11 myter: Er blinde musikalske genier og har sanser som superhelte?

Myter om blinde lever i bedste velgående på nettet og i populærkulturen. Du kender måske Netflix-serien Daredevil, der handler om den blinde superhelt Matt Murdock, eller det kan være, du er stødt på artikler om blindes uovertrufne høresans. Dansk Blindesamfunds to mythbusters, Lene og Jesper, der selv er blinde, undersøger i denne guide, om myterne holder.

1. Blinde hører bedre 

En af de hyppigste forestillinger om blinde er, at vi hører bedre end almindeligt seende. Der er endda lavet undersøgelser af vores hørelse, som blandt andet Sciencedaily.com og Illustreret Videnskab har omtalt. Det er dog ikke en forestilling, vi altid helt kan se os selv i.

”Så er jeg ikke rigtig blind, kan jeg forstå. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at blinde er ligeså forskellige som alle andre. Der er mange blinde, som ikke hører bedre end almindeligt seende – blandt andet de to, du snakker med nu,” siger Lene Fritzbøger Andersen, der selv bruger høreapparat.

Det er faktisk sådan, at der i nogle tilfælde er en sammenhæng mellem nedsat hørelse og blindhed. Bardet Biedl-syndrom er et eksempel på sådan en sammenhæng, hvor nedsat hørelse og øjensygdommen Retinitis Pigmentosa kan forekomme samtidig. 

Når det er sagt, så er der selvfølgelig et gran af sandhed i, at vi som blinde i mange tilfælde måske opøver en god hørelse.

”Et godt eksempel er på banegården, hvor mange almindeligt seende måske ikke altid fanger, hvad der bliver sagt i højtalerne. Men jeg er jo så fandens afhængig af oplysningerne – derfor koncentrerer vi os bedre om, hvad der bliver sagt. Det handler om træning, behov og fokus. Og så er vi vant til at bruge hørelsen mere end almindeligt seende,” siger Lene.

”Det er meget personafhængigt. Jeg er for eksempel ikke særlig god til at stedbedømme med hørelsen. Men mange er gode til det. Jeg havde en kæreste for år tilbage, som kunne høre forskel på, hvilke mønter der faldt på gulvet. Hun kunne høre, om det var en 10-krone eller en 25-øre. Og den var sikker hver gang,” supplerer Jesper Holten.

2. Blinde bliver bedre musikere

Stevie Wonder, Andrea Bocelli og Ray Charles’ musikalske talent har formentlig ikke gjort meget for at mane denne myte i jorden. Forestillingen om blindes musikalske talent er i hvert fald et yndet emne for både seriøse publikationer og mindre seriøse. Men at vi, som følge af vores synshandicap, ligefrem skulle have et større musikalsk talent end almindeligt seende, er måske at stramme guitarstrengen en tand for meget.

”Alle blinde er musikalske, og alle musikere er blinde,” griner Jesper og fortsætter:

”Det handler rigtig meget om kultur. Tilbage i tiden var musikken en måde for blinde at få job på. Det var noget, man kunne blive opøvet og trænet i uden nødvendigvis at skulle se. Du skal bare kunne lytte til musikken og melodien for at lære at spille uden noder. Derfor har institutionerne også dyrket det – fordi det har været en mulig arbejds- og fritidsbeskæftigelse” siger Jesper Holten.

Både Lene og Jesper har minder fra deres ungdom, hvor de blev opfordret til at spille musik, blandt andet på Synscenter Refnæs, som er en institution for børn og unge med synshandicap. Men ifølge dem kan det altså ligeså godt være en anden hobby end musikken, vi som blinde får et talent for.
 

3. Blinde har en bedre følesans

Endnu en forestilling, som Sciencedaily.com og Illustreret Videnskab under overskriften ”Blinde og døve har supersanser” har bidraget til. De henviser til læsning af punktskrift, som ifølge undersøgelser ofte indebærer en skærpet følesans.

Og mens de undersøgelser, der refereres til, på nogle punkter understøtter denne myte, så kan vinklingen måske bidrage til en misforstået opfattelse af sammenhængen. I forlængelse af ovenstående myte mener Jesper nemlig, at det i høj grad er en evne, der kan optrænes – og at det i øvrigt ikke gælder for alle blinde.

”Vi kan optrænes til at have en bedre følesans, for eksempel i forbindelse med læsning af punktskrift. Det ser imponerende ud, når vi kører fingrene hen over prikkerne. Men det kræver selvfølgelig noget tilvænning. Når man starter med punktskrift, lærer man nogle meget simple symboler, og så skal man vænne hjernen til, hvad den form betyder,” siger Jesper og lader Lene fortsætte:

”Men der er mange blinde, som på grund af diabetes har en dårligere følesans end almindeligt seende. Og hvis man for eksempel har arbejdet som smed hele livet og bliver blind, så er det nok ikke punktskrift, man skal kaste sig over. De fleste blindfødte kan punktskrift, mens mange blind-blevne derimod ikke bliver gode til det,” siger Lene.

4. Blinde er bedre til matematik

Umiddelbart en ret spøjs forestilling om vores evner inden for matematikken. Studiet, der henvises til, bygger på forskellige teorier. Blandt andet at vi, i kraft af vores taktile måde at lære geometriske former og fravær af visuelle hjælpemidler, er bedre til at løse ligninger og opnå forståelse for geometriske former.

”Nej,” konstaterer Jesper kortfattet og uddyber så:

”Vi er lige så forskellige som alle andre på det punkt. Det har vist lige så meget at gøre med interesser. For dem, som måske i forvejen har anlæg for matematik, kan det være, at de evner bliver forstærket. Og omvendt, hvis man ikke er interesseret i det. Før i tiden blev man faktisk fritaget fra at tage til matematikeksamen, fordi det ikke fungerede med de her figurer, vi skulle bruge,” siger Jesper.

Lene åbner dog en smule op for den del af myten, som relaterer sig mere til hukommelsen.

”I forhold til udenadslæren kan der måske være en pointe, hvis man interesserer sig for at lære det,” siger Lene og tager hul på den næste myte, som handler om vores hukommelse.
 

5. Blinde har en bedre hukommelse

”Den tror jeg mere på. Der findes studier, hvor man har forsket i Alzheimers og blindhed, som viser, at der er færre tilfælde af Alzheimers blandt blinde end almindeligt seende. Der er nok en sammenhæng mellem blindhed og anvendelsen af hukommelsen. Vi har ikke det store forkromede overblik, som synet giver. Som almindeligt seende har du med det samme et billede af, hvor du skal hen. Jeg skal derimod huske, at jeg skal hen til ledelinjen til venstre, så skal jeg passe på skiltet, så skal jeg til højre og der er en vej, hvor man kan høre bilerne køre osv. Der er mange flere detaljer, vi skal huske. Jeg kan ikke bare kigge på togskiltene og se, hvor og hvornår toget kører, eller hvor jeg skal hen,” siger Jesper.

Også Lene er enig i, at der kan være noget om, at vi har en bedre hukommelse end almindeligt seende, som TV2.dk blandt andet har skrevet om.

”Da jeg skulle lære grammatik i skolen, var jeg med i en gruppe, hvor vi sad og lavede lektier sammen. Der lavede vi en ordning, hvor jeg lærte de grammatiske regler udenad, mens de andre slog ordene op for mig. For mig vil det være besværligt at slå op, men jeg kunne til gengæld lettere huske de her grammatiske regler,” siger hun.
 

6. Blinde har en bedre duftesans

Endnu en myte om en af vores sanser, som skulle være særligt god i forhold til almindeligt seende. Og forestillingerne omkring, at vores sanser er bedre, hænger i høj grad sammen med hinanden, fortæller Jesper samtidig med, at han pointerer, at blinde er ligeså forskellige som alle andre.

”Men vi bruger selvfølgelig de redskaber, vi nu engang har tilbage. Så vi lægger mærke til det, vi kan. Vi lægger mærke til dufte og lyde, når vi går ude i byen. Vi lægger mærke til, at nu ændrer underlaget sig fra fortov til kantsten, og nu nærmer vi os duften af pølsevognen, så er vi nok ved at være i nærheden af det her kryds,” siger han.

”I forbindelse med madlavning bruger vi jo både duftesansen, smagssansen, følesansen og høresansen. Når det dufter på en bestemt måde, så ved jeg, at nu er det ved at være færdigt. Og det samme, når kødet fra grillen dufter på en bestemt måde,” forklarer Lene.

7. Blinde har en bedre smagssans

Og lad os så bare tage smagssansen med i samme omgang.

”Det hedder jo blindsmagning,” smiler Lene og uddyber:

”Man siger vist, at synet udgør 60-70% af en normaltseendes sanseindtryk, og for en blind skal det jo dækkes ind af de andre sanser. I forhold til at bruge smagssansen lærer man måske at bruge den bedre, fordi man ikke bliver forstyrret af det visuelle, og man ikke ved noget på forhånd. Så man er koncentreret om at smage det, man spiser,” siger hun.

8. Blinde (børn) er bedre til at lære sprog

Denne myte bygger på et studie, der ved hjælp af scanning af hjerneaktiviteten har undersøgt, hvilke områder i hjernen blinde børn bruger, når de skal lære sprog. Undersøgelsen viste, at blinde børn, modsat almindeligt seende børn, i højere grad aktiverer de områder i hjernen, som står for at håndtere visuelle indtryk. Men at det skulle betyde, at blinde er bedre til at lære sprog, er Jesper og Lene ikke helt enige i.

”Det er ikke, fordi der er flere blinde sprogkyndige end andre. Fordi blinde har så mange andre udfordringer, de også skal slås med. Vores egen landsformand, Thorkild, var nødt til at stoppe på sit russisk-studie på grund af tekniske og praktiske udfordringer. Og udfordringer med for eksempel læringsmaterialet og brug af hjælpemidler under uddannelsen er jo noget, mange af vores medlemmer kæmper med,” siger Lene med henvisning til, at uddannelsesniveauet blandt blinde og stærkt svagsynede er faldet drastisk de senere år. 

”Jeg kender rigtig mange blindfødte, som ikke er særligt gode til sprog, og så kender jeg nogle, som er rigtig gode til det,” siger Jesper med henvisning til, at vi er lige så forskellige som alle andre.

9. Blinde er bedre til at finde vej

Denne myte må på mange måder siges at være kontrastfyldt. Det er faktisk scienceblogs.com, der blandt andet har videreformidlet den under den skråsikre overskrift ”Blind people are better at finding their way.”

I studiet, som denne forestilling bygger på, har en gruppe blinde og en gruppe almindeligt seende udført en række opgaver. Deltagerne blev blandt andet ført gennem en labyrint ad en bestemt rute, som de efterfølgende selv skulle forsøge at gengive. I en anden del af testen blev de ført ind et sted i labyrinten, hvorfra de skulle pege så præcist som muligt mod labyrintens indgang. Endelig fik deltagerne mulighed for at udforske et fysisk rum, hvorefter de fik forskellige modeller i hånden og skulle vælge, hvilken af disse modeller der bedst repræsenterede det rum, de havde været i. I studiet fandt forskerne, at de blinde deltagere klarede opgaverne signifikant bedre end almindeligt seende.

”Igen har vi eksempler på blinde, som er supergode til at finde vej. Og vi har eksempler på blinde, som er superdårlige til at finde vej,” slår Jesper fast og fortsætter:

”Vi har ikke den visuelle hjælp som almindeligt seende. Testen med labyrinten kan have noget at gøre med, at man bruger mental mapping, apropos myten om, at blinde har en bedre hukommelse. Mental mapping er noget, nogle af os bruger ret aktivt, netop som en måde at finde vej på. Nu gik jeg tre gange til højre, så skal jeg tre gange til venstre, når jeg skal tilbage. Men jeg kender nogle blinde, som ikke kan vende billedet i hovedet, når de skal tilbage igen,” siger Jesper og lader Lene fortsætte:

”Jeg var engang i Spanien med mine forældre og deres venner, hvor vi parkerede bilen lidt i udkanten af byen. Klokken var elleve om formiddagen, og vi gik fra bilen ind i byen. Da vi skulle tilbage, sagde mine forældre, at vi skulle én vej, mens jeg holdt fast på, at vi skulle en anden vej. Vi var gået direkte med ansigtet mod solen, så jeg var sikker på, at vi skulle lidt tilbage ad vejen og så lidt dreje lidt ned ad en anden vej. Det endte med, at jeg fik ret,” griner Lene, der ellers erklærer sig enig med Jesper.

”For seende der er dårlige til mental mapping, er konsekvenserne ikke så store, fordi de kan bruge skilte og vejkort. Som blind er konsekvenserne større, hvis man ikke kan mental mapping,” siger hun.

10. Blinde er mere intelligente

”Ja!”, griner Lene og Jesper i kor.

Det måtte jo næsten være kulminationen på vores gennemgang af myter, som indtil nu har haft fokus på folks positive forestillinger om vores evner. Selvom det ikke er en myte, der i særlig høj grad er blevet omtalt i forbindelse med studier, så lever den på internettet, og historisk har man også tillagt blinde særlige evner.

Forestillingen kan måske være et biprodukt af myterne om, at blinde har supersanser. Og mens mange blinde formentlig opøver nogle af deres sanser som kompensation for synssansen, så må konklusionen på de fleste af ovenstående myter være, at blinde er lige så forskellige som alle andre.

11. De negative myter: Blinde kan ikke arbejde, læse eller bruge en computer

Indtil videre har myterne omhandlet de positive forestillinger om vores evner. Men der findes også mange negative forestillinger eller fordomme om vores evner.

Lene og Jesper nævner for eksempel i flæng, at de har fået spørgsmål som: Kan du læse? Kan du gå på toilettet? Kan du ikke bare tage din hjælper med til lægen?

Mange af disse spørgsmål bunder formentlig i uvidenhed, og at mange tror, at vi har hjælp mindst 20 timer i døgnet. Det er ikke tilfældet. Og det er nogle uheldige forestillinger, fordi de kan have en negativ effekt på vores muligheder for at indgå lige på vilkår i samfundet eller på arbejdsmarkedet.   

Som ovenstående har været inde på, er punktskrift og lyd blandt andet nogle af de redskaber, vi bruger til at tilegne os information, ligesom vi kan anvende skærmlæserprogrammer, når vi bruger computeren.

Derfor er der for eksempel heller ikke noget i vejen for, at vi kan være et stærkt aktiv på en arbejdsplads på lige fod med andre kollegaer. For at imødekomme nogle af de spørgsmål og udfordringer, som mange arbejdsgivere kan have i forbindelse med ansættelsen af en synshandicappet kandidat, lancerede Dansk Blindesamfund sidste år en hotline for arbejdsgivere.

Du er altid velkommen til at tage kontakt til os på tlf. 70 24 04 04, hvis du har brug for råd eller vejledning til, hvordan du som arbejdsgiver kan skabe de rigtige rammer for en synshandicappet medarbejder.