Forskellen på at færdes med mobility stok og førerhund
Med stokken er jeg stiv og hele tiden på vagt. Med førerhunden slapper jeg af. Den ser for mig.
En stok finder alle forhindringerne, en førerhund finder udenom og jeg opdager aldrig, at de er der.
Citaterne herover er fra to af vores førerhundebruger.
Vores førerhundebrugere fortæller, at de:
- Går dobbelt så hurtigt
- Udtrættes mindre, fordi de bruger markant færre mentale og fysiske ressourcer på at færdes, og derfor kan bruge disse ressourcer på andre ting som arbejde, fritid og familie
- Føler sig mere trygge og sikre og mindre nervøse for at falde eller støde ind i forhindringer
- Føler det mindre angstprovokerende at færdes på togperroner
- Har flere sociale interaktioner
- Oplever øget livskvalitet og selvstændighed
- Får mere daglig motion og kommer mere ud.
Det betyder med andre ord, at blinde og svagsynede mennesker, der får bevilget en førerhund fra Dansk Blindesamfund oplever, at få deres liv, frihed og selvstændighed tilbage, og på den måde igen kan indgå som produktive samfundsborgere.