12 myter om førerhunde

En førerhund kender over 100 kommandoer. Førerhunde ved, hvornår der er grønt lys i et fodgængerfelt. En førerhund kender alle ruter i den blinde brugers område. Ja, der findes mange forestillinger om førerhunde og deres evner. Men hvilke myter kan manes i jorden, og hvilke har noget rigtigt i sig? Det har vi talt med to brugere af førerhunde om.

Du har sikkert set et af de søde kræ før. En førerhund, der trasker trofast af sted ved siden af sin bruger og styrer sikkert uden om forskellige forhindringer.

Hunden kan være en særlig hjælp til blinde, fordi førerhunde træner sammen med en førerhundeinstruktør i ca. et halvt år, hvor de lærer en række kommandoer, inden de kommer ud og hjælper en person, der er blind eller stærkt svagsynet.

Dansk Blindesamfund har endda sin egen førerhundeordning, hvor træningen af hundene allerede starter, fra de er hvalpe.

Førerhundenes særlige træning og deres disciplinerede fremtræden i bybilledet er måske en af grundene til, at der findes en række myter om deres evner.

Vi har talt med Lene Fritzbøger Andersen og Jesper Holten, der har haft førerhund i henholdsvis 23 og 24 år, om nogle af de myter om førerhunde, de selv er stødt på gennem årene.

1. Førerhunde kan adlyde 100 kommandoer 

Nej, dog ikke! Men en førerhund kender faktisk omkring 34 kommandoer, hvilket også må siges at være en del.

Af de mere specielle kommandoer kan nævnes; ”Find stander”, som får hunden til at finde frem til rejsekortstanderen. Brugeren kan også sige ”Find linje”, hvorefter førerhunden finder frem til ledelinjen på vejen. Førerhunden adlyder også kommandoer som ”Højre” og ”Venstre” og kan lede brugeren ind ad en døråbning eller en gang til en af siderne.

Derudover lærer hundene mere almindelige kommandoer som ”Dæk”, ”Sit” og ”Plads”.

Det er en førerhundeinstruktør med særlig hundeerfaring og forståelse for, hvad den blinde person har brug for, som træner førerhunden. Træningen sker i tæt samarbejde med vores førerhundekonsulenter, som udvælger hvalpene, og som har stor viden om, hvad det er for en type hund, og hvilken psyke den har som hvalp. Det gør førerhundekonsulenten i stand til at foretage et grundigt valg af hunde og matche dem med den person, den skal ud til.

Så selv om førerhunden ikke kan flere hundrede kommandoer, så har den alligevel lært ret mange, som er nødvendige for at være en god hjælp til blinde eller svagsynede personer.

Lene Fritzbøger Andersen fortæller, at det mest imponerende ved førerhunden i virkeligheden er de ting, brugeren ikke kommanderer den til. Den tager selv initiativ til at komme uden om forhindringer og markerer over for brugeren, hvis der er en trappe eller anden forhindring. Med alderen bliver hunden bedre og bedre til at opfange de ting i god tid, selv om det er en opgave, der kræver mange kræfter, fordi hunden skal bruge hovedet.

2. En førerhund kender alle ture i området

”Da jeg var lille, sagde min forældre, at man kunne få nogle hunde, der kunne finde vejen, hvis man sagde, man skulle til købmanden,” fortæller Lene.

Det er dog ikke helt rigtigt. Man kan ikke angive en destination som en kommando, og så finder førerhunden vej som en levende GPS. Det er op til den blinde at kende vejen og sige højre eller venstre, mens hunden så sørger for at vige uden om forhindringerne.

Når førerhund og bruger har gået den samme tur flere gange, kan hunden godt finde på at foreslå, at de skal gå et bestemt sted hen eller følge en vej, fordi den har været der før.

Men det kan også være, at den, ligesom alle andre hunde, bare er blevet interesseret i noget andet. Det er der flere sjove eksempler på, fortæller Lene og Jesper.

”Min gamle hund ville meget gerne lede os hen på det lokale værtshus. Ikke på grund af øllene, men fordi de havde hundekiks derinde,” griner Jesper, mens Lene supplerer:

”Jeg havde en gammel stædig hanhund, der hed Bongo. Han havde engang været med hos kiropraktoren, hvor den fik kiks ude i receptionen. Da vi en anden gang gik forbi kiropraktoren, så ville Bongo bare til venstre og have kiks igen. Men det skulle vi altså ikke lige den dag,” fortæller Lene.

Så selv om førerhunden efterhånden kan genkende en bestemt vej eller et sted, så kan den ikke automatisk finde vej fra hjemmet til købmanden. Og den kan tilmed have sin egen vilje og være fræk nok til at foreslå en tur på værtshus eller til kiropraktoren, hvis den får noget ud af det.

3. En førerhund kan kende forskel på grønt og rødt lys i trafikken

Nej. En førerhund kan ikke skelne mellem rødt og grønt lys ved en fodgængerovergang. Den kan dog finde frem til fodgængerfeltet, når brugeren siger ”Find felt”.

Men hvordan ved en blind eller svagsynet person, hvornår det er sikkert at træde ud på vejen?

Hvis man er heldig, er der et lydfyr i lyskrydset, så man kan høre, når der er grønt lys. Men det er langt fra alle lyskryds, der har sådan et. Derfor er det en stor hjælp, hvis der er andre i krydset, som fortæller, at lyset har skiftet til grønt. Herefter hjælper førerhunden med, at brugeren går ligeud og kommer rigtigt henover krydset.  

Hvis der ikke er andre i krydset, kan det være en usikker fornemmelse for en synshandicappet person at bevæge sig ud i et kryds. Tidligere var lyskrydsene mere simple, og der var det faktisk muligt at stoppe op og lytte efter bilerne og på den måde danne sig en fornemmelse for krydset.

I dag kan lyskrydsene være udformet med komplicerede svingbaner, T-kryds og separate overgange. Samtidig kan krydsene ændre sig med tiden. Jesper Holten fortæller, at han personligt godt kan blive lidt angst i sådanne kryds, fordi de er svære at overskue, og trafikstøjen fra store lastbiler gør det næsten umuligt at høre, om bilerne standser for rødt.

Så: Fortæl gerne, hvis lyset skifter til grønt og tilbyd måske endda en arm over lyskrydset, hvis den blinde eller stærkt svagsynede person ikke har en førerhund, men bruger en stok.

4. En førerhund er en genetisk superhund, der kan forudse farer

Det er nok en af de mere udbredte, men også løjerlige forestillinger, at en førerhund fra fødslen har særlige evner, der gør den mere velegnet til at hjælpe blinde eller svagsynede personer, for eksempel fordi den kan forudse farer. 

Det er ikke tilfældet. En førerhund har ikke bestemte gener, der gør den særligt velegnet til at udføre opgaver for blinde mennesker. Dermed ikke sagt, at der ikke findes eksempler på førerhunde, der har reddet sin bruger fra farlige situationer for eksempel i trafikken. Der findes også en sand historie om en førerhund, der ved angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 fik ført sin bruger uskadt ud af bygningen.

Førerhunde træner da også sammen med førerhundeinstruktøren for at lære at markere over for brugeren, når der for eksempel på stationer er perronkanter, trapper eller andre huller. Så på den måde er førerhunde trænet til at undgå farer.

Men ofte vil hundens reaktioner også være naturlige handlinger for selv at undgå faren.

”En dag var jeg ved at gå ud i et lyskryds, der havde skiftet til grønt, men pludselig kørte en bilist frem over fodgængerovergangen. Og her stoppede min førerhund brat op, så det gjorde jeg også. Men det var en naturlig reaktion på en situation, der også var farlig for hunden,” fortæller Lene.

”Jeg har også prøvet, at der på grund af vejarbejde var et stort hul, der ikke var afmærket særligt godt. Her stoppede min førerhund i sidste øjeblik, men fordi vi havde fart på, så endte jeg faktisk med at ryge næsten halvanden meter ned i hullet,” fortæller Jesper om den farlige situation, der netop viser, at det ikke altid er muligt at undgå farer, selv om man har en førerhund.

Ofte er det altså også op til brugeren at være dygtig til at opfange hundens signaler og være opmærksom på dens markeringer. Men så er der også gode muligheder for at bevæge sig sikkert gennem trafikken med førerhunden som hjælpemiddel.   

5. En førerhund har aldrig fri – den går rundt med bøjle derhjemme

Det er, heldigvis for hunden, ikke rigtigt. Den skal også have lov til at holde fri, og når førerhundebrugeren er hjemme i vante rammer, har førerhunden typisk ikke bøjle på.

Når hunden skal luftes, har den heller ikke bøjle på. Så færdes brugeren med den hvide stok, mens førerhunden enten er helt fri eller har en almindelig hundesnor på.

Det betyder dog ikke, at førerhunden ikke kan lide at have bøjle på. Jesper fortæller, at når han giver sin førerhund, Nille, bøjle på, så slikker den ham i hovedet og logrer glad med halen. Så førerhunde kan også opleve arbejdsglæde! 

6. En førerhund må ikke snakke med andre mennesker eller hunde, når den er på arbejde

Det er faktisk rigtigt! Når førerhunden er ude med sin bruger og har sin bøjle på, er den på arbejde, og så kan det være distraherende for både hund og bruger, hvis folk eller andre hunde kommer hen for at klappe og snakke.

”Det vi som brugere kan kontrollere er, at vores hund har fokus på opgaven og ikke bliver distraheret af folk eller andre hunde, som vil snakke. Det kan være lidt anderledes, når små børn gerne vil sige hej, fordi de synes, hunden er sød. Så kan jeg godt finde på at tage bøjlen af og give dem lov til at sige hej,” fortæller Lene Fritzbøger Andersen.

Men særligt i starten, hvor førerhund og bruger er ved at lære hinanden at kende, kan det være nødvendigt at være mere konsekvent, fordi der skal opbygges et samarbejde.

Lene fortæller, at det ikke er lang tid siden, hun for vild, fordi en anden hundeejer havde ladet sin hund gå hen og snakke med Ronja, som er Lenes førerhund. Det skabte lidt forvirring og endte altså med en omvej.

Som beskrevet ovenfor er det dog en helt anden snak, når førerhunden ikke er på arbejde og ikke har bøjle på. Så er der intet i vejen for, at den løber frit rundt og snakker med andre hunde eller mennesker, ligesom en almindelig familiehund.

7. Førerhunde opfører sig altid disciplineret

I forhold til en almindelig familiehund, så ja, der er en førerhund generelt mere disciplineret. Men som allerede beskrevet er det vist en sandhed med modifikationer, at en førerhund altid opfører sig disciplineret.

Generelt kan man skelne mellem, om hunden har seletøj på eller ej. Når en førerhund har sin bøjle på, er den på arbejde og opfører sig som regel meget disciplineret og er mere lydig. Når seletøjet tages af, så har hunden fri og opfører sig mere som en almindelig familiehund.

Selv om førerhunde træner med en dygtig førerhundeinstruktør i ca. et halvt år, så er det stadig bare en hund, som kan blive lokket, distraheret og få lyst til at snakke med andre hunde eller foreslå brugeren at gå ind til bageren og få en bid brød, hvis den er blevet sulten.

”Jeg gik engang i et indkøbscenter med min førerhund,” fortæller Jesper og fortsætter: ”Der kommer så en mor gående med en klapvogn, hvor det lille barn sidder med en bolle. Uden at gøre andet end at dreje hovedet, snuppede min førerhund bollen ud af hånden på barnet i det sekund, vi gik forbi, og fortsatte så ellers ufortrødent fremad. Så måtte moren råbe, at min hund altså havde taget hendes søns bolle,” fortæller Jesper, mens han griner lidt af den pinlige episode. 

8. Hvis brugeren glemmer noget, gør førerhunden opmærksom på det

Nej, det er ikke noget, førerhunden kan eller for den sags skyld bør være trænet til. Ligesom en almindelig familiehund kan en førerhund dog godt finde på at samle ting op og tage dem med.

”En dag, jeg skulle ud ad døren, havde jeg lagt min pung ovenpå min rygsæk. Da jeg så tager jakke og rygsæk på, så er pungen røget ned på gulvet, uden at jeg opdager det. Jeg kommer ud og er gået et stykke tid med min førerhund, før den pludselig puffer til mig. Så havde den taget pungen med og holdt den i munden,” fortæller Lene, som samtidig pointerer, at det kunne en familiehund også have fundet på.

9. En stok er et ligeså godt hjælpemiddel som en førerhund

En førerhund kan selvfølgelig mere end en stok, og en blind eller svagsynet person med en førerhund kan typisk gå i et væsentligt hurtigere tempo end en, der bruger en stok. Dermed ikke sagt, at den hvide stok ikke er et godt hjælpemiddel, og for nogle vil det også være det helt rigtige valg.

Spørgsmålet åbner for en længere diskussion, som på nogle punkter også er lidt svær, fordi et hjælpemiddel afhænger meget af den person, som skal have gavn af det.  

For nogle vil det ikke være det rigtige valg at få en førerhund, fordi det for det første kræver, at man kan og har lyst til at holde hund med alt, hvad det indebærer. En førerhund skal løbende øves i de kommandoer, den har lært hos førerhundeinstruktøren, ligesom den skal luftes og leges med.

10. Førerhunde kan åbne døre og hente posten

Det er ikke en del af førerhundens uddannelse at lære at hente post eller åbne døren. En førerhund forveksles ofte med en servicehund. Begge typer er det, man kan kalde assistancehunde, men servicehunde er til persone med fysisk funktionsnedsættelse, mens førerhunde er til personer, der har et synshandicap.

Servicehunden vil typisk kunne nogle løse opgaver som at åbne døren eller samle tabte nøgler op fra gulvet. Det betyder selvfølgelig ikke, at en person med synshandicap ikke kan sætte sig for at lære sin hund forskellige ting som for eksempel at hente posten. Men det er, som nævnt, ikke noget, en førerhund trænes i af førerhundeinstruktøren.

11. Hvis man lukker en førerhund ind på en restaurant, generer den de andre gæster, sviner og hugger maden

Det skulle helst ikke være tilfældet! I så fald er det brugeren, der har et problem, fordi det er hans eller hendes opgave at holde styr på hunden.

Nogle restauranter har desværre en forestilling om, at førerhunde sviner og forstyrrer de andre gæster, hvorfor de ikke vil have dem på deres restaurant.

Med antidiskriminationsloven, som blev vedtaget i 2018, er det i øvrigt blevet forbudt at diskriminere handicappede personer ved for eksempel at nægte dem adgang til en butik, restaurant eller taxa med deres førerhund. 

Generelt opfører førerhundene sig disciplineret og ligger helt stille og roligt under bordet uden at forstyrre de andre gæster. Hvis man er på en restaurant med buffet, kan det nogle gange være en fordel for førerhundebrugeren at finde en plads lidt væk fra buffeten, fordi hunden, ligesom andre hunde, selvfølgelig kan blive fristet, hvis der tabes noget mad.

Vidste du i øvrigt, at det ikke er en god idé at fodre en brugers førerhund? Selv om det er af god vilje at tilbyde en førerhund lidt af din mad, så skal brugeren gerne selv kunne holde styr på, hvad hunden får at spise.  

12. Man skal lære et særligt sprog for at tale med førerhunde

Det kan man på en måde godt sige! Du skal i hvert fald lære de 34 kommandoer, som er en del af førerhundens træning hos førerhundeinstruktøren, for at kunne bruge hunden som et hjælpemiddel. Og det er også en god idé en gang imellem at øve nogle af de kommandoer, som man ikke har brugt i lang tid.

Udover kommandoer kan man også bruge kropssprog, håndtegn og stemmeføring til at kommunikere med hunden. Brugeren kan for eksempel signalere med hænderne, når der kaldes på hunden. Efterhånden som førerhunden lærer sin bruger at kende, vil den blive bedre til at opfange signalerne. Også dem, som brugeren næsten ubevidst afgiver gennem sit kropssprog.

Så på den måde kan man sige, at der opstår en bestemt måde at kommunikere på, men det er nok de mange kommandoer, som kan siges at være et særligt sprog mellem førerhund og bruger.