93-årige Elise går efter at blive 100 år

Bekymringerne forsvandt, da Elise besøgte Fuglsangcentret allerede første gang – om få år kan hun fejre 20-års jubilæum som deltager på vinterhøjskolen.

Hvis ikke man ved det, vil man næppe gætte, at Elises dåbsattest er udstedt i 1931. Hun har fuld fart over feltet og lader hverken de 93 år eller det svigtende syn lægge en begrænsning på livets udfoldelser. Elise er fast besluttet på at blive 100 år, og vejen til livets måske største runde fødselsdag er fyldt med aktiviteter, der holder hende fysisk og mentalt i gang. En af de aktiviteter er Dansk Blindesamfunds Vinterhøjskole, som hun trofast har besøgt de seneste 17 år. Og så naturligvis et utal af kreative kurser, for man bliver nødt til at holde sig kørende, hvis man vil komme hele vejen til de 100 år, er Elises livsfilosofi.

”Det er vigtigt at lave noget, man synes, er interessant. Det er det, der holder os i gang. Ellers kommer vi bare til at trille tommelfingre, og det dur jeg ikke til. Det er derfor, jeg er blevet så gammel; fordi jeg holder mig i gang. Jeg sørger for hele tiden at sætte mig nye mål”, siger Elise Mogensen, der insisterer på at klare sig selv.

”Mit næste mål er at blive 100 år”, smiler hun.

Hjælp og støtte i Dansk Blindesamfund

Da hun var i midten af 70’erne, begyndte synet at svigte. Bogstaver blev slørede, linjer bugtede og hun oplevede problemer med at genkende ansigter, så hun opsøgte en øjenlæge og fik konstateret øjensygdommen våd AMD. Men det slog ikke Elise ud af kurs. Hun har altid haft en fantastisk evne til at fokusere på det positive. I stedet for at sætte sig opgivende i sin sofa, blev hun medlem i Dansk Blindesamfund og fandt ud af, at der var masser af hjælp at hente. Elise blev derfor hurtigt tilmeldt et nyblindekursus, hvor hun for første gang mødte andre med synshandicap, fik rådgivning og lærte nye teknikker til at fortsætte et aktivt liv med synshandicap.

”Det var meget værdifuldt at møde andre i samme situation. Jeg fik troen på egne evner og fandt ud af, at jeg kan en hel masse, selvom synet bliver dårligere, og så fik jeg mange nye bekendtskaber, jeg stadig har kontakt med”, fortæller Elise, som fik håb om fremtiden. Hun blev bekræftet i, at livet fortsætter med synshandicap.

”Efter jeg begyndte at komme på Fuglsangcentret, har jeg ingen bekymringer mere. Jeg lærte, at jeg stadig kan en masse med de rigtige hjælpemidler og teknikker. Det er en stor del af årsagen til, at jeg er blevet så gammel. Jeg får mod på at prøve en masse nyt”, griner Elise, der troligt læser medlemsbladet hver tredje uge for at holde sig opdateret på foreningens aktiviteter.

Synshandicap er ingen hindring

Elise er kommet meget på Fuglsangcentret, gerne hver anden måned, og har deltaget i mange kreative kurser. Ben og horn, filtekursus, glaskursus, smykkekursus, litteraturværksted og sunget i Fuglsangkoret siden dets begyndelse. Det er bare et lille udpluk af alt det, Elise har givet sig i kast med.

”Jeg bekymrer mig ikke, men det gør min søn, fordi han aldrig ved, hvor jeg er henne. Jeg sidder meget sjældent derhjemme og laver ingenting, men fylder i stedet min hverdag med en masse, som gør mig glad. Det handler om at finde det positive og fokusere på det, jeg kan, for ellers bliver livet kedeligt”, lyder Elises råd, som hun har efterlevet hele sit liv. Hun får overskud af at holde sig beskæftiget. Det eneste, hun har opgivet, efter hun mistede synet, er at cykle og køre bil.

”Det giver energi, når jeg kommer ud og får nye input og gode oplevelser. Jeg får energi af alt det, jeg kan. Selvfølgelig bliver jeg også træt, men så tager jeg et lille hvil, og så er jeg klar igen”, siger Elise, der klarer alting i hjemmet selv – på nær rengøring, som hun betaler sig fra. Hun handler selv ind, laver mad og vasker tøj. Det er helt naturligt for hende, da hun kommer ud af en søskendeflok på syv.

Smutveje til selvstændigt liv

Elise har lavet sine egne systemer, så hun ved, hvor alting er placeret, og så har hun markeret sin vaskemaskine og sit komfur med taktile mærker. Når hun skal ud at handle, går hun af sted med sin rollator og handler i bestemte butikker, hvor hun kan finde rundt. Ellers er hun ikke bange for at spørge om hjælp, hvis hun ikke kan finde varerne. Det har krævet tilvænning, men i dag har hun ingen problemer med at spørge om hjælp, da hun kun er blevet mødt af søde og hjælpsomme mennesker.

Elise besøger også gerne sin gode veninde, hvor hun selv tager bussen og bliver hentet ved stoppestedet. Det samme er tilfældet, når hun tager toget fra Nordjylland til Fuglsangcentret; så får hun handicapservice fra DSB, der hjælper hende med at skifte tog og finde hendes plads.

Fællesskab med ligestillede

Elise holder meget af at komme på Fuglsangcentret. Hun beskriver det selv som sin anden familie, så derfor var det også oplagt, at hun holdt sin 90-års fødselsdags på netop Fuglsangcentret omgivet af venner og familie. Hun er særligt glad for sammenholdet med andre mennesker med synshandicap.

”Det er dejligt at være sammen med andre, der ved, hvordan det er at leve med synshandicap. Vi er gode til at hjælpe hinanden, inspirere hinanden og udveksle erfaringer. Her er der ingen, der undrer sig eller sender øjne, hvis vi spilder eller går ind i hinanden. Jeg kan bare være mig selv”, forklarer Elise, der værdsætter det fællesskab, som hun har fundet i Dansk Blindesamfund. Gennem årene har hun opbygget mange nære venskaber på kurserne og har desuden rejst til Sydfrankrig med flere, hun har mødt på Fuglsangcentret.

Tager hjem med ny energi

Når Elise tager hjem fra Vinterhøjskolen, er hun træt, men det er på den gode måde, fordi hun har lavet en masse og deltaget i mange arrangementer. I år har hun været kreativ på værkstederne, der har fokus på filt og flotte kreationer lavet af ben og horn. Hun er i fuld gang med at slibe et salatbestik, som hun selv og hendes veninde skal have fornøjelse af. Det kræver både tålmodighed og knofedt. Elise har allerede projekter til næste gang, hvor hun vil forsøge at lave en filthat.

”Jeg tager altid klogere hjem, mere inspireret og med en masse fine ting, jeg har lavet”, fortæller Elise, som har en klar opfordring til alle, der overvejer at deltage på Vinterhøjskolen eller andre kurser på Fuglsangcentret. Det er bare med at komme af sted, få ny inspiration og være sammen med en masse skønne mennesker.

”Når jeg har været af sted på Fuglsangcentret, vender jeg altid hjem med nyt liv. Man behøver ikke at gå i stå, selvom man bliver blind”, siger Elise.