Værd at vide om synstolkning

Synstolkning giver blinde og svagsynede adgang til film og tv, fordi man via et separat lydspor får beskrevet billedsiden.

Synstolkning skaber lige adgang til kultur og giver mennesker med synshandicap mulighed for at gå i biografen og opleve dansk filmkunst sammen med familie og venner. Takket være synstolkning af billedsiden af et visuelt medie, kan man som blind eller svagsynet være med i snakken om prisvindende film som Druk eller store klassikere som Lykke Per eller Pagten. 

Du kan her se en kort film om, hvad synstolkning er, og hvordan det bliver til.

Filmen viser en gruppe mennesker i en biograf, hvoraf to af dem har et synshandicap. De ser Druk af Thomas Vinterberg, som synstolkeren Dorthe både først og senere i filmen indlæser nogle scener fra.