Blind kontrabassist trodser synshandicap og udgiver soloplade

Kontrabassist Richard Andersson har trodset sit synshandicap, fulgt sin passion og gået musikkens vej. Nu udgiver han sin første soloplade, hvor han forvandler kunstværker til musikalske toner.

Når Richard spiller kontrabas, glider fingrene let og elegant over instrumentets strenge, og toner breder sig i rummet. Hvad man ikke kan høre, men først opdager, når han kommer gående med sin hvide stok, er, at han er blind. Men det afholder ham ikke fra at spille kontrabas. Han har lært at huske akkorder og noder og ser ikke sit synshandicap som en barriere. Tværtimod. Når han giver sig hen til musikken, træder hans blindhed i baggrunden.

Et liv i mørke

Som 14-årig blev Richard blind efter en ubetænksom leg med fyrværkeri. Han havde lavet en hjemmelavet bombe, som med voldsom kraft eksploderede i hovedhøjde ud for Richards ansigt. På et splitsekund ændrede hans liv sig.

”Der lød et kæmpe brag. Det hele sortnede, og der lød en ringen for mine ører. Jeg kunne ikke mærke noget, men da jeg tog hænderne op til ansigtet, var de smurt ind i blod. Jeg råbte på hjælp, og heldigvis kom en lærer forbi og hjalp mig”, siger Richard Andersson, som blev hastet til Vejle Sygehus og opereret.

Men de kunne intet stille op med Richards syn, da begge hans nethinder var beskadiget af glasskår. Han blev derfor overført til Rigshospitalet, hvor de også måtte opgive at redde Richards syn. Den eneste mulighed var derfor specialiserede øjenlæger i Køln, som fik fjernet glasskårene, men der var intet at gøre. Som ung knægt måtte Richard derfor indstille sig på et liv i mørke.

Kort tid efter ulykken begyndte han på Instituttet for Blinde og Svagsynede, hvor han på halvanden måned skulle lære teknikker og færdigheder til at begå sig uden syn. Alt skulle læres på ny. At spise med kniv og gaffel, læse punktskrift og bevæge sig rundt med den hvide stok.  

”Jeg husker perioden som okay, fordi jeg kunne udfylde tiden med alt det nye, jeg skulle lære. Jeg hørte en masse lydbøger, og min far læste Ringenes Herre for mig. Jeg plejer at sige, at det var et godt tidspunkt at miste synet, hvis det absolut skulle være. Jeg havde set en masse, oplevet en masse og var indstillet på at lære en ny virkelighed. Der var selvfølgelig også hårde perioder, men det var nok hårdest for min mor”, fortæller Richard, som hurtigt fik stukket en guitar i hånden af en lærer på blindeinstituttet.

Musikkens vej

Som barn har han spillet lidt klaver, men det fangede aldrig Richards store interesse. Han interesserede sig derimod for sport og tegneserier. Men uden syn måtte han famle sig frem efter en ny retning i livet, hvor musikken blev svaret. Med undervisning lærte han hurtigt at mestre de seks strenge på guitaren.

”Min lærer optog undervisningen på kassettebånd, hvor han detaljeret forklarede mig, hvordan jeg skulle placere fingrene på strengene. Derefter spillede han det, så jeg kunne høre, hvordan det skulle lyde”, forklarer Richard, som øvede sig i timevis. Hans primære måde at indlære nye akkorder og melodier på er ved at bruge ørerne. Han lytter til musikstykker og memorer dem udenad.

Efter 9. klasse ville han gerne udfolde sin nye interesse for musikken og begyndte derfor på en musikefterskole. Det blev startskuddet til at forfølge sin musikalske drøm.

”Jeg ville gerne arbejde meget mere med min musik og finde ud af, hvad jeg kunne drive det til, så derfor fandt vi en musikskole, hvor jeg kunne tage tiende klasse. Det var selvfølgelig en udfordring at stå på egne ben og flytte hjemmefra, men jeg nød virkelig at være sammen med andre unge, som syntes, musik var det fedeste”, forklarer Richard, som i løbet af det år blev bedre til at spille guitar, så han prøvede derfor også kræfter med at spille klaver. Det var her, drømmen om at komme på MGK, som er et forstadie til musikkonservatoriet, begyndte at spire.

Drømmen gik i opfyldelse

I gymnasiet gik Richard på en sproglig studieretning, men i fritiden spillede han i et orkester, hvor han havde udskiftet guitaren med en elbas. Han blev så begejstret for at spille på netop det instrument, at han søgte ind på MGK på elbas og til sin store glæde kom ind. 2. og 3.g på gymnasiet blev derfor kombineret med det forberedende grundkursus til musikkonservatoriet, som ifølge Richard kun kunne lade sig gøre takket være morens støtte.   

”Da jeg blev blind, tog min mor orlov og fungerede som min personlige assistent og sekretær, der kørte mig frem og tilbage mellem timerne. Det er fantastisk og en stor årsag til, at det kunne lade sig gøre. Min mor har hjulpet mig så meget, og det er jeg hende evigt taknemmelig for”, siger Richard, som efter tre år fik sin drøm opfyldt, da han blev optaget på musikkonservatoriet i Odense.

”Det er sjovt, jeg havde en drøm som virkede helt uopnåelig. Jeg håbede virkelig, at det ville lykkes at komme på musikkonservatoriet, og så går der tid og tid og tid, og pludselig var jeg der. Det er mange små skridt, som har gjort, at jeg er kommet hertil, hvor jeg er i dag”, smiler Richard, som kastede sin kærlighed på det, der senere skulle vise sig at blive hans hovedinstrument – kontrabassen.

Former og farver omsættes til musik

Derefter tog det fart, og de seneste 15 år har han helliget sig musikken og er udkommet med mere end 20 udgivelser. Men nu er tiden kommet til hans første soloplade ”U·Synlig”, hvor publikum inviteres ind i Richards virkelighed fuld af lyde, ord, sansninger og indre billeder. En usynlig virkelighed.

Det er blevet til en LP bestående af ti kompositioner baseret på synstolkning af kunstværker, som Richard har fået beskrevet af musikere, kunstnere, professionelle synstolkere og tilfældige museumsgæster. Kunstværkerne strækker sig over kalkmalerier fra middelalderen til moderne installationskunst, hvor Richard omdanner farver og former til lyde og rytmer. Richards nye soloplade tager derfor udgangspunkt i subjektive beskrivelser af kunstværker, som Richard omsætter til musik på sin kontrabas.

”Når jeg får forklaret kunstværker, går jeg tit følelsesmæssigt til værks. Hvis jeg for eksempel får fortalt, at der er en masse børn, som leger, og et barn, som græder i hjørnet, fordi hun måske er faldet, så får jeg forskellige billeder og stemninger i hovedet, som jeg forsøger at omdanne til toner”, forklarer Richard, som håber, at hans musikalske fortolkninger kan tilføje en ekstra dimension til værkerne. Åbne op for nye stemninger og følelser.

Han har arbejdet med projektet i næsten to år, så nu glæder han sig til at præsentere det færdige produkt.

”Jeg glæder mig helt vildt til at sidde med det færdige produkt. Det er mit første soloprojekt, men jeg har aldrig haft så mange samarbejdspartnere som nu, der har været inde over med gode ideer og input. Jeg er så glad og taknemmelig for alle de mennesker, der har hjulpet med synstolkning, design af æske og penge gennem min crowdfunding”, siger Richard, som udgiver LP’en i en eksklusiv æske med punktskrift og andre taktile elementer samt en bog, der præsenterer uddrag af synstolkningerne og et udsnit af selve kunstværkerne. Han håber, det vil give lytterne en fuldendt oplevelse, der rækker ud over selve lytteoplevelsen.