Arne er første blinde dansker på ski til Sydpolen

En lang livsdrøm blev til virkelighed, da Arne i januar nåede Sydpolen efter otte dage på ski i minus 23 grader.

På trods af et synshandicap og 70 år på bagen satte Arne sig et ambitiøst mål. Han ville stå på ski til Sydpolen. Efter otte dage på ski, 111 kilometer i minus 23 grader og en 30 kilo tung pulk på slæb, kunne han den 13. januar løfte hænderne sejrsfuldt i vejret og nå klodens sydligste punkt på ski. En præstation, de færreste kan prale af.

”Jeg blev ramt af stolthed, glæde og taknemmelighed, da vi nåede Sydpolen. En indre bekræftelse på, at jeg kunne klare det og vise omverdenen, at det er muligt at gennemføre sådan en ekspedition, selvom man ikke kan se. Mit livs største oplevelse, som jeg aldrig vil glemme”, siger Arne Christensen, som derfor også fældede glædestårer over, at det lykkedes. Det var hele kulminationen på mange års forberedelse og træning.

Arne så det hele for sit indre

Oprindelig var det planen, at Arne og hans gode kammerat og ledsager på turen skulle til Nordpolen for fem år siden. Men den tur har været plaget af utallige forhindringer og aflysninger, så derfor satte de i stedet kompasnålen mod de sydlige breddegrader. Nu lykkedes det endelig til stor glæde og begejstring. Og selvom Arne ikke kunne nyde udsigten til det sneklædte landskab, tog det ikke glæden fra ham. Han så det hele for sit indre. Arne har nemlig ikke altid været blind. Som 16-årig fik han konstateret øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, som medførte tiltagende synsnedsættelse og til sidst mistede han synet helt. Derfor kan Arne danne billeder af landskaber og farver.

”Jeg forestillede mig, hvordan der så ud. Jeg kan også fornemme stemningen, mærke solen og høre den knitrende sne under skiene. Det er fantastisk at være ude i naturen og kunne bevæge mig frit. På Antarktis er der ikke noget, jeg kan gå ind i eller falde over”, forklarer Arne, der netop opnår en følelse af frihed, når han står på ski. Han kan bevæge sig meget mere frit end i hverdagen, hvor kan ikke kan gå mange skridt uden for sin havelåge uden sin blindestok.

Stor passion for skiløb

Arne er også en erfaren skiløber. Han har deltaget i fem paralympiske lege i langrend og skiskydning. Han var den første blinde skiløber til at gennemføre det 90 kilometer lange Vasaløbet i Sverige. I 2016 var han også den første blinde langrendsløber til at gennemføre Arctic Circle Race i Grønland, bedre kendt som verdens hårdeste skiløb på 160 kilometer.

Han kunne dog aldrig have gennemført disse ekstremdiscipliner uden en ledsager, som han er afhængig af til at få instrukser af. De er Arnes øjne. Med sig på turen til den 89. breddegrad på Sydpolen havde han sine gode kammerat og ledsager Claus Geleff. De to har kendt hinanden i over 30 år og gennemført mange skiløb sammen. Deres første store skiløb sammen var ved de paralympiske lege i Lillehammer i 1994, hvor Arne klarede sig godt med Claus som sin ledsager.

”Jeg er glad for, at vi fik denne oplevelse sammen. Claus er en ener og ved, hvornår jeg har brug for hjælp. Vi behøver ikke sige så meget, fordi vi kender hinanden rigtig godt og stoler på hinanden. Han er handlekraftig og har mange ressourcer, han gerne deler ud af. Det havde jeg brug for og stor glæde af på vejen mod Sydpolen”, siger Arne, der var særligt udfordret af kulden. Han fik overfladiske forfrysninger på næsen og overlæben, selvom hele ansigtet var dækket til. Det værste var dog, at han frøs om fingrene.

Overkom udfordringer

”Jeg plejer jo at bruge mine fingrene til at se med, men jeg kunne tage handsken af i 23 graders frost, så derfor var jeg mere afhængig af hjælp til for eksempel at finde mad og drikkelse, når vi holdt pause. Det plejer jeg at klare selv, men med kolde fingre var jeg ukampdygtig”, forklarer Arne, der også blev overrasket over, hvor hård skituren var. Selvom de havde trænet intensivt inden afgang, var det hårdt at trække en 30 kilo pulk i tung sne og tynd luft. Det føltes faktisk som om, de gik op ad bakke hele tiden, hvilket kunne mærkes på kroppen. Alligevel overvejede Arne på intet tidspunkt at give op. Han gik beslutsomt efter målet, og så var makkerparret og deres guide gode til at støtte hinanden og holde gejsten oppe.  

Verden er fuld af muligheder – også som blind

For Arne havde turen også et andet formål end blot at opfylde Arnes ultimative mål og store drøm. Han ville gerne vise verden, at det er muligt at deltage i ekstremsport, selvom han er blind og har rundet de 70 år.

”Jeg vil gerne være en rollemodel og inspirere blinde og svagsynede til at sætte sig mål og forfølge dem. Jeg vil gerne ændre folks opfattelse af, hvad blinde og svagsynede kan og er i stand til. Vi blinde kan meget mere, end man tror. Det gælder også på jobmarkedet. Det kræver selvfølgelig. at man får den rette hjælp og støtte”, understreger Arne.

Gennem de seneste år er han også blevet mere bevidst om, at han sætter sig ekstreme mål og gennemfører dem, fordi han gerne vil være noget andet og mere end ham den blinde. Han vil gerne frigøre sig fra rollen som den blinde og i stedet blive anset for den han er og de mål, han gennemfører. Arne er nemlig meget mere end synshandicappet.

”Jeg er glad for, at jeg kan det, jeg kan og har det liv, jeg gerne vil leve, selvom jeg er blind. Jeg har haft mange store oplevelser. Et liv og en tilværelse, jeg slet ikke kunne forestille mig, da jeg som 16-årig fik at vide, at jeg havde en alvorlig øjensygdom, der ville resultere i, at jeg blev blind ”, smiler Arne.