Blinde bedsteforældre på ferie med børnebørnene

Nyt tilbud på Fuglsangcentret giver synshandicappede bedsteforældre gode oplevelser med børnebørnene.

Livshistorie fra 3. marts 2025. Tekst: Caroline Larsen – Foto: Henrik Frydkjær

Mørket er faldet på, og kun bålets dansende flammer lyser op. Det knitrer fra bålet, mens en let røg stiger til vejrs og blander sig med den kølige aftenluft. Rundt om bålet sidder børn og bedsteforældre tæt sammen indhyllet i lune tæpper og store smil. Lange pinde med skumfiduser og snobrød holdes forsigtigt ind over flammerne, mens børnene utålmodigt venter på, at de bliver gylden brune.

Dagen er ved at gå på hæld. Børn og bedsteforældre er trætte efter en begivenhedsrig dag med nye venskaber og skønne minder. Heldig vis venter en ny dag i morgen med flere sjove aktiviteter for alle aldre.

Ferie i trygge rammer

Det er Dansk Blindesamfund, der har inviteret bedsteforældre med synshandicap til et par uforglemmelige feriedage med børnebørnene i trygge rammer på Fuglsangcentret. Dagene byder på alt fra taktile spil, gåture i skoven, kreative sysler, filmaften, orienteringsløb og leg i svømmehallen - alt sammen på bedsteforældrenes og børnebørnenes præmisser.

Merete har tilmeldt sig Bedsteforældredage med sit barnebarn Marco på seks år, da hun håber på at få en masse gode oplevelser med ham og andre i samme situation.

”Det er relativt nyt, at jeg ikke ser så godt, så jeg tænkte, at det var godt for mit barnebarn at møde andre med synshandicap, så han ved, at der er andre børn, der har det ligesom ham”, siger Merete, der stadig er ved at vænne sig til sin nye tilværelse. Almindelige hverdagsting som at lave mad, handle ind og gå tur er pludselig blevet en udfordring.

Kvalitetstid med barnebarn

Merete kan heller ikke spontant hente Marco fra skole, da det kræver mere planlægning at komme omkring med busser og letbane. Men det har ikke ændret på, at hun stadig passer ham tit og nyder at være sammen med ham.

”Marco ved godt, at jeg ser dårligt, så han er sød til at sige, jeg skal passe på, hvis der er huller i fortovet, eller hvis der kommer en cykel. Han er meget omsorgsfuld”, fortæller Merete.

Når de er derhjemme, går de ofte ture med hundene, går på legeplads eller i zoologisk have. Der er Merete dog aldrig alene af sted med Marco, da underlaget er meget ujævnt. For nylig havde hun også fornøjelse af at invitere Marco med til Sydafrika, hvor de boede i telte i den vilde natur og var på safari. Hun var også afsted med sin anden datter og svigersøn.

”Det var tredje gang, jeg var afsted, så jeg valgte at invitere Marco med, da jeg ikke ved, om jeg kan rejse næste år. Jeg vil gerne opleve så meget som muligt, mens jeg har lidt syn tilbage. Vi fik set the big five og fik mange gode oplevelser, vi kan tænke tilbage på”, siger Merete, der blev bekræftet i, at det er muligt at rejse og få nye ferieminder, selvom hun har et synshandicap.

Omsorgsfulde børn

Efter at have hilst på hinanden, fået præsenteret programmet og spist eftermiddagskage, er det blevet tid til at gå i skoven for at fodre dådyr og lege på naturlegepladsen. De mindste børnebørn holder bedsteforældrene i hånden, mens de ældste assisterer med en hjælpende arm. Der er også tre frivillige ledsagere med på turen, hvis nogen har brug for en hånd, så børnene kan løbe og lege.

Når Gitte henter sit barnebarn Josefine på fem år i børnehaven, holder de altid i hånd, så Gitte ved, hvor hun er. De skal også begge være enige om, at der ikke kommer nogle biler, inden de krydser vejen.

En gang om ugen henter Gitte Josefine fra børnehave og tager hende med hjem og hygger. Sådan har det været, lige siden Josefine begyndte i vuggestue. Hver onsdag har de mormordag.

”Jeg har et ganske særligt bånd til Josefine og holder meget af vores hyggestunder sammen”, siger Gitte, der var svagsynet, før Josefine blev født. Det har medført nogle afsavn.

Aldrig Tivoli igen

”Det kan være udfordrende at være mormor med et synshandicap, fordi der er ting, jeg ikke kan gøre, som andre bedsteforældre måske tager for givet. Jeg kan for eksempel ikke tage mine børnebørn med i Tivoli eller ud at rejse. Derfor er det godt, at der findes denne mulig hed, hvor vi kan holde ferie sammen i trygge rammer”, forklarer Gitte og tilføjer, at både hun og Josefine har glædet sig til denne ferie.

Lone ved alt for godt, hvor uoverskueligt det er at have børnebørnene med i Tivoli. Hun har gjort det én gang og gør det aldrig igen.

”Jeg kunne ikke overskue det, der var alt for mange mennesker og min mand var hele tiden på overarbejde for at holde øje med drengene. Derfor tiltalte disse bedsteforældredage mig, da vi kunne holde ferie med børnebørnene i nogle rammer, som jeg er tryg ved”, forklarer Lone, der er afsted med sin seende mand og børnebørnene Hugo på fire år og Valdemar på syv år.

Lone understreger, at det først og fremmest er en fornøjelse at være mormor med et synshandicap, selvom der også er udfordringer, men dem finder hun løsninger på. Det ældste barnebarn Valdemar går på Lones gamle skole, så derfor kan hun hente ham fra skole, de hun kender vejen så godt.

”Jeg gør kun ting, som jeg ved, jeg kan håndtere, fordi jeg kender forholdene og føler mig tryg ved det”, forklarer Lone.

Det har børnebørnenes forældre tillid til. Hun har aldrig oplevet, at de er utrygge ved at overlade drengene til hende. Hun passer også det yngste barnebarn på ni måneder selv.

Leg og latter på trods af synshandicap

Valdemar og Hugo ved godt, at deres mormor ser dårligt. Da Valdemar var yngre, fandt han en bog med meget store bogstaver, som han mente, mormor kunne læse, og det kunne hun faktisk. De ved også begge, at de ikke kan nøjes med at nikke eller ryste på hovedet, men er nødt til at svare med ord.

Med Lones begrænsede syn har hun svært ved at bygge Lego, men det afholder hende ikke fra at tage del i legen. Det er bare på en anden måde. Hun sidder ved siden af og snakker med, mens det er hendes mand, der hjælper med at samle. Ellers går de gerne ture i skoven, tager på stranden eller leger i haven.

”Det er faktisk ikke anderledes end det, seende bedsteforældre gør. Jeg nyder hvert øjeblik med mine børnebørn. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at vi skal med til Bedsteforældredage næste år”, siger Lone.