Blinde spiller bridge
Med særlige spillekort mærket med farve og værdi kan blinde også nyde et godt slag kort. Vi har mødt Kai og Poul til en snak om at være blind og spille bridge.
Vi er på Fuglsangcentret i Fredericia. Det er lørdag formiddag, og selvom stedet som oftest summer af aktiviteter, er det en helt særlig dag i dag. Den halvårlige bridgeturnering løber af stablen. Vi sidder i sofaerne i caféen. Her godt en time før kampstart har vi en aftale med to af deltagerne – Kai Østergaard på 67 år og Poul Villadsen på 65 år, der netop er ankommet. De slår sig ned ved bordet, og deres førerhunde lægger sig tålmodigt ved deres fødder.
Kai lægger ud. Han bor i Vejen ca. 40 km fra Fredericia – så han er næsten lokal. Allerede som barn led Kai af natteblindhed og fik konstateret Retinitis Pigmentosa, der gradvist gjorde ham blind. Med en far og fire brødre, der alle var ivrige kortspillere, kan man næsten sige, at Kai fik kortspil ind med modermælken. Men den tiltagende blindhed gjorde det stadig vanskeligere at deltage i kortspillet, og en dag var det helt slut.
Poul var ligeledes en glad kortspiller, men blev helt blind som 17-årig, og ligesom med Kai satte det umiddelbart en stopper for kortspillet. Han kom dog i gang igen i en periode, hvor han boede i København. Poul bor i dag i Brabrand, en forstad til Aarhus.
Mødet med blindebridge
Hvordan kom disse to tidligere kortspillere tilbage på banen – og det i en sådan grad, at de i dag er med i en bridgeturnering? Det startede i 2006. Både Kai og Poul var på Fuglsangcentret til en aktivitetsdag. Her blev de præsenteret for et udvalg af fritidsaktiviteter og fik mulighed for selv at prøve kræfter med dem. De blev for første gang introduceret til bridge for blinde. Med nogle få, men markante ændringer i forhold til almindelig bridge, var de nu pludselig tilbage som bridgespillere.
Bridgeåbenbaringen
”Det var en fantastisk oplevelse. Jeg var helt høj”, siger Kai om bridgeåbenbaringen. Poul boede dengang også i Vestjylland, og på vej tilbage i toget til Esbjerg blev Kai og Poul enige om at gøre noget ved sagen. De ville starte en bridgeklub. Og sådan blev det. Med udgangspunkt i Esbjerg etablerede de en bridgeklub. Kai og Poul var makkere, indtil Poul i 2010 flyttede til Brabrand.
Nu underviser han i bridge i Dansk Blindesamfunds aktivitetshus i Aarhus og, ret atypisk, er der fem kvinder og blot én mand i klubben. Den enlige hane i kurven hedder Ove, og han er netop dukket op ved bordet. Han er avanceret fra begynder til det øvede hold og deltager i turneringen i dag.
Nye netværk som blind
Initiativ og virkelyst stråler ud af både Kai og Poul, og det er heldigt, for som Kai forklarer:
”Med mindre man lever sammen med en seende, er det meget vanskeligt at bevare sit gamle netværk, når blindheden tager over. Når man må opgive de aktiviteter, man tidligere deltog i, så forsvinder vennerne, man fik i disse netværk, lige så stille. Det er svært at acceptere, men sådan er det – og så må man skabe sine egne aktiviteter”.
For at skubbe på udviklingen, og fordi de bare ikke kan lade være, tilbyder Kai og Poul trænings-bridge på Fuglsangcentret.
Spillet er i gang
Turneringen er ved at tage sin begyndelse. Spillerne er opdelt i grupper af fire, og hver gruppe har sit eget rum. Spillelederen går fra rum til rum og uddeler sæt af kort, der er blandet identisk, så alle har samme vilkår. Al pludren og pjat forstummer, idet kortene bliver delt rundt. Stemningen er nu koncentreret og intens. Som Kai udtrykker det:
”Vi har det sjovt med hinanden, men når vi spiller – så er det dødsens alvor.” Det mærker man tydeligt. Meldingerne er korte og kontante. Indimellem høres et afdæmpet ærgerligt udbrud eller et suk. I sport og spil hører man ofte, at det vigtigste er at være med og have det sjovt. Men lige nu og her, i de små bridgerum på Fuglsangcentret, gælder det om at vinde.
Og vinderen blev…
Vi forlader stille turneringen for at give spillerne ro. De har i alt tre runder foran sig på denne første turneringsdag. Men vi er nødt til at vende tilbage til Kai og Poul for at høre, om spillet faldt ud til deres fordel.
”Måske er det bedst, at Poul afslører vinderen”, siger Kai med et skævt smil. Poul nikker:
”Ja ja da – det blev Kai og hans makker Erik Nielsen, der løb med sejren. Jeg selv blev nummer 3 sammen med min makker Claus Thøgersen. Men det var et tæt løb.” På andenpladsen kom Christian Bundgaard og hans makker Michael Davidsen. Der er lagt op til revanche, når turneringen løber af stablen igen om ca. et halvt år.