Blinde og svagsynedes interessegruppe for erhverv og uddannelse (BSIEU)

Velkommen til Blinde og svagsynedes interessegruppe for erhverv og uddannelse. En aktiv interessegruppe med højt humør.

Hvem er vi?

Vi er en lille forening med det lange navn, Blinde og svagsynedes interessegruppe for erhverv og uddannelse, i daglig tale kaldet interessegruppen. Vi blev dannet i 1971 og arbejder fortsat aktivt for at forbedre vilkårene for personer med et synshandicap, som er i uddannelse eller beskæftigelse, eller som har en interesse herfor.

Medlemmerne bruger blandt andet foreningen til at netværke med andre synshandicappede i beskæftigelse eller uddannelse og udveksle erfaringer omkring det at have et synshandicap i disse situationer.

Hvorfor blive medlem?

I vores interesseorganisation finder du:

  • netværk for dig, der studerer, søger job, er pensionist eller i erhverv,
  • sparring og erfaringsudveksling og
  • hyggeligt samvær med andre, der bøvler med nedsat syn

Sådan bliver du medlem

Hvis du ønsker at blive medlem, kan du kontakte foreningens formand på formanden@bsieu.dk eller kasserer på kasserer@bsieu.dk.

Det får du for dit kontingent i interessegruppen:

  • Adgang til den årlige Forårskonference med forskellige relevante temaer og ikke at forglemme det sociale samvær med alle de andre medlemmer.
  • Adgang til den årlige Generalforsamling, hvor du har mulighed for at give dit besyv med til foreningens arbejde.
  • Digitale medlemsmøder.
  • Adgang til foreningens mailliste og Facebook, hvor der kan udveksles erfaringer og deles gode råd med andre medlemmer om diverse emner, som kan relateres til job, uddannelse mv.

Foreningens kontingent betales en gang om året i første kvartal. Vi har et differentieret kontingent, der skiller ved en årlig indkomst på 200.000 kr.

  • Det lave kontingent på 200 kr. betales, hvis du har en årlig indtægt under grænsen på 200.000 kr.
  • Det høje kontingent på 350 kr. betales, hvis du har en årlig indtægt over grænsen på 200.000 kr.

Kontingentet skal indbetales på foreningens konto:

  • Registreringsnummer 1551, kontonummer 819 3738
  • Du kan også betale med MobilePay på 20 97 21. Husk at angive dit navn i tekstfeltet på overførslen – det letter arbejdet for kassereren.

Ønsker du et girokort tilsendt, skal du bestille det hos kassereren:

Interessegruppens bestyrelse kan kontaktes på