Carsten blev blind fra den ene dag til den anden

En vinterdag blev Carstens liv ændret for altid. På et splitsekund blev han blind og skulle lære alting forfra. Heldigvis var Carsten forsikret, så han ikke skulle bekymre sig om økonomien, men i stedet kunne fokusere på at få stablet et nyt liv på benene.

Mørket sænker sig stille over byen som en tung dyne. Carsten er på vej hjem fra sin datter på motorcykel - en tur, han har kørt så mange gange før. Men denne eftermiddag i december 2014 bliver Carstens liv ændret for altid. Inden Carsten når at se sig om, bliver han slynget af motorcyklen og smidt over i modsatte side af vejen, hvor han rammer frontalt ind i et vejskilt. Han er blevet påkørt af en bil. Tiden står helt stille, og det føles som evigheder, hvor han vægtløs flyver gennem luften. Først bagefter hører han braget og registrerer den ubeskrivelige smerte i hele kroppen. Motorcyklen er helt krøllet sammen, og styrthjelmen er flækket.

”Jeg var sikker på, at det var ude med mig. Det føltes, som om jeg var blevet kørt over af en bulldozer”, forklarer Carsten Dan Jacobsen roligt, som i dag er 52 år.

Slap uden varige, mén...

I løbet af ganske kort tid er landevejen badet i blåt lys, og hylende sirener skærer sig gennem den kolde vinteraften. Carsten bliver hastet på sygehuset, hvor et lægehold står klar til at undersøge ham fra top til tå. Næsten mirakuløst slipper han fra uheldet uden mén, på nær hudafskrabninger og en brækket knogle i benet. Carsten bliver derfor sendt hjem kort tid efter, og han er fortrøstningsfuld om snart at vende tilbage til arbejde.

Cirka en uge efter ulykken vågner Carsten ved lyden af den insisterende dørklokke ude fra entreen. Uden for døren står hans far, men Carsten kan dog ikke forstå, hvorfor han kommer så tidligt. For ham er der helt mørkt, og han kan kun skimte silhuetter.

”På det tidspunkt er jeg godt klar over, at den er helt gal. Vi opsøger min læge, som straks sender os videre på sygehuset”, siger Carsten. Men på sygehuset kan de ikke finde ud af, hvad han fejler. De tager utallige scanninger uden resultater, indtil de opsøger eksperter i Sverige, som kan konstatere, at Carstens synsnerve er skåret over. En uoprettelig skade fra trafikuheldet. Foran ham venter et helt nyt liv, hvor han skal lære at navigere i mørke.

Famlende begyndelse

”Da jeg får at vide, at mit syn er væk for altid, falder min verden fuldstændig sammen. Jeg er så langt nede, at jeg ikke har lyst til at leve mere. Jeg kunne slet ikke overskue mit liv, og uvisheden var det værste”, fortæller Carsten. Et nyt liv skulle finde sin famlende begyndelse.

Heldigvis fik han hurtigt hjælp fra Synsrådgivningen, som mindede ham om, at han stadig har et liv, som skal leves. Det havde Carsten bare svært ved at tilslutte sig, når han ikke kunne se. Fremtiden virkede pludselig håbløs og uoverskuelig.

”Jeg var negativ og indebrændt. Jeg var nødt til at flytte hjem til min mor og stedfar. Jeg blev sat tilbage til nul og skulle lære alting forfra. Jeg skulle lære at spise, hælde kaffe op, gå med blindestok og orientere mig uden synet. Alt sammen noget, man tager for givet, når man kan se”, forklarer Carsten, som hele tiden blev konfronteret med sit synshandicap. Alt det, han plejede at kunne før, var pludselig en udfordring. Den største udfordring var dog at lære at begå sig uden for hjemmets trygge vægge med den hvide stok i hånden.  

Kommer aldrig til at se sin datter igen

Pludselig oplevede han verden anderledes. Førhen kunne Carsten se folks ansigter, men nu er han nødt til at lytte godt efter og bruge sine andre sanser. Nu opfanger han stemninger, smage, dufte og lyde. Men det er ofte udmattende at bruge så mange kræfter på at orientere sig. Han savner at kunne bevæge sig uden blindestok og ikke være afhængig af andre. Der er dog én ting, som han savner at se mere end noget andet.

”Det værste er, at jeg aldrig mere kommer til at se min datter igen. Det savner jeg virkelig”, siger Carsten med stålsat stemme. Han har også måttet give afkald på mange tidligere oplevelser i takt med, at vennerne langsomt faldt fra. De hverken ringede eller besøgte ham. De vidste ikke, hvordan de skulle tackle Carstens synstab, men en ny vennekreds er til gengæld begyndt at spire frem.

To valgmuligheder

”Jeg er blevet aktiv igen, men bare på en anden måde. I dag har jeg det godt og har accepteret mit synstab, men ulykken tog hårdt på mig. Det tog lige så lang tid som en graviditet, før jeg kom ovenpå igen. I dag betragter jeg ikke mig selv som handicappet”, smiler Carsten, som måtte erkende, at livet gik videre med blindestok, afsavn og tilvænning. I dag er han engageret i den lokale kredsbestyrelse i Dansk Blindesamfund, hvor han vil gøre forholdene nemmere for blinde og svagsynede. Han ved selv, hvor hårdt det er at starte forfra.

I fritiden spiller Carsten også blindesporten showdown og går til bowling tre gange om ugen, hvor han går benhårdt efter et lige så godt snit, som han havde tidligere. I dag vil han ikke lade sit synshandicap begrænse sig. Det er hans stædighed, som driver viljen. Han har for eksempel selv hængt lampen op i stuen. Selvom det var nemmere at ringe efter en elektriker, insisterede han på selv at hænge den op. Og bagefter kunne han slet ikke få armene ned af bare stolthed.

”Vendepunktet blev min synskonsulent, som sagde, at jeg havde to valgmuligheder. Enten kunne jeg blive en sur gammel mand, eller også kunne jeg omfavne livet”, fortæller Carsten, som var træt af at sidde forstenet i sofaen. På nyblindekursus fik han også et flig af håb ved at være sammen med andre blinde og svagsynede. Her fik han bearbejdet sorg og frustration, som sendte Carsten ud af den sorteste afkrog, hvor han igen kunne skimte håb for fremtiden.

Økonomisk frihed

Carsten er glad for, at han under hele forløbet ikke har skullet bekymre sig om sin økonomi. Han kan slet ikke overskue, hvis han udover at stable et nyt liv på benene også skulle bekymre sig om at få økonomien til at række. Carsten var nemlig godt forsikret, hvilket han er glad for den dag i dag. Det var ensbetydende med, at han fik udbetalt et stort beløb, da synet forsvandt.

”Forsikringen gjorde mit liv noget nemmere. Hvis ikke jeg var forsikret, havde mit liv set helt anderledes ud, hvor jeg nok boede i en lille lejlighed og levede på en sten. I dag har jeg en økonomisk frihed og købte et nyt hus for forsikringspengene", siger Carsten stolt. Han fik samtidig sat huset i stand, så det er nemmere for ham at komme omkring. Han har for eksempel fået lavet nyt gulv og fjernet alle dørtrin, så han ikke snubler over dem. En gang imellem kommer der også en havemand og hjælper ham med at holde styr på den grønne plet, som Carsten elsker at tilbringe tid i.

”Mit råd til andre er, at de skal sørge for at forsikre sig. Man ved aldrig, om man får brug for forsikringen i morgen”, opfordrer Carsten.

Lys fremtid

I dag har Carsten kæmpet sig tilbage og møder livet og hverdagen med et smil. Selvom Carsten er opslugt af mørke, har han valgt at se lyst på fremtiden og skrue ned for bekymringerne. Det har ulykken lært ham.

”I dag lever jeg i nuet, mens jeg førhen tog livet for givet. Jeg ser mere lyst på tilværelsen og griner af bagateller. Det er livet ikke værd at bruge tid på”, siger Carsten, som har en drøm om at undervise andre og give sine erfaringer videre.

Han har nemlig fået en stor passion for at lave smykker i sølv, som han håber kan inspirere andre blinde eller svagsynede til at springe ud i nye projekter.