Anders vil hjælpe nærsynede børn

Nærsynethed er en øjenlidelse, der er i vækst. Faktisk så meget, at WHO har udråbt det som en seriøs fremtidig trussel mod velfærden på verdensplan. Derfor har læge Anders Hvid-Hansen sammen med en gruppe af danske øjenforskere sat sig for at undersøge, om der kan sættes en stopper for udviklingen af nærsynethed hos danske børn. Midlerne er blandt andet et præparat kaldet atropin, en bevilling fra Dansk Blindesamfunds øjenfond – og en stor portion gå på mod.

Engagementet lyser ud af Anders’ øjne, når han fortæller om forskningsprojektet. Igennem det han selv kalder et par hinkestens-tykke briller. Han er nemlig også nærsynet, men det er nu ikke noget, han kobler sammen med forskningsprojektets fokus på nærsynethed hos 6-12 årige børn.

Udover at det selvfølgelig giver en forståelse for konsekvenserne ved at være nærsynet og dermed en motivation for at kunne bidrage til at finde en behandling af nærsynethed.  

Forskningsprojektet er en del af Anders’ ph.d.-projekt og bliver lavet som et samarbejde mellem forskere i København, Aarhus og Vejle. Studiet skal undersøge, om øjendråber med en lav koncentration af stoffet atropin kan medvirke til at stoppe udviklingen af nærsynethed hos danske børn. Dansk Blindesamfund har støttet projektet med 265.000 kroner i 2018.

”Det handler meget om tryghed. Bliver min dreng nærsynet? Så kunne det da være dejligt, hvis jeg kunne stoppe det, før det bliver i samme grad som mit. Og hvis jeg har kendskab til, at atropin er en sikker og effektiv måde at behandle nærsynethed, så det ikke forværres, så synes jeg da bestemt, det er værd at tage med,” siger Anders, der er læge og forsker på Øjenklinikken på Rigshospitalet Glostrup. Han har selv en brillestyrke omkring minus 5 dioptrier og dermed en relativ høj grad af nærsynethed.

Der er tidligere lavet lignende undersøgelser i Asien, hvor forskellige koncentrationer af atropin er blevet testet med gode resultater. I studierne fandt man, at opløsningen med den laveste koncentration af atropin på 0,01% var den mest effektfulde og kunne bidrage til at mindske udviklingen af nærsynethed hos asiatiske børn. Det er de erfaringer, Anders og hans kollegaer nu vil trække på i deres undersøgelse af danske børn med nærsynethed. Og der er god grund til at undersøge behandlingsmulighederne. 
 

Effekten af atropin er ikke undersøgt på danske børn endnu

Det er ikke tilfældigt, at de tidligere undersøgelser er lavet i Asien. Det er nemlig et kontinent, hvor antallet af nærsynede står for en stor andel af den samlede udvikling på verdensplan. 

Det står faktisk så grelt til, at det vurderes, at 80-90% af en årgang udvikler nærsynethed i lande som Hong Kong, Taiwan, Singapore og Sydkorea. Problemet forklares i høj grad ved miljøfaktorer i for eksempel uddannelsessystemet, hvor der er meget nærstudie, læsning og som følge deraf meget lidt udetid.

Helt så galt står det heldigvis ikke til i Danmark. Men også her er tallene høje nok til, at det er værd at tage alvorligt. I et studie fra 2018 blev det opgjort, at hver femte 14-17 årige dansker er nærsynet. En andel, der blev betegnet som overraskende høj.

Nina Jacobsen, der er øjenlæge og medvejleder på forskningsprojektet, er da også klar i spyttet omkring vigtigheden af undersøgelsen:

”Det er et studie, der bare skal laves. Det er et af de studier, der giver mest mening både i forhold til den betydning, det har for børnene, men også fordi det er et gennembrud i forskningen i nærsynethed. Så det er et meget vigtigt studie”, siger hun.

En af grundene til, at det er vigtigt at få lavet studiet, er, at det kan være med til at rykke på mulighederne i behandlingen af nærsynethed. Hidtil har behandlingen af nærsynethed været fokuseret på at korrigere synsproblemerne med briller, kontaktlinser og evt. kirurgi på hornhinden. Man har også forsøgt at mindske udviklingen ved at give gode råd og anbefalinger som; ”tag en pause fra læsningen”, ”kig ud ad vinduet”, ”tilbring tid udendørs”. I den seneste tid har forskningen resulteret i, at behandlingen nu i højere grad fokuserer på at bremse udviklingen af nærsynetheden. Øjendråber med lavdosis atropin, specielle kontaktlinser, der anvendes om natten og kontaktlinser, der har flere styrker. Det er eksempler på nye lovende behandlingsmuligheder, der kan bidrage til store fremskridt inden for behandlingen af nærsynethed.

”Jo mere nærsynet du er, desto højere er risikoen for at få nogle af de følgetilstande, der er til nærsynethed. Det handler om tryghed; hvis vi kan gøre noget for, at nærsynetheden ikke udvikler sig til en grad, hvor risikoen for følgetilstande er større, så kan vi også reducere patientens risiko for alvorlig synsnedsættelse. Og det er vel også det, forældre er interesserede i. At deres børn ikke kommer i den gruppe af patienter, som har en større risiko for at få nogle af de her følgetilstande,” siger Anders.
 

Nærsynethed er et stort problem for mennesket og for samfundet

De fleste kender til hverdagsudfordringerne ved at være nærsynet. Som det at stå op om natten og finde ud på badeværelset. At spille fodbold uden briller. Kosmetikken. Men det er måske de færreste, der kender til følgetilstandene ved nærsynethed, og hvor udbredt problemet er på verdensplan.

World Health Organisation (WHO) vurderer, at ubehandlet nærsynethed er den andenstørste årsag til blindhed i verden, og den største årsag til moderat og svær synsnedsættelse. Og så er det et stigende problem. Nærsynethed blev i 2010 vurderet til at berøre 1,89 billioner mennesker verden over. I et studie fra 2015 vurderede man, at 2,56 billioner mennesker ville være ramt af nærsynethed i 2020. Og endnu længere ude i fremtiden er truslen til at tage at føle på: Hvis udviklingen fortsætter som i dag vurderer WHO, at 50% af jordens befolkning vil være berørt af nærsynethed i mindre eller højere grad i år 2050.

For den enkelte person kan udfordringerne med nærsynethed i hverdagen være en gene, ligesom der er en utryghed forbundet med at være i højere risiko for at udvikle de endnu værre følgetilstande til nærsynethed.

Men der er også konsekvenser for samfundet. WHO estimerer, at omkostningerne forbundet med ubehandlet nærsynethed løber op i 202 billioner dollars på verdensplan som følge af tabt produktivitet. Derimod vurderes det at koste ca. 28 billioner dollars over fem år at adressere det stigende problem.
 

Sådan skal danske børns nærsynethed undersøges

Når man taler med Anders om forskningsprojektet, er det hans engagement og taknemmelighed over at være en del af studiet, der springer i øjnene.

”Man kan sige ”ingen børn, intet studie”. Så først og fremmest er det jo en taknemmelighed for, at de overhovedet vil stille op og indgå i studiet. Hvis de ikke er villige til det, så er der ikke noget studie. Så det er sådan en ’på forhånd tak’ både til børn og forældre. Og forsøgsdeltagelsen er jo noget, der kræver noget. De kommer ikke bare én gang og får en flaske. Der er flere kontroller, det er lang tid og det er forældre i en børnefamilie, som måske har flere søskende, hvor kontrollerne skal passes ind i en travl dagligdag. Så det kræver noget af både børnene og forældrene, der er med” siger Anders.

Studiet varer i alt 36 måneder og er målrettet børn i alderen 6-12 år med en vis grad af nærsynethed.

Under studiet er der planlagt 10 besøg for børnefamilierne ved et af de tre forskningscentre, de er tilknyttet. Ved lodtrækning fordeles 150 børn i tre undersøgelsesgrupper med 50 børn i hver gruppe. Én gruppe behandles med atropin 0,1% i 6 måneder og får herefter en lavere dosis på 0,01% atropin i de efterfølgende 18 måneder. Den anden gruppe behandles med 0,01% atropin i 24 måneder, mens den sidste gruppe børn indgår som kontrolgruppe, der får placebo-øjendråber i 24 måneder. Alle tre grupper følges af forskningsteamet i et år efter den endte behandling.

”Dem, der har med børn at gøre her på hospitalsafdelingen, bliver spurgt af mange henvisende øjenlæger: ”Kan vi gøre noget for denne her gruppe af børn? Vi har hørt, at atropin har en effekt - er det noget, vi kan tilbyde?” Og vi synes jo først, der skal laves et studie af, hvordan det fungerer hos danske børn. Det ligger der en tryghed i, fordi vi gør det helt kontrolleret med samme undersøgelsesmetoder alle tre steder. Så skulle der, mod forventning, være noget, der viser, at atropin virker anderledes på danske børn, så får man hurtigere en afklaring på det. Fremfor hvis enkelte øjenlæger sporadisk behandler enkelte nærsynede børn med atropin, fordi det har virket hos asiatiske børn. Vores forskningsprojekt inkluderer en større gruppe nærsynede børn samt en mere kontrolleret og stringent rapportering af effekt og eventuelle bivirkninger, blandt andet fordi forsøget undervejs kvalitetssikres af en enhed, der kontrollerer, at forsøget lever op til internationale standarder og dansk lovgivning,” fortæller Anders.

Han har en vis agtpågivenhed over, at det er børn, som deltager i projektet. På den anden side er det netop hos børn i 6-12 års alderen, at nærsynethed udvikler sig, og derfor er det meget relevant at undersøge virkningen på netop dem.

”Jeg synes, det er spændende, at vi er tre øjenafdelinger i landet, der går sammen om at lave undersøgelsen. Nærsynethed har en stor konsekvens både for samfundet og den enkelte person, og derfor er det vigtigt at undersøge, om atropin kan være en behandlingsmulighed for danske børn,” siger han.

Og der er ingen tvivl om, at Anders Hvid, sammen med sine kollegaer, er den rette til at forestå undersøgelsen. Han går nemlig ind i det 100%, hvilket varigheden af forskningsprojektet vidner om – projektet kommer nemlig til at vare længere end det tager at færdiggøre en typisk ph.d.

”Studiet strækker sig jo over en længere periode end en vanlig ph.d. gør. Så jeg når ikke at blive færdig på samme tid, som hvis jeg havde lavet en mere traditionel ph.d. Forholdene omkring studiet indebærer noget ekstra arbejde og et længere tidsperspektiv, men det er jo noget, vi må håndtere hen ad vejen. Lige nu fokuserer vi på opstarten af projektet og glæder os til de fremtidige resultater. Det bliver spændende. Og forhåbentlig kan vi give børn og forældre en god oplevelse, hvor vores engagement og taknemmelighed for deres deltagelse skinner igennem. Jeg føler både et personligt ansvar for projektet og for børnene. Netop fordi de giver så meget til os, så har vi en forpligtelse til at give noget igen,” slutter Anders.