Ofte stillede spørgsmål om studiestart

1. Skal jeg kontakte uddannelsesstedet allerede før studiestart?

Ja, så tidligt som muligt. Jo tidligere du kontakter SPS-vejleder og studievejledning, jo større chance er der for, at hjælpemidler og særlige vilkår er klar fra dag ét. Mange oplever, at “filmen knækker” i opstartsfasen, fordi ansøgninger, bevillinger og koordinering tager tid. Hvis du venter, risikerer du at starte uden de rette rammer.

Hvis din uddannelse tilbyder tidligt optag, kan det også være en fordel at søge det. Tidligt optag betyder, at du kan få svar på din studieplads tidligere, så SPS-støtte og hjælpemidler kan nå at blive klar inden studiestart. Spørg dit uddannelsessted, om de tilbyder det.

2. Kan jeg få godkendt SPS-støtte inden studiestart?

Ja, og det er en stor fordel. Hvis du søger i god tid og kontakter SPS, kan ansøgninger behandles inden semesterstart. Hjælpemidler kan ofte være klar, så du ikke starter bagud. Men du skal selv tage initiativet. Systemet kontakter dig ikke automatisk.

3. Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg har brug for endnu?

Det er helt normalt. Du behøver ikke at kende alle svarene. IBOS kan hjælpe med at oversætte dit synshandicap til konkrete behov og løsninger.

Du kan starte med at tænke over:

• Har du svært ved at læse almindelige PDF’er, slides eller kompendier?
• Bliver du hurtigt træt af at læse eller bruge skærm?
• Har du brug for materialer i et bestemt format (f.eks. digitalt, oplæst eller forstørret)?
• Har du brug for hjælp til at finde rundt på campus?

Hvis du er i tvivl, kan du altid starte med en samtale med SPS eller IBOS. Det er deres opgave at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du har brug for.

4. Skaber det ekstra arbejde for andre, hvis jeg beder om ekstra tid eller særlige vilkår?

Nej. Der er medarbejdere på uddannelserne, som netop arbejder med SPS og særlige vilkår. Det er en del af deres opgave at hjælpe studerende med at få de rammer, de har brug for.

Det vigtigste er, at du siger det i god tid, så der er tid til at planlægge støtten.

Det kan også hjælpe, hvis du kan sætte ord på dine behov. For eksempel:
“Jeg ser kun omkring 10%, og derfor har jeg brug for en større skærm til eksamen.”

Når du forklarer, hvad dit syn betyder i praksis, bliver det lettere for uddannelsesstedet at finde den rigtige løsning.

5. Skal jeg selv fortælle alle undervisere om mit synshandicap?

Nej, ikke nødvendigvis. Det kan gøres på flere måder, og du kan vælge det, der føles mest komfortabelt for dig.

Du kan for eksempel:

• trykke her og sende en kort fællesmail til dine undervisere. Vi har lavet en mailskabelon, du kan bruge
• bede din SPS-vejleder om at informere underviserne
• tage en individuel snak med en underviser, hvis der er behov for det.

Mange oplever, at det kan være en fordel at give besked inden studiestart, hvis du har overskud til det. Jo tydeligere du kan forklare dine behov, jo lettere er det for underviserne at tage hensyn og støtte dig i undervisningen.

6. Hvem har egentlig ansvaret for, at det hele fungerer?

Formelt er det uddannelsesstedet, der har ansvaret for at sikre de rette rammer og den støtte, du har fået bevilget. I praksis oplever mange studerende dog, at de selv kommer til at være tovholder i processen.

For at undgå misforståelser kan det være en fordel at:

• vide, hvem du kan kontakte, hvis der opstår spørgsmål eller problemer
• følge op, hvis noget trækker ud eller ikke fungerer som aftalt.

Det kan også være en hjælp, hvis du kan sætte ord på dine behov. Her kan både IBOS og din SPS-vejleder hjælpe med at afklare og formulere, hvilken støtte eller hvilke hjælpemidler du har brug for.

7. Hvad gør jeg, hvis mine hjælpemidler eller SPS bliver forsinket?

Hvis dine hjælpemidler eller SPS-støtte bliver forsinket, skal du kontakte SPS-vejlederen på din uddannelse og bede om en status på ansøgningen. Hvis der fortsat er udfordringer, kan det også være en god idé at kontakte studievejledningen på IBOS.

8. Hvad hvis underviserne ikke forstår mit synhandicap?

Det er desværre en kendt udfordring. Du må ikke stå alene med at forklare det hele.

Du kan:

• bede SPS-vejleder om at informere underviserne
• invitere til et koordineringsmøde
• bruge IBOS til at forklare, hvad der konkret skal kompenseres for.

9. Hvornår skal jeg tænke praktik?

Allerede fra 1. semester. Praktik er en af de største udfordringer for mange. Tal tidligt med praktikkoordinator, SPS-vejleder og IBOS. Jo tidligere forventningsafstemning, jo færre barrierer senere.

10. Jeg synes, et koordineringsmøde lyder overvældende – hvad gør jeg?

Det er helt forståeligt. Men et møde før studiestart kan spare dig for mange misforståelser senere.

Du kan:

• tage én person med (f.eks. fra IBOS)
• få en mailskabelon
• få hjælp til at forberede dig.

11. Hvordan søger jeg eksamensdispensation?

Kontakt SPS-vejlederen på din uddannelse. Sammen afklarer I behovet, hvorefter uddannelsesstedet behandler ansøgningen og registrerer eventuelle særlige eksamensvilkår.

12. Hvordan søger jeg handicaptillæg?

Handicaptillæg er et ekstra SU-tillæg til studerende med en funktionsnedsættelse, der gør det svært af arbejde ved siden af studiet. Mange oplever processen som uoverskuelig og lang så start i god tid. Derudover kan ansøgningsprocessen være kompleks og det kan derfor være en god idé at få hjælp fra en rådgiver eller studievejleder.

• Du skal selv søge handicaptillæg via SU’S hjemmeside her