Blinde kan alt, hvis der er lige muligheder

Gerel er en stærk stemme i kampen for at forbedre rettigheder for mennesker med synshandicap. Hun er præsident i den mongolske blindeorganisation, den første blinde jurist i landet og har netop fået en plads i FN’s Handicapkomité.

Lige siden hun blev blind i ungdomsårene, har Gerel dedikeret sit liv til at skabe bedre rettigheder for mennesker med synshandicap. At blinde og svagsynede kan deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. Gerel er et levende bevis på, at mennesker med synshandicap kan og vil.

Verdens stærke kvinder

I udviklingslande er kvinder med synshandicap særligt udsatte. Blinde piger går sjældnere i skole end drenge, har ringere adgang til sundhedspleje og udelukkes fra land og arv på grund af negative fordomme om deres evner og muligheder. Få stærke kvinder kæmper på deres vegne. Gerel er én af dem i den internationale blindebevægelse. 

Gerel mistede synet, da hun læste på universitetet, men alligevel færdiggjorde hun uddannelsen – endda som årgangens bedste student. Det blev en vigtig målsætning for hende at bevise, at det er muligt at forfølge sine drømme og ambitioner på trods af synshandicap.

Rollemodel for blinde og svagsynede

Gerel var næsten lige begyndt på sit drømmestudie, jura, da hun pludselig vågnede op og havde mistet synet på venstre øje. Hun blev stillet i udsigt, at lægerne kunne redde synet, men efter adskillige år med behandlinger var der ikke mere at gøre. Gerel var blevet helt blind. 

”Det kom som et kæmpe chok, for under hele forløbet bevarede jeg håbet om at få synet tilbage. Det var en helt ny verden, jeg skulle lære at begå mig i, og fremtiden virkede pludselig uoverskuelig”, forklarer 48-årige Gerel Dondovdorj.

Med jernvilje og hjælp fra familien lykkedes det Gerel at gennemføre en kandidat i international menneskerettighedslov med flotte resultater på trods af manglende hjælpemidler. Hun havde hverken computer, lydbøger eller punktbøger, men måtte nøjes med en optager og hendes søskende, som læste højt.

”Livet som blind var ikke nemt, og de manglende hjælpemidler gjorde det hele mere besværligt, men jeg formåede alligevel at overvinde udfordringerne takket være min familie og studiekammerater”, siger Gerel, som efter universitetet fik arbejde i en mongolsk bank som juridisk rådgiver. Det var dog ikke altid lige tilfredsstillende at tage på arbejde, da hun oplevede at blive ekskluderet fra mange arbejdsopgaver på grund af manglende hjælpemidler.

Bedre inklusion af mennesker med synshandicap

”Mine ressourcer blev ikke udnyttet til fulde. Vores viden og ressourcer må kunne bruges bedre. Der gik det op for mig, at jeg ville kæmpe for et tilgængeligt samfund med fuld inklusion af blinde og svagsynede. Vi vil ikke bare parkeres på sidelinjen, men derimod bidrage ligesom alle andre”, konstaterer Gerel.

2006 blev således startskuddet til hendes mission med bedre vilkår for mennesker med synshandicap, da hun fik arbejde i den mongolske blindeorganisation, Mongolian National Federation of the Blind. I dag er hun præsident i organisationen.

Portræt af Gerel iført fin, officiel mongolsk kjole i silke. Gerel bruger sig selv som eksempel på, at blinde kan indgå i samfundet på lige vilkår med andre.

Gerel er særlig stolt over blindeorganisationens vigtige rolle for, at Mongoliet underskrev FN’s handicapkonvention. Det var nemlig et vigtigt skridt for at ændre befolkningens opfattelse af blinde og svagsynede.

”Blinde kan alt, hvis der er lige muligheder, og samfundet er inkluderende og tilgængeligt. Vi er i stand til at studere, arbejde og bidrage til samfundet på lige fod med alle andre”, forklarer Gerel.

Kampen for mennesker med handicap

Derfor var det også en stor anerkendelse, da den mongolske regering forrige år nominerede Gerel til en af de ni pladser i FN’s Handicapkomité, hvor hun skal kæmpe for bedre rettigheder for mennesker med handicap på verdensplan.

”Det var en stor ære at være den første person i Mongoliet, som er medlem af komiteen. Bedre forhold og overholdelse af rettigheder for mennesker med handicap er en vigtig sag”, siger Gerel, der har særligt fokus på, at mennesker med handicap bør have mulighed for at deltage i beslutningstagen.

”Der er ingen, der er mere eksperter på handicapområdet, end mennesker med handicap, så derfor skal de også have mulighed for at påvirke lovgivningen”, fastslår Gerel, der stædigt vil fortsætte kampen for at forbedre de samfundsmæssige rammer, så mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre.