
Fritidsaktiviteter lagt på hylden
Gurli Pedersen er en af dem, som håber, at motion har positiv effekt på hendes syn. For seks år siden fik hun konstateret våd AMD på sit venstre øje og tør AMD på det modsatte øje med beskeden om, at der intet var at gøre mod tør AMD. Hendes første bekymring var derfor, om hun kunne risikere at blive blind.
”I dag er mit syn uklart. Jeg kan godt se huset og vinduerne på den anden side, men det kniber med at læse og genkende ansigter”, forklarer Gurli Pedersen, der oplever, at synstabet begrænser hende i hverdagen i forhold til, hvad hun kunne før.
Hun kan for eksempel ikke længere læse eller brodere, som hun ellers har brugt mange timer på. Gurli har også spillet meget bridge, som hun har været nødt til at opgive, da hun ikke længere kan se kortene på den modsatte side af bordet.
”Jeg savner allermest at gætte krydsord og læse en god bog”, siger Gurli, som i stedet fokuserer på alt det, hun stadig kan. Hun er god til at finde nye projekter at udfylde tiden med.
”Når ikke jeg kan det, jeg kunne før, finder jeg andre alternativer. Hver mandag og torsdag går jeg for eksempel til petanque. Det er svært at skelne grisen fra gruset, men hvis vi spiller med en rød bold, er det ikke noget problem”, fortæller Gurli, som i begyndelsen var lidt skeptisk for, hvad træning har med synet at gøre.
Forbedret syn
Det er endnu for tidligt at konkludere på resultaterne, da deltagerne ikke har færdiggjort deres træningsforløb. Forskerteamet har dog fået positive tilbagemeldinger fra de medvirkende, der har oplevet en positiv effekt.
”Deltagerne giver udtryk for, at de er glade for at komme ud, møde andre med samme sygdom, de føler sig sundere og friskere ved at være fysisk aktive. Mange AMD-patienter sidder derhjemme og har svært ved at færdes udenfor, men i forløbet her opdager de, at de har stor glæde og evne til at komme ud”, konstaterer Torben.
Efter Gurli har givet den gas med romaskinen, motionscyklen og vægtstænger i et halvt år, er hun ikke i tvivl om træningens positive indvirkning på hendes syn.
”I min hverdag oplever jeg at kunne se længere. Når jeg for eksempel er ude at gå, kan jeg se vinduerne på første sal for enden af vejen. Det plejer jeg ikke at kunne”, siger Gurli, der også får ros af sin øjenlæge. Efter at have trænet i et halvt år, var hun til status hos sin øjenlæge, som var imponeret over den forbedring, Gurli oplever. Før kunne hun kun se de store bogstaver på øverste linje af synstavlen, men nu kan hun se de tre øverste linjer.
”Jeg synes, det er fantastisk, at mit syn går til den gode side. Det vil betyde meget for min hverdag, hvis jeg kan undgå at blive blind eller se dårligere, end jeg gør i dag”, fortæller Gurli, der også oplever, at den positive effekt smitter af på andre dele af hendes hverdag. Hendes puls, blodtryk og kolesteroltal er forbedret, og hun døjer ikke længere med ondt i knæet. De andre beboere på plejehjemmet har også bemærket, at Gurli er meget gladere, efter hun er begyndt at træne.
Har du lyst til at deltage?
Forskningsprojektet søger deltagere med den sene, tørre variant af AMD, som har lyst til at træne sammen med andre med samme øjensygdom to gange om ugen i et år. Lige nu er der træningshold i Køge, Holbæk og Slagelse, men det er også planen at opstarte hold i København og resten af Sjælland ved efterspørgsel.
Hvis du er interesseret i at deltage, kan du kontakte den Kliniske Forskningsenhed på øjenafdelingen Sjællands Universitetshospital for mere information. E-mail: sefremtiden@regionsjaelland.dk eller tlf. 93 56 95 07/93 56 73 87.
Træning og sammenhold
”Jeg har det skønt, efter jeg har trænet. Jeg har en god fornemmelse i kroppen og mere overskud i hverdagen. Når jeg kommer hjem, lægger jeg mig ikke bare på sofaen, men kan finde på at gå en tur og få en snak med de andre beboere”, siger Gurli, som startede med at kunne løfte 40 kilo i benpres, men efter et halvt års træning kan hun nu løfte 70 kilo. Gurli glæder sig altid til at komme af sted og være sammen med de andre holdkammerater.
”Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi både kan grine og få en sludder. Vi skulle også have holdt en julefrokost, men den blev aflyst på grund af corona, så nu arbejder vi på en forårsfest ”, fortæller Gurli og understreger, at de er gode til at heppe og motivere hinanden på træningsmaskinerne.
Når træningsforløbet slutter om et år, har Gurli planer om at fortsætte med at være aktiv og holde formen ved lige ved at tilmelde sig et lokalt fitnesscenter.
”Det er værd at trække i motionstøjet og få sved på panden, hvis det betyder, jeg kan bevare mit syn og fortsætte min hverdag”, smiler Gurli.