13-årige Gustav læser med fingrene
Gustav er begejstret for Louis Brailles opfindelse – punktskrift. Lige siden han var helt lille, har han stiftet bekendtskab med de ophøjede punkter. De er Gustavs indgangsvinkel til at læse og skrive. Derfor har han også svært ved at forestille sig en verden uden punktskrift. Den 4. januar hylder vi vigtigheden af punktskrift på den internationale Braille-dag.
Når Gustav læser, glider fingrene let over de ophøjede punkter, som udgør bogstaver i punktskrift. For de fleste giver prikkerne ikke meget mening, men for Gustav er de små følbare punkter uundværlige for at læse og skrive. Allerede i børnehaven øvede Gustav sig i Braille-alfabetet. Derfor flyver fingrene lynhurtigt over teksten i dag.
Fintfølende fingerspidser
”Det er ikke svært for mig at læse punktskrift, men jeg har også øvet mig i mange år. Til at begynde med var det dog svært at skelne mellem bogstaverne ”e” og ”i”, da de minder meget om hinanden”, fortæller Gustav Jensen begejstret, mens han demonstrerer, hvordan han lærte at skrive punktskrift på en såkaldt Perkins punktskriftmaskine.
Det minder til forveksling om en skrivemaskine, men er kun udstyret med syv knapper. De seks taster angiver hver især et punkt, mens tasten i midten er til mellemrum. Når alle seks taster er trykket ned, danner de et grundtegn bestående af to kolonner med tre punkter i hver. Ved hjælp af de seks taster kan der i alt dannes 63 tegn i punktskrift bestående af bogstaver og tegnsætning.
”Jeg lærte at skrive mit eget navn som noget af det første. I dag kan jeg skrive det vildt hurtigt”, siger Gustav, der i løbet af to sekunder har skrevet sit eget navn. Den hurtige tasten bliver afløst af en klokke, som betyder, at linjens slutning nærmer sig.
Øvelse gør mester
Sammen med sin pædagog i børnehaven gik han på bogstavjagt, hvor Gustav med sine fintfølende fingerspidser skulle skelne mellem grundtegn og bogstaver. Derhjemme var spisebordet og mange andre dagligdags ting udstyret med klistermærker med punktskrift, så Gustav fra helt lille af kunne vænne sig til, at punkterne havde en betydning.
Gustav har altid haft et meget begrænset syn, da han er født uden regnbuehinde og lider af forhøjet tryk i øjet, som betyder, at han altid kun har haft cirka 1% syn på det højre øje og slet intet på det venstre. Derfor har Gustavs forældre altid prioriteret, at han skulle lære punktskrift. Flere operationer og en nethindeløsning forrige år var dog medvirkende til, at synet helt forsvandt, så Gustav i dag kun er i stand til at skelne mellem lys og mørke.
Du kan læse et portræt af Louis Braille og hans vigtige opfindelse her
En milepæl – 5.000 læste sider
I dag er Gustav blevet så god til at læse, at han kan sætte flueben ved 5.000 læste sider. Det blev lige efter sommerferien sidste år markeret med en flot lyseblå T-shirt fra Gustavs skole, hvor han i dag går i fjerde klasse.
”Jeg var stolt og glad, da jeg havde læst så mange sider”, fortæller Gustav. Hans klassekammerater synes også, at det er ret sejt, at han kan læse med fingrene.
”De har prøvet at afkode punktskrift, men fatter hat af, hvad der står”, griner Gustav. Den seneste bog, Gustav har givet sig i kast med, er den mangesidede ”Brødrene Løvehjerte”, hvor han har læst cirka halvdelen på punkt og fået den anden halvdel oplæst.
”Til noter og kortere tekster er punktskrift ret praktisk, mens lydbøger giver god mening til lange tekster, hvor det handler om at forstå indholdet”, siger Gustavs far, Thomas Sonne Jensen, der også kan en smule punktskrift. Det er dog begrænset, hvor meget han får det øvet i hverdagen, når Gustav er blevet mere selvkørende.
Punkt i skolen
Når Gustav går i skole, er skoletasken ikke bare udstyret med madpakke og penalhus, da det vigtigste redskab er hans notatapparat BrilleSenseU2. Det er en form for computer, der kan omsætte tekstfiler til punktskrift eller oplæse filerne højt. På den måde fungerer den ligesom punktskriftmaskinen, men er bare automatiseret, så det er meget hurtigere for Gustav at skrive derpå. Den indeholder også alle Gustavs skolebøger.
”Punktskrift er vigtig for Gustav, da det er hans indgangsvinkel til at kunne læse. Efterhånden som punktlæsende børn bliver større, vælger nogle fortsat at bruge punktskrift til alt, mens andre i højere grad hælder til at bruge lyd til at tilegne sig viden. Det er ikke til at sige, hvad Gustav vælger, når han bliver større. Men jeg tror, at punktskrift vil blive ved med at fylde en del for ham, især til noter og egne skrevne tekster”, fortæller Thomas, der vil støtte Gustav i at holde fast i punktskrift.
På Gustavs notatapparat er der også kommet flere mapper til ud over skolemapperne. Flere af dem indeholder historier, som Gustav selv har skrevet med punktskrift. Han kan godt lide at skrive og læse, selvom svømning er hans yndlingsfag i skolen.
Når han bliver stor, drømmer han om at blive sanger, da han elsker at synge og bruger mange timer ved sit keyboard. Han har selv lært sig at spille og skelne mellem tonerne. Også her danser fingrene let over tangenterne, når han indvier folk i sit musikunivers.
Læs vores guide til punktskrift her
Vigtigheden af punktskrift
”Notatapparatet bliver flittigt brugt i hverdagen både til skolearbejde og herhjemme. Før kunne vi nøjes med at oplade den en gang om ugen, men nu skal den oplades hver dag, hvis vi skal være sikre på, at den holder strøm hele skoledagen”, siger Thomas.
”Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden mit notatapparat. Den er ret vigtig i hverdagen, så uden den ville jeg være mere udfordret”, fortæller Gustav, der har svært ved at forestille sig en hverdag uden punktskrift.
”At undvære punktskrift vil svare til, at vi andre en dag vågner op uden bogstaver. Det vil være helt utænkeligt”, supplerer Thomas.
Derfor er der god grund til at fejre 4. januar, som er international Braille-dag. Netop denne dag sætter vi fokus på vigtigheden af punktskrift, hvor det skrevne ord omdannes til taktil form til glæde og gavn for blinde og svagsynede verden over.