Anne er Helles øjne i hverdagen

Med ledsageren ved sin side kan Helle deltage i fællesskaber, opleve kulturlivet og klare hverdagens gøremål. Men syv timer om måneden er ikke nok, og usikkerheden om ordningens fremtid bekymrer hende.

Helle og ledsager sidder ved et bord og griner

Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

Da Helle Spangerup mistede størstedelen af synet efter en blodprop i hjernen, ændrede hendes hverdag sig markant.

Pludselig blev ting, hun tidligere tog for givet, svære. At finde vej. Læse skilte. Tage bussen. Gå en tur alene. Selv i sit nye lokalområde i Odsherred kunne hun føle sig fortabt.

”Jeg kunne stå ude ved vejen og tænke: Hvor er jeg? Jeg kunne ikke læse skiltene og mistede orienteringen. Til sidst gik jeg bare ind igen og holdt mig hjemme”, fortæller 72-årige Helle Spangerup.

I dag ser hverdagen anderledes ud. Det skyldes i høj grad hendes ledsager Anne.

Helle støtter sig til en rollator og ledsageren Anne hjælper. De går uden for — Anne giver Helle friheden til at komme ud og deltage i de aktiviteter, der giver glæde og indhold i hverdagen.

”Anne er mine øjne, når vi er ude. Hun ser det, jeg ikke kan se, og giver mig tryghed til at komme afsted. Hun betyder utrolig meget for mig”, siger Helle, der i dag kun har 10 procent syn på det ene øje.

Frihed til at komme ud

Helle er leder af Dansk Blindesamfunds klub i Odsherred, hvor Anne blandt andet hjælper med indkøb, borddækning og anden hjælp, når klubben mødes.

Anne hjælper Helle med alt fra dagligdagens gøremål til oplevelser uden for hjemmet og har stor betydning for hendes selvstændighed. Hun følger hende blandt andet til læge- og sygehusbesøg, hjælper med indkøb og assisterer på ture, hvor Helle ellers ville have svært ved at komme rundt alene.

”Anne er en fantastisk støtte, fordi min familie ikke har mulighed for at hjælpe på samme måde. Hun tager sig god tid og er uundværlig for mig. Hun gør, at jeg kan komme ud på en helt anden måde, end jeg ellers kan på egen hånd”, fortæller Helle.

For hende betyder det også meget selv at kunne vælge sine varer i butikkerne:

”Selvfølgelig kan andre handle for mig, men det betyder noget, at jeg selv kan mærke varerne og komme ud blandt andre”, siger Helle.

Tryghed i hverdagen

Helle oplever også en stor tryghed ved ledsagelse.

I lokalområdet kan hun nogenlunde finde rundt, men så snart Helle kommer et nyt sted, bliver hun usikker. Når hun færdes alene, kan hun for eksempel ikke se ujævnheder i fortovet eller læse vejskilte.

Helle sidder i en kørestol, som Anne skubber. Der er vind i håret og store smil — Efter synstabet blev verden mindre. Med ledsageren Anne ved sin side tør Helle igen bevæge sig ud i nye omgivelser.

Derfor betyder det meget for Helle at have Anne ved sin side. Hun holder øje med omgivelserne, hjælper med at finde vej og gør det muligt at komme trygt omkring.

”I dag tør jeg komme mere ud, fordi jeg ved, at Anne holder øje med, hvor vi går og hjælper mig. Det har gjort en stor forskel for min livskvalitet”, understreger Helle.

Mere end en ledsager

Ledsagelsen giver også plads til oplevelser, der skaber glæde i hverdagen. For med en støttende arm fra Anne får Helle friheden til at bevare en aktiv hverdag.

Nogle gange tager Helle og Anne på cafe. Andre gange går turen til Bilka, hvor de prøver tøj og hygger sig.

”Når jeg prøver tøj, er det rart med et par øjne, som kan fortælle, hvordan det ser ud. Det er de små ting, der gør en stor forskel”, siger Helle.

Hun har også brugt ledsageren til koncerter, en tur i biografen og andre kulturelle arrangementer. Men det er ikke kun oplevelserne, Helle sætter pris på. Hun holder også af Annes selskab.

De er næsten jævnaldrende og har meget til fælles. De griner, hygger sig og nyder tiden sammen, uanset om de skal på indkøb eller til sociale arrangementer.

Helle og Anne sidder med en kop kaffe uden for og snakker — Fælles oplevelser og godt humør er en vigtig del af det makkerskab, Helle og Anne har opbygget gennem årene.

”Anne er fantastisk. Vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden og hygger os altid. Hun er forstående, hjælpsom og meget opmærksom på mine behov”, fortæller Helle.

Kun syv timers frihed

Selvom Helle er taknemmelig for ledsageordningen, oplever hun, at syv timer om måneden langt fra er nok. Et enkelt sygehusbesøg kan hurtigt bruge størstedelen af månedens timer. Hun håber derfor, at timetallet igen bliver hævet til 15 timer om måneden, som det tidligere var tilfældet.

”Jeg er lykkelig for, at ordningen eksisterer, men jeg er ked af, at timerne er skåret ned. Syv timer er bedre end ingenting, men det er slet ikke nok. Anne og jeg vil for eksempel gerne en tur til Jylland, men det rækker timerne ikke til”, siger Helle.

Ledsageordningen er en forsøgsordning fra 2021, som Dansk Blindesamfund har stået bag i samarbejde med velfærdsvirksomheden DUOS. Fra politisk hold blev der bevilliget midler til, at blinde og svagsynede over 67 år kunne få hjælp fra en ledsager. Men det var på lånt tid. For ordningen stod til at udløbe i slutningen af 2025. Helle fulgte derfor nøje den politiske debat om ledsageordningen.

”Jeg blev både frustreret, ked af det og vred. Jeg syntes, det var urimeligt og følte mig magtesløs”, forklarer Helle, der også har svært ved at forstå, hvorfor alderen er afgørende for retten til ledsagelse.

Urimelig forskelsbehandling

Indtil forsøgsordningen blev indført i 2021, var ledsageordningen nemlig kun forbeholdt blinde og svagsynede under 67 år. Mistede man derimod synet efter, man var fyldt 67 år, havde man ikke samme mulighed for at få hjælp til at komme ud af hjemmet og deltage i samfundslivet.

Anne skubber Helle, der sidder i en kørestol. Vi ser dem fra siden uden for — For Helle handler ledsageordningen om mere end praktisk hjælp. Den giver frihed, tryghed og mulighed for fortsat at være en del af fællesskabet.

”Jeg forstår ikke, hvorfor der skal være en aldersgrænse. Det giver ingen mening. Vi har lige så meget brug for at være en del af samfundet og fællesskabet. Det er en urimelig forskelsbehandling”, siger Helle.

Hun mistede selv størstedelen af synet efter en blodprop i hjernen og oplevede, hvordan verden pludselig blev mere uoverskuelig og utryg.

”Mister man synet i en sen alder, som jeg gjorde, bliver man ofte mere utryg ved at færdes udenfor hjemmet. Derfor burde behovet ikke være mindre - tværtimod”, forklarer Helle.

Frygten for fremtiden

Regeringen og Det konservative Folkeparti afsatte 30 millioner kroner, så forsøgsordningen kan fortsætte gennem hele 2026. Men bevillingen gælder kun ét år, så derfor er det fortsat uvist, om Helle og de knap 1.000 andre brugere kan beholde deres ledsager efter årsskiftet.

”Det skaber utryghed, at ordningen kun gælder året ud. Derfor er det meget værdsat, at Dansk Blindesamfund kæmper for, at ledsageordningen skal fortsætte og gøres permanent”, fortæller Helle, der netop håber på en permanent løsning.

”Det vil give ro og tryghed at vide, at ordningen fortsætter. For mig handler ledsageordningen om frihed, tryghed og livskvalitet. Den gør, at jeg kan være en del af samfundet og leve mit liv”, siger Helle.