Blind familiefar vil gøre verden bedre for blinde og svagsynede

Ask Løvbjerg Abildgaard har kæmpet med sit eget synshandicap, men med kærligheden kom roen og troen på det gode liv, som han nu vil kæmpe for, at alle med synshandicap får lov at leve.

Trods synshandicap har han har haft stor succes i livet. Kvalificeret sig til handicap-OL i langrend, gjort karriere i Bruxelles med europaarbejde og ikke mindst fundet kærligheden i 38-årige Sofie, som han har fået to fantastiske børn med. Ask Løvbjerg Abildgaard har allerede som 42-årig vundet stort. Nu går han efter den næste store sejr: At gøre verden til et bedre sted for mennesker med synshandicap i rollen som landsformand i Dansk Blindesamfund. Et krævende job, når man også er far til to krudtugler på tre og syv år.

”Heldigvis kunne Sofie godt forstå, at det var vigtigt for mig at forsøge at gøre en forskel for blinde og svagsynde. Sofie bakker mig op, og vi klarer det sammen. Senere i livet skal jeg måske bakke Sofie op i noget, hun gerne vil”, siger Ask, der sidder side om side med Sofie i familiens nye rækkehus i Hedehusene, hvor syvårige Magne hygger med sin iPad og treårige Flora leger med sine dukker på gulvet.

Sofie skal ikke lave det hele

På alle måder en helt almindelig familie og så alligevel ikke. For Ask er blind, og det stiller særlige krav til parret i en travl hverdag.

”Det kræver meget kommunikation. Hvis Sofie sætter nogle ting et nyt sted, så skal hun egentlig huske at sige det, så jeg selv kan finde tingene. Det kan nemt smutte. Det bliver bare meget tydeligt, når der kommer børn til, for de er ikke forudsigelige”, siger Ask.

”Ask hjælper Flora i tøjet om morgenen. Han kan komme ud fra hendes værelse og meddele, at hun har fået tøj på, og så kommer jeg ind, og hun står i undertøj, fordi hun vil have noget andet på. Den slags kan vi ikke kommunikere os ud af”, forklarer Sofie.

”Hvis Sofie laver mad, og jeg så skal overtage, fordi hun skal hjælpe børnene ovenpå, så må hun lige forklare, hvor hvad står på komfuret. Ting tager længere tid for mig, og kunsten er, at Sofie ikke ender med at lave det hele. Så er der jo til sidst helt almindelige ting, jeg ikke kan finde ud af”, forklarer Ask.

”Vi plejer at sige, at det kun er mig, der sorterer vasketøj i farver”, siger Sofie, og så griner de to helt fra hjertet.

Flyttede sammen efter tre måneder

Parret mødte hinanden i 2010 på Fuglsangcentret. Ask skulle holde foredrag om sit europaarbejde i Bruxelles, og Sofie, der studerede til psykolog, var med som handicaphjælper for en anden med synshandicap.

”Vi snakkede sammen, og en måned senere besøgte Sofie mig i Bruxelles. Tre måneder senere boede jeg hos Sofie i Aarhus. Det handler om at slå til, når den rigtige er der”, fastslår Ask, der smiler mere og mere, da Sofie fortæller, hvad hun faldt for.

”Han navigerede enormt godt i verden, både som det menneske, han er, og med det synshandicap, han har. Vi grinede af de samme ting. Det kom så nemt. Ask åbnede nye verdener for mig i form af podcasts, som jeg ikke vidste noget om. Jeg kan huske, at Ask inviterede mig på restaurant og bestilte én slags vin til forretten og en anden til hovedretten. Det var jeg ikke vant til. Han slog benene væk under mig”, siger Sofie.

Svære ungdomsår

Det lykkelige familieliv har ikke altid ligget lige for. Ungdommen var svær, og Ask drømte bare om at være som de andre.

”Det var nogle svære år. Jeg søgte accept hos seende og ville bare gerne være en del af fællesskabet i gymnasiet. Samtidig dyrkede jeg meget sport og havde i sporten et sted, hvor jeg ikke skulle måle mig med seende. Jeg løb på langrendsski og kvalificerede mig til de paralympiske lege i Japan i 1998. Det gav noget indre selvrespekt og hjalp mig. Men det første, en seende lægger mærke til ved mig, er, at jeg er blind. Jeg vil gerne have, at de ser alt det andet. Det er kampen, jeg kæmper. At blive anerkendt for andet, end at jeg ikke kan se”, forklarer Ask.

”Da jeg var yngre, følte jeg, at det eneste rigtige var at finde en seende kæreste. Så havde jeg gjort det godt. Det var omverdenens forventninger, jeg forsøgte at leve op til. Det ser jeg nu. For da jeg mødte Sofie, handlede det ikke om at se eller ej. Hun var ikke et trofæ, så jeg kunne bevise, at jeg kunne få en seende kæreste. Hun var bare den helt rigtige”, siger Ask.

Omverdenens fordomme har styrket os

For Sofie har kærligheden til en blind mand også medført forskellige reaktioner.

”Jeg kan jo mærke, at nogle tænker, hvad der er galt med mig, siden jeg er sammen med en mand, der er blind. Da vi havde været sammen i to måneder, begyndte folk jo også at spørge, hvad der ville ske, hvis vi fik børn. Om de ville blive blinde. Vi havde ikke engang selv talt om at få børn. Vi var hjemme hos nogle af mine venner, og de var dybt imponerede over, at Ask kunne spise uden at spilde ud over det hele. Jeg ved ikke, hvad de havde forestillet sig. Her kom jeg stolt forbi, dybt forelsket i en vildt lækker mand med et internationalt job, og så synes de, at det er flot, at han kan spise selv”, fortæller Sofie med et skævt smil og en lille hovedrysten.

”Derfor har vi også brugt meget tid på at tale om de ting. I sidste ende er det eneste vigtige, at Sofie og jeg føler os sikre på hinanden. Så må omverdenen møde os, som den gør. Det kan vi godt klare. Faktisk tror jeg, at omverdenens reaktioner og mange spørgsmål har været med til at styrke vores forhold”, siger Ask, der også tit bliver spurgt, om børnene forstår, at han er blind.

”Flora giver mig ting i hånden, når hun skal vise mig noget, men bagefter kan hun så spørge, om jeg kan se, hvor fin hun er i spejlet”, smiler Ask.

”Hvis man spørger børnene, hvad det er med fars øjne, så svarer de, at han jo er blind. De ved det godt, men konsekvenserne af det forstår de måske ikke helt. Forleden legede Ask og Flora gemmeleg, og Ask glemte at lukke øjnene, da han skulle tælle. Det opdagede Flora, og det syntes hun altså var snyd”, siger Sofie.

”Der er mange sjove situationer og spørgsmål. Drømmer jeg om at se Sofie og mine børn? Det gør jeg faktisk ikke, for jeg oplever dem og har min egen opfattelse, og den er mere end fantastisk”, siger Ask.