Rabat på taxikørsel

Opdateret juni 2024

Dansk Blindesamfund har en aftale med DanTaxi 4X48 om 10% rabat for vores medlemmer.

Vær opmærksom på, at din kreds kan have særlige aftaler/fordele.

Aftalen gælder alle 29 kommuner i Region Hovedstaden samt følgende byer:

Region Sjælland: Greve, Guldborgsund, Køge, Lejre, Roskilde, Slagelse, Solrød, Stevns og Vordingborg

Region Midtjylland: Favrskov, Odder, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Viborg og Aarhus samt Samsø.

Region Nordjylland: Hjørring, Thisted, Nykøbing Mors, Aalborg, Skagen by samt hele Frederikshavn kommune.

Region Syddanmark: Billund, Esbjerg, Kolding, Odense, Sønderborg, Vejen, Vejle og Aabenraa.

Hvordan fungerer det for privatkunder

Når du bestiller en taxi hos Dantaxi 4×48, skal du oplyse, at du er medlem af Dansk Blindesamfund eller blot DBS.

Oplysningen giver dig 10 procent rabat på taxameteret, og der udgår desuden besked til taxichaufføren om, at kunden skal hjælpes/følges, at kunden er blind/svagsynet og at der kan være førerhund med.

Chaufføren må ikke afvise førerhunde.

Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor en chauffør har kraftig allergi eller lignende, hvor det giver mening, at de ikke kan håndtere sådan en tur. Også sikkerhedsmæssigt. I disse tilfælde ringer chaufføren til Dantaxis callcenter, således at de kan sende en anden vogn.

Hvis du er medlem af Dansk Blindesamfund, og ønsker at oprette en profil i Dantaxi’s app, skal du blot skrive en mail til Dantaxi

Her skal du henvise til, at du er medlem af Dansk Blindesamfund. Du vil herefter blive oprettet i app’en og DanTaxi fremsender efterfølgende en vejledning i brugen heraf.

Der ydes derefter 10 procents rabat på fremtidige Dantaxi-ture.

App’en kan hentes i AppStore eller Google Play

Hvordan fungerer det for erhvervskunder

Du kan også bestille via app’en Dantaxi. For at få rabatten på de 10 procent, skal du oprette en profil i app’en Dantaxi, som du kan hente i AppStore eller Google Play.

Derefter skal du sende en mail til Dantaxi, hvor du i emnefeltet skal skrive dit medlemsnummer til Dansk Blindesamfund og skrive, at du ønsker at blive oprettet som partnerskabskunde hos Dantaxi.

Når du får en bekræftelsesmail med en kode, skal du blot gå ind i menuen på app’en Dantaxi og klikke på erhverv. Dér skal du skrive din mailadresse, hvorefter du får en bekræftelse på, at du er oprettet i app’en som erhvervskunde. Du kan vælge at betale for din tur direkte til chaufføren eller du kan vælge at tilknytte et betalingskort til app’en.

Kredsaftale om rabat på taxikørsel

Det er yderligere aftalt, at der gives 5 procent rabat på kredsens kørsel afregnet via faktura hos Dantaxi 4×48.

Fremgangsmåden er at rette henvendelse til salgschef Mike Petersen hos Dantaxi 4×48:

Mike vil herefter oprette kredsen som kunde eller tilføje rabatten til en eksisterende konto, hvis I har en sådan. Ud over rabatten vil man blive fri for gebyr på bon samt faktura.