Blinde træner balancen i vand
Fuglsangcentrets pool giver god mulighed for almen styrketræning og balanceøvelser i trygge omgivelser.
Det er tirsdag eftermiddag, og på ugens nyblindekursus på Fuglsangcentret er kursisterne kastet ud på dybt vand. Dog ikke dybere end de kan bunde, for det lille hold bliver i den lave ende af bassinet sammen med dagens instruktør Lone Gudmansen, der kalder til samling i en rundkreds.
”Så får vi en fornemmelse af hinanden, og hvor vi er i vandet. Så starter vi med at løbe mod højre”, siger Lone, mens kredsen sætter i gang og presser sig gennem det turkisblå vand, der slår små skumsprøjt af de mange ihærdige bevægelser.
Ifølge Lone er det meget vigtigt at træne sin balance, når man har et synshandicap, og når man gør det i vandet, kommer man ikke så let til skade.
”Når man får et synshandicap, så bliver balancen endnu vigtigere. Man mister simpelthen lidt af balanceevnen, når man ikke kan se, og det er faktisk meget vigtigt for éns muligheder for at gå i normalt tempo og ikke komme til skade, at man har en god balance. Derfor vil vi gerne tilbyde kursisterne, at de prøver kræfter med vandgymnastik, for bliver de glade for det, så kan det hjælpe dem med at holde balancen”, forklarer Lone.
Cykeltur med skumsprøjt
Efter en solid opvarmning, hvor pulsen er kommet op, og vandet pludselig ikke føles så koldt, er det ud til bassinkanten. Arne Kirkegaard på 79 år er lidt nervøs og ikke glad for at lægge sig bagover med hovedet ind mod kanten og tæerne i vandoverfladen.
”Jeg drukner da”, siger han.
”Nej, du skal spænde i kroppen, det er hele øvelsen. Og så cykler vi. Kom så. Op over bakken. Den er lang og tung. Åh, vi cykler op”, dirigerer Lone levende de cyklende ben under vand.
Værre bliver det kun for Arne, da han skal have fødderne op under gelænderet i bassinets kant og lægge sig på ryggen i vandet.
”Det tør jeg altså ikke”, siger Arne.
Makkeren Kai Thaisen på 88 år mener nu godt, at Arne kan klare det.
”Det kan du sagtens, jeg er ved siden af dig”, siger Kai.
Arne kæmper og kæmper, og med gode sunde grin undervejs kommer han i fællesskab med medinstruktøren Flemming frem til, at hans fødder simpelthen er for tykke til at komme ind under gelænderet.
”Nej, ved I nu hvad”, siger Arne, mens han griner.
Søheste på åbent vand
Så er det tid til søpølserne. Her er det balancen, som er så vigtig at træne, når man har et synshandicap, der bliver sat på prøve.
”I skal have pølsen ind mellem benene og op, så I kan mærke enderne foran og bagpå. Så I ligesom sidder på den, og så skal I padle med armene. Forestil jer en søhest” siger Lone og padler af sted på sin pølse.
Arne kommer op i position som en søhest og padler af sted, mens han bekymret råber, at han jo overhovedet ikke aner, hvor han ender, eller hvem han sejler ind i.
De problemer har Kai ikke. For pølsen er bestemt ikke den ellers så handlekraftige mands bedste ven. Pølsen springer rundt om Kai, der endelig kommer op og i et splitsekund får følelsen af at være en søhest, inden pølsen forræderisk vælter ham af. Kai kan slet ikke holde op med at grine.
”Hvis borgmesteren så mig nu, så ville han da tage handicapsvømningen fra mig”, siger Kai, og bassinet genlyder af grin fra både Arne, Bitte og Sigrid.
Vandgymnastik giver god motion
Bedst som flokken har fået styr på pølserne, skal de videre til næste øvelse, som er gang på korkplader under vand. Flokken aser og maser for at få pladerne under vand og sat fødderne på dem, inden de rammer overfladen. Korkpladerne farer op til vandoverfladen, og hver gang Kai får styr på den ene, er det galt med den anden.
”Jamen, der er da en god ting ved det her, vi skal da ikke ned og hente dem på bunden”, konstaterer Kai.
Efter en god halv times træning og ti minutters afspænding er det tid til at runde dagens lektion i vandgymnastik af. Og at dømme efter deltagerne har det både været rart og effektivt.
”Der var fart på, jeg synes egentlig det var sjovt, men det kræver da noget luft. Jeg tror, jeg vil gøre noget mere ved balancen, jeg kan godt se, at det er vigtigt”, siger Sigrid Jensen.