Man får ikke 15.000 flere i arbejde ved at fjerne nødvendig handicapkompensation
Regeringen ønsker flere mennesker med handicap i arbejde inden 2030, men har samtidig fjernet et nødvendigt redskab for blinde og svagsynede, skriver Dansk Blindesamfunds formand, Diana Stentoft.
Af Diana Stentoft, landsformand i Dansk Blindesamfund. Debatindlægget er bragt i Seniormonitor 6. november 2026
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vil have 15.000 flere mennesker med handicap i arbejde inden 2030. Den ambition deler vi i Dansk Blindesamfund. Men målet bliver svært at nå, når man samtidig fjerner et af de redskaber, der gør det muligt for mennesker med synshandicap at få og fastholde et arbejde.
Derfor er det svært at forstå, at Erhvervsservice under KB Nota Service, som en del af finansloven for 2026, blev lukket 1. januar 2026. I årtier har ordningen sikret, at blinde og stærkt svagsynede ikke blot kunne få adgang til arbejdsrelaterede fagmaterialer, men også anvende dem selvstændigt i tilgængelige formater.
Vi er allerede markant underrepræsenteret på arbejdsmarkedet: Kun omkring hver tredje blinde eller stærkt svagsynede i den erhvervsaktive alder har tilknytning til arbejdsmarkedet. Netop derfor er det paradoksalt at afvikle en ordning, som er nødvendig for både at komme i job og fastholde det.
For blinde og stærkt svagsynede i beskæftigelse er adgang til faglitteratur afgørende for at kunne udføre arbejdet og udvikle sig fagligt. For ledige er det lige så afgørende at kunne holde sig fagligt ajour for at have en reel chance for at komme i job. Når vores kolleger læser rapporter, fagbøger eller kursusmateriale, skal vi have mulighed det samme.
Vi mister fodfæstet på arbejsmarkedet
Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til tilgængelighedslovgivningen eller e-bøger. En digital bog er ikke nødvendigvis tilgængelig i den forstand, at blinde og stærkt svagsynede kan anvende materialet selvstændigt sammen med det kompenserende udstyr.
Figurer, tabeller, grafer, formler og illustrationer kan fortsat være utilgængelige, selv når en e-bog lever op til de formelle tilgængelighedskrav. Det er netop denne barriere, Erhvervsservice har hjulpet med at overvinde gennem mere end et halvt århundrede.
Når ordningen forsvinder uden et reelt alternativ, efterlader det et hul i den kompensation, der skal skabe lige muligheder. Konsekvensen er, at blinde og stærkt svagsynede får vanskeligere ved at tilegne sig den viden, de har brug for for at udføre deres arbejde.
Det rammer ikke kun den enkelte medarbejder. Det rammer også arbejdspladserne og samfundet som helhed. Danmark har brug for alle de kompetencer, vi kan mobilisere. Vi har ikke råd til, at mennesker mister deres fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi de mangler adgang til fagbøger og lignende.
Hjælpen skal hænge sammen
Handicapkompensation må ikke behandles som enkeltstående ordninger, der kan justeres eller nedlægges hver for sig. En velfungerende beskæftigelsesindsats kræver, at hjælpen hænger sammen: hjælpemidler, personlig assistance, efteruddannelse, befordring og adgang til den viden, der gør det muligt at udføre sit arbejde på lige fod med andre.
Politikerne bør sikre en varig løsning, hvor adgangen til tilgængeligt fagmateriale forankres i lov om kompensation til handicappede i erhverv som en grundlæggende del af kompensationen. Som en midlertidig løsning mener vi, at der bør afsættes 2,5 millioner kroner årligt til formålet i forbindelse med forhandlingerne om SSA-reserven.
Vil regeringen og Folketingets partier have flere mennesker med handicap i arbejde, må de også sikre de redskaber, der gør beskæftigelse mulig. Adgang til tilgængeligt fagmateriale, der kan anvendes selvstændigt, er en forudsætning for, at blinde og stærkt svagsynede kan bidrage med deres kompetencer på lige fod med andre.